Iværksættere på stribe bliver ramt af en gigantisk skattehammer, efter de har løbet den risiko at børsnotere deres virksomheder.
Blandt andre har Niels Buus fortalt i Berlingske, hvordan skattevæsenet har krævet over 20 millioner kroner af ham, selvom hans aktier i dag kun er 1,6 millioner kroner værd.
Derfor mener en lang række aktører, at politikerne bør genbesøge de skatteregler, som i iværksættermiljøet går under navnet »skatten fra helvede«.
Men der er flere fordele ved at fastholde den såkaldte lagerskat, der løbende beskatter aktiegevinster, mener de økonomiske vismænd.
Således pegede vismændene i en rapport fra 2019 på fordelene ved lagerskat. De mente, at der er så mange gode argumenter for lagerskat, at reglerne også bør gælde for private investorer, der i dag ikke er omfattet af reglerne.
Private investorer beskattes nemlig først den dag, de sælger aktierne og scorer en gevinst – såkaldt realisationsskat.
Ifølge vismændene er løbende beskatning på aktier dog mere fornuftigt, fordi realisationsskat opfordrer til at udskyde skattebetalingen, hvilket kan virke som en slags skatterabat.
»Man bør derfor overveje at indføre en mere konsekvent lagerbeskatning for aktier,« skrev de i 2019.
Store millionregninger
Berlingske har de seneste dage beskrevet, hvordan lagerskatten rammer mange iværksættere hårdt.
Problemerne opstår for iværksætterne, når de børsnoterer deres virksomheder.
Hvis de gennem et holdingselskab ejer under ti procent af aktierne, skal de nemlig betale 22 procent i skat løbende.
Men ofte sker der det ved en børsnotering, at kursen i begyndelsen har store udsving, inden den finder sit stabile leje i markedet.
Og er man som iværksætter uheldig, topper kursen ved årsskiftet, hvor skatten bliver beregnet. Det betyder, at iværksætterne skal punge ud til skat – i nogle tilfælde mange millioner – af penge, som de ikke har i hånden. De findes kun på papiret.
For Niels Buus, der var direktør i satellitproducenten GomSpace, skete netop dét. Da GomSpace gik på vækstbørsen First North i juni 2016, var aktiekursen små 4,97 svenske kroner. Men blot et år senere var kursen steget til 69,5 svenske kroner.
Niels Buus blev beskattet af den høje kursstigning, selvom han ikke solgte sine aktier, og selvom de siden toppunktet er faldet drastisk i værdi.
Derfor mener både erhvervsorganisationer og eksperter, at man skal undtage iværksætterne fra reglerne om lagerskat.
»De historier, vi har set de senere dage, udstiller tydeligt problemet med lagerbeskatning, og de viser, at almindelige mennesker simpelthen ikke forstår rimeligheden i, at man kan kræve skat af noget, før pengene er tjent,« siger Henning Boye Hansen, chefkonsulent i BDO.
Erhvervsorganisationer mener, at iværksætterne først skal beskattes den dag, de sælger deres aktier og dermed har penge i hånden, som de kan betale skatten med. For de mener, at skattereglerne er ødelæggende for dansk iværksætteri og et benspænd for, at virksomheder kan vokse sig store i Danmark.
Sådan så de økonomiske vismænd imidlertid ikke på det i 2019.
Vismændene mener, at lagerskat er hensigtsmæssig på en lang række skatteområder, da det sikrer en løbende skatteindtægt til staten i stedet for, at investorer holder på skattekronerne over lang tid.
Samtidig undgår man med lagerbeskatning såkaldte indlåsningseffekter. Effekterne beskriver den situation, hvor en investor undlader at sælge sine aktier netop for at undgå at betale skat.
Ifølge vismændene kan udskydelsen af skattebetalingen desuden resultere i en lavere beskatning og komme til at virke som en slags skatterabat, fordi udskydelsen af skattebetalingen virker ligesom et rentefrit lån.
De udskudte skattebetalinger betyder derudover, at aktiemarkedet bliver mindre flydende, fordi investoren »låser« sine aktier fast i stedet for at investere dem et andet sted, hvor man kunne få mere ud af dem, lød det fra vismændene.
Ekspert: Man kan ikke lave særregler
Peter Løchte Jørgensen, professor i finansiering fra Aarhus Universitet, er enig med vismændene i fordelene ved lagerbeskatning.
Han peger også på, at der kan være flere problemer ved at lave særregler for én gruppe.
»Alle, der bliver beskattet, kan nok finde på et argument for, at der er et eller andet forhold, der gør, at de skal have en helt særlig behandling,« siger han.
Han mener, at det er vigtigt, at der er så få regler som muligt på skatteområdet.
»Det er vigtigt at have et skattesystem, der ikke er for kompliceret. Det er ikke hensigtsmæssigt at have et lovgrundlag, hvor der er rigtig meget regulering på reglerne. For så øger man risikoen for, at nogen finder smuthuller og misbruger dem«.
Peter Løchte Jørgensen peger desuden på, at mange investorer godt kan finde ud af at håndtere lagerskatten.
Skatteekspert Henning Boye Hansen mener også, at man skal være »varsom med at indføre særregler« for enkelte grupper af personer.
»Når det gælder skat, er det nemmest at få befolkningen til at følge reglerne, hvis de opleves som retfærdige og lige for alle. Men lige her synes jeg godt, at man kan argumentere for, at reglerne ikke er retfærdige,« siger Boye:
»I sidste ende mener jeg, at man skal tage stilling til, om man vil have et godt iværksættermiljø og en god aktiekultur. Hvis man vil det, så må man også politisk understøtte det med regler, som motiverer folk,« tilføjer han.
Markedet bestemmer kursen
Erhvervsorganisationerne har peget på, at lagerskat er problematisk for iværksættere, der børsnoterer deres virksomheder, fordi der ofte er store kursudsving i begyndelsen af noteringen, og at man derfor risikerer at blive beskattet af en »kunstig højt kurs«.
Men Peter Løchte Jørgensen mener ikke, at man kan tale om, at en børskurs kan være kunstig høj.
»Den rigtige værdi er altid, hvad andre investorer vil give for aktien, det vil sige børskursen. At kursen senere falder, betyder ikke, at værdien tidligere har været kunstig høj,« siger han.
Han peger samtidig på, at iværksætterne kan sælge deres aktier.
»Hvis du sælger dine aktier, så er der jo én, der køber dem. Det er ikke noget, der påvirker virksomhedens finansiering eller likviditet,« siger han.
Det er dog ikke altid, at iværksættere kan sælge deres aktier.
Ejere, medarbejdere og tidligere investorer er ofte bundet af såkaldte lockupaftaler, som betyder, at de ikke kan sælge aktierne ét til to år efter børsnoteringen.
De »låser« aktierne for at signalere til markedet, at de tror på virksomhedens fremtid og ikke bare vil skabe hurtig profit. Det gælder også Niels Buus. Han var låst til aktierne i GomSpace to år efter børsnoteringen.
Flere iværksættere fremhæver desuden, at selv hvis aktierne ikke var låst, så ville de ikke kunne sælge, fordi det stadig ville signalere til markedet, at de ikke tror på virksomheden.
Men det argument køber Peter Løchte Jørgensen ikke.
»Det er spekulation. Det kan vi ikke vide. Det kommer meget an på, hvor stor en del af aktierne de ejer. Det er ikke sikkert, at det vil have nogen effekt,« siger han.
Er det ikke et problem for dansk iværksætteri, at iværksættere bliver nødt til at sælge deres aktier bare for at betale en skatteregning?
»Jeg anerkender, at det kan være svært for iværksættere. Og man likviditetsbelaster nogle iværksættere, som vi alle gerne vil have får succes. Man må prøve at se, om man kan håndtere det på en måde,« siger Løchte Jørgensen.
Iværksættere risikerer at rykke til Sverige
Thomas Black-Petersen, der er administrerende direktør for Foreningen af Børsnoterede Vækstvirksomheder (FBV), mener modsat, at en børskurs kan være kunstig høj. Især på vækstbørser som First North.
»I små virksomheder, hvor det ofte er private investorer, kan aktierne let være udsat for hype. Det er selskaberne Penneo og GomSpace gode eksempler på,« siger han.
GomSpace-kursen steg voldsomt i september 2017, da der pludselig gik falske rygter om, at den franske fly- og rumfartsgigant Airbus ville opkøbe selskabet.
Da kursen var på sit toppunkt, nåede den tidligere topchef Niels Buus’ aktier en samlet værdi på cirka 90 millioner danske kroner. I dag er de blot 1,6 millioner danske kroner værd.
»Netop derfor er det fuldstændig vanvittigt at lagerbeskatte iværksætteri,« siger Thomas Black-Petersen.
Har iværksætterne ikke selv et ansvar for at undgå de situationer?
»Jo, men det er ikke altid muligt. En løsning er, at man som iværksætter fra start opretter sit holdingselskab i Sverige, for der er der ingen lagerbeskatning. Men jeg vil være meget ked af at anbefale iværksættere at lægge deres holdingselskaber i Sverige. Det får Danmark ikke meget ud af«.
Berlingske har forsøgt at få en opdateret kommentar fra vismændene til skatteproblematikken, men de er ikke vendt tilbage inden deadline.
