Hvad må man, og hvad må man ikke i omstridt lovforslag? Topfigur i Socialdemokratiet har ét gennemgående svar

Må man svøbe Koranen ind i et regnbueflag, når regeringens forbud mod blandt andet koranafbrændinger bliver til virkelighed? Spørg domstolene, siger Socialdemokratiets politiske ordfører.

Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, blev spurgt ind til regeringens forbud mod koranafbrændinger, da han gæstede podcasten »Pilestræde«. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Mads Claus Rasmussen

SVM-regeringens forslag til et forbud mod koranafbrændinger har fået en hård medfart, efter at det blev præsenteret fredag.

Kritikken har blandt andet været rettet mod lovforslagets stringens. Hvad må man, og hvad må man ikke, når forslaget bliver til lov?

Må man for eksempel svøbe Koranen i et regnbueflag? Er det et udtryk for »utilbørlig behandling med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund«, altså det, som regeringen vil forbyde?

Det spørgsmål fik Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, da han gæstede Berlingskes podcast »Pilestræde«.

Socialdemokraten havde et gennemgående svar: Det må domstolene i sidste ende vurdere.

»Vi kommer til at have en politisk drøftelse om, hvad der skal stå i bemærkningerne til forslaget. Der ville man kunne præcisere yderligere, og i sidste ende er det domstolene, som skal tage stilling til, hvor grænserne for utilbørlig handling går,« sagde han og tilføjede:

»Jeg kommer ikke til at forholde mig til en række af dine eksempler på, hvad du eller andre måtte mene er utilbørlig behandling.«

Den politiske ordfører blev desuden spurgt, om man må ødelægge Koranen, hvis man gør det på en måde, der ikke er utilbørlig:

»Jeg har egentlig svært ved at forestille mig et konkret eksempel, hvor man ødelægger en bog på en ikke-utilbørlig måde,« svarede han og tilføjede:

»Igen: De afgrænsninger, der måtte være i forhold til lovteksten, det er i sidste ende domstolene, der laver den vurdering,«.

»Vildt spørgsmål«

Med lovforslaget kan personer, der gør sig skyldige i »utilbørlig behandling med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund«, blive straffet med bøde eller op til to års fængsel.

Derfor blev Christian Raabjerg Madsen spurgt, hvorfor strafferammen er op til to år.

»Jeg synes, at strafferammen er fornuftig, og så er det domstolene, der skal dømme inden for det spænd, hvilket de også skal i alle andre sager. Det er klart, at hvis man udnytter strafferammen maksimalt, vil domstolene have nogle grunde til det.«

Vært Kaare Svejstrup konstaterede videre, at Firoozeh Bazrafkan, der har revet Koranen på et rivejern i protest mod det iranske styre, risikerer at komme i fængsel.

Det vil jeg gerne have din holdning til.

»Ja, i Danmark skal man overholde danske love, og det gælder alle,« svarede den politiske ordfører.

Det er dine kommentarer til det. Så lad os gå videre …

»Det er jo et vildt spørgsmål.«

Det er eddermame også et vildt lovforslag.

»Det er vi helt uenige om.«