Regeringens grønne prestigeprojekt truet af fugle

Den ene af regeringens to storstilede energiøer risikerer at tørne sammen med et nyt fuglebeskyttelsesområde, hvorfor Energinet foreslår at indskrænke fuglebeskyttelsen en smule. I en lignende hovedpine for en privat udvikler har regeringen hidtil afvist, at det kan lade sig gøre.

De to energiøer er regeringens helt store grønne prestigeprojekt. Her ses statsminister Mette Frederiksen (S) og klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) under et virtuelt klimamøde med deltagelse af den amerikanske præsident Joe Biden april 2021. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Er store grønne projekter og hensynet til natur- og dyrebeskyttelse hinandens modsætninger, eller kan de to ting sameksistere i fred og fordragelighed til gavn for både klima og dyreliv?

De seneste måneder har Berlingske dækket en betændt sag om en planlagt dansk havvindmøllepark i Smålandsfarvandet mellem Sjælland og Lolland, som den private danske udvikler European Energy vil rejse uden støtte fra staten, så de snurrende vindmøller om få år kan levere grøn strøm til 350.000 danske husstande.

Men i 11. time af havvindmølleparkens ansøgningsproces er regeringen og myndighederne ved at udpege området, hvor projektet skal bygges, til fuglebeskyttelsesområde for at beskytte edderfugle, sortænder og gråstrubede lappedykkere. Et træk, der som udgangspunkt betyder nej til havvindmøller.

Nu risikerer den at være gal et nyt sted. Her er det bare ikke en privat udvikler, som risikerer at komme i klemme. Nej, det er staten selv. Og projektet, som kan stå for skud, er ikke et hvilket som helst.

Det drejer sig nemlig om et af regeringens helt store prestigeprojekter i den grønne omstilling: Den kommende energiø ved Bornholm. Det skriver nichemediet GridTech.

Planen er, at selve Bornholm skal bruges som energiø ved at opføre to gigawatt (GW) havvind syd for øen. I runde træk er det nok til at forsyne to millioner husstande med grøn strøm.

Men også her er Miljøministeriet ved at udpege et nyt fuglebeskyttelsesområde. Hvis udpegningen ender, som der er lagt op til, vil det blive »meget vanskeligt« at finde plads til at sætte de planlagte to GW havvind op. Det skriver Energinet i et høringssvar, som GridTech har fået aktindsigt i.

Mens det i tilfældet med European Energys projekt i Smålandsfarvandet er edderfuglen, der er særligt fokus på, er det syd for Bornholm en anden andefugl – nemlig havlit – som skal beskyttes.

Havlitten er en lille dykand med en vægt på 600-900 gram, et relativ kort næb og et stort potentiale til at komme på tværs af nyt havvindmølleprojekt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Lars Laursen/Ritzau Scanpix.

I høringsvaret foreslår Energinet, at man mindsker det kommende fuglebeskyttelsesområde en smule og i stedet udvider et andet.

»For at imødekomme risikoen for, at vi ender med at have for lidt areal til rådighed, foreslår vi at indskrænke det nuværende oplæg en smule og samtidig lægge et nyt område ind, der både er større og faktisk også har en større forekomst af havlit,« uddyber Energinets øverste ansvarlige for energiøprojekterne, Hanne Storm Edlefsen, til GridTech.

Har afvist at rykke grænser

Diskussionen om hvorvidt de kommende fuglebeskyttelsesområder kan flyttes, indskrænkes og udvides lidt for at give plads til både fugle og grønne projekter er helt central i sagen om European Energys støttefri havvindmøllepark Omø Syd i Smålandsfarvandet.

Her mener European Energy, at man ved at lave lidt om på linjerne af fuglebeskyttelsesområdet kan få plads til både havvindmøller og fugle. Selskabet har i den forbindelse indgivet et høringssvar, hvor man mener at have fremlagt data, der viser, at man ved at flytte en smule på området faktisk kan beskytte endnu flere fugle, end der for nuværende er lagt op til.

Miljøminister Lea Wermelin (S) har dog betonet, at man ikke bare kan trække en ny streg for fuglebeskyttelsesområdet for at få tingene til at gå op.

Ligesom Danmark forventer, at andre lande lever op til deres ansvar om at passe godt på udvalgte fuglearter, skal vi også selv være påpasselige med at gå på kompromis, lød det i april fra ministeren.

»Der ligger et kæmpe stort fagligt arbejde bag udpegelsen af fuglebeskyttelsesområderne. De er nøje udpeget, der hvor fuglene rent faktisk er. Derfor kan vi ikke bare trække stregen på en anden måde. Der har været overvejet, om det var muligt at trække stregen på en anden måde i forhold til et projekt som det her. Men er det ikke,« sagde Lea Wermelin.

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) betonede flere gange under et samråd onsdag, at sagsbehandlingen af European Energys Omø Syd-projekt endnu ikke er færdig. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix.

Regeringen har også flere gange henvist til, at der er tale om EU-regler, som man ikke bare kan omgå. Senest afviste klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) på et samråd i Folketinget onsdag adskillige gange at blande sig i myndighedsprocessenom om Omø Syd-projektet – en proces, der ikke er afsluttet endnu.

»Om balancen i den nuværende EU-lovgivning er rigtig, vil jeg gerne være med til at diskutere. På trods af at jeg er lidt af en fuglenørd, der har kigget på fugle, siden jeg var otte år gammel, er jeg nok selv af den holdning, at vi skal kigge på reglerne, og at beskyttelsen måske ikke altid har de rette proportioner i forhold til udbygningen af vedvarende energi, som vi har brug for,« sagde Dan Jørgensen onsdag.

Samtidig fastslog han, at det ikke nødvendigvis er en »helt forfærdelig og forkert beslutning«, hvis fuglebeskyttelsen ender med at feje European Energys projekt af bordet.

»Vi er også alle sammen enige om, at vi skal passe på fuglene,« sagde Dan Jørgensen.

Direktør forventer lige vilkår

Hos European Energy finder den administrerende direktør, Knud Erik Andersen, det opsigtsvækkende, at regeringens prestigeprojekt risikerer at løbe ind i samme problemer som Omø Syd.

Administrerende direktør for European Energy, Knud Erik Andersen, er dybt frustreret over, at havvindmølleparken Omø Syd med stor sandsynlighed må droppes. Han mener, at alle parter i sagen burde kunne sætte sig ned og finde en løsning. Arkivfoto: Thomas Lekfeldt Fold sammen
Læs mere

»Det er en nyhed, som vi vil kigge nærmere på, men der er umiddelbart meget, der tyder på, at der er et slægtsfællesskab mellem vores havvindmølleprojekt Omø Syd og energiøen Bornholm,« siger Knud Erik Andersen og fortsætter:

»Vi finder det særlig interessant, at Energinet benytter samme argumentation som os i forhold til at finde plads til fuglebeskyttelse og havvindmøller. Hvis grænsedragningerne af fuglebeskyttelsesområdet ved Bornholm bliver ændret, således at energiø Bornholm kan realiseres, så ville det være meget mærkeligt, hvis det samme ikke kan ske ved Omø Syd.«

Beslutningen om at etablere to energiøer blev indgået som en del af klimaaftalen fra 2020 mellem den socialdemokratiske regering, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet.

Ideen er at særlig energiøerne skal være begyndelsen på en ny æra for havvind og spille en enorm rolle i overgangen fra fossile til vedvarende energikilder.

Mens man i Østersøen vil bruge selve Bornholm som energiø, skal der i Nordsøen etableres en kunstig ø, som i første omgang skal være knudepunkt for tre GW havvind. Senere skal den kunne tilsluttes i alt ti GW havvind.