Oven på omfattende sager om momssvindel og hvidvask vil regeringen intensivere jagten på kriminelle.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) mener, at myndighedernes indsats over for virksomheder, der svindler, hidtil har været utilstrækkelig.

Derfor foreslår regeringen nu at indføre en ny kontrolpakke, hvor Erhvervsstyrelsen får flere muskler.

»Vi har set en række eksempler, hvor kriminelle via blandt andet momskarruseller bygger et sindrigt system op med det ene formål at snyde fællesskabet for penge. Nu sætter Erhvervsministeriet spotlyset på dem, for de skal simpelthen fanges,« siger Simon Kollerup.

Konkret vil regeringen på den kommende finanslov afsætte 25 mio. kr. årligt i de næste fire år til at bekæmpe økonomisk svindel og hvidvask.

De friske penge skal bruges til at styrke den digitale kontrol, Erhvervsstyrelsen allerede er i færd med at rulle ud, så kunstig intelligens kan være med til at sikre, at svindel bliver opdaget og straffet langt hurtigere. Problemet har hidtil været, at når først myndighederne har opdaget, at der var ugler i mosen, så er både bagmænd og stråmænd for længst rykket videre.

Får lov til at tvangsopløse virksomheder

Erhvervsstyrelsen etablerede i slutningen af 2018 en dataplatform, der blandt andet muliggør brugen af big data. Derigennem kan myndighederne udarbejde analyser af netværk omkring danske virksomheder baseret på CVR-data og dermed gøre det muligt hurtigere at opdage sammenhænge mellem enkeltpersoner, selskaber og adresser.

Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv

»Den digitale oprustning, som er skitseret, ser ud til at ville kunne fange flere af snyderne, samtidig med at vi undgår at pålægge lovlydige virksomheder yderligere byrder.«

---

Derudover vil ministeren udstyre Erhvervsstyrelsen med et vidtrækkende våben. Erhvervsstyrelsen skal simpelthen have lov til at sende virksomheder til tvangsopløsning, hvis de ikke overholder reglerne.

»Det er et ganske vidtgående skridt, men jeg mener, at det er nødvendigt at tage det, hvis vi skal sikre os, at man ikke bare indregner det som en tabsrisiko, at der kan komme nogle bøder hist og her,« siger Simon Kollerup.

Risikerer man ikke at genere det store flertal af virksomheder, der efterlever reglerne?

»De mange virksomheder, der overholder reglerne, skal selvfølgelig have fred og ro til at udvikle deres forretninger og tjene penge til vores land. Vi er allerede kommet langt med den kunstige intelligens, der gør det muligt at filtrere de ærlige fra og i stedet sætte spotlyset på svindlere, således at flertallet af virksomheder ikke mærker noget til det.«

Brian Mikkelsen: Positivt forslag

Hos Dansk Erhverv lyder det fra adm. direktør Brian Mikkelsen, at det er positivt, at Erhvervsstyrelsen får flere kræfter til at bekæmpe svindel med. For når der snydes, slider det på erhvervslivets troværdighed. Og han bakker umiddelbart regeringens tilgang med lovforslaget op.

»Den digitale oprustning, som er skitseret, ser ud til at ville kunne fange flere af snyderne, samtidig med at vi undgår at pålægge lovlydige virksomheder yderligere byrder,« siger han.

Ifølge Lars Krull, seniorrådgiver ved Aalborg Universitet, er lovforslaget »uden tvivl en god idé«.

»Det her er en god begyndelse. Men vi skal meget længere ned ad den her rute. Digitaliseringen skal udbredes langt mere. Og vi skal have et større samarbejde mellem de forskellige myndigheder,« siger han.

Erhvervsministeren erkender, at indsatsen fra myndighedernes side har været præget af, at Skat, Erhvervsstyrelsen og politiet har haft hver deres tilgang til svindlen. Men også her mener han, at det nye tiltag vil hjælpe.

»Samarbejdet mellem myndighederne vil også fortætte sig med den kontrolpakke, vi laver,« siger Simon Kollerup.

Det ene af to ben

Bent Warming-Rasmussen, lektor i revision ved Syddansk Universitet, bakker op om det digitale fokus i kampen mod økonomisk kriminalitet.

»Det er helt rigtigt at satse på den digitale kontrollant, som tilfældet er her. Det er det ene af to ben, som international forskning viser, at vi skal være bedre til. Det andet ben er det menneskelige aspekt. Vi skal også være bedre til at skue hunden på hårene, for det er ikke alt – endnu – computerne kan fange.«

Bent Warming-Rasmussen vil dog gerne stille spørgsmål ved, om den økonomiske ramme i lovforslaget er stor nok.

»Når man tænker på, hvad der bliver tilført andre systemer inden for politiet og sundhedsvæsenet eksempelvis, så er 25 mio. kr. årligt jo en lillebitte slant. Men man må starte et sted.«

Erhvervsministeren understreger, at der allerede er foretaget en række tiltag i kampen mod økonomisk kriminalitet, og at det nye lovforslag desuden indeholder et nyt værktøj:

»Én ting er, at vi gearer op på omfanget af vores indsats. Dertil kommer nye muligheder. Tvangsopløsning er i sig selv et skræmmende redskab, og hvis virksomheder bliver ved med at svindle, så er der altså lagt en større hammer ned i Erhvervsstyrelsens værktøjskasse.«