Anders Dam var en topchef med et håb. Danske banker har haft store udfordringer med kampen mod økonomisk kriminalitet, og bankchefer landet over har dels kunnet notere en række store skandaler, dels kunnet notere en voldsom stigning i deres indberetninger til myndighederne om mistænkelige transaktioner.
På den baggrund tog Anders Dam og Jyske Bank tilløb til et indgreb, der skulle vende strømmen. Fra 1. januar i år besluttede banken at indføre krav om, at alle virksomheder skulle kunne dokumentere, at de har en revisor, såfremt de ville komme ind som ny kunde i Jyske Bank.