Politiet med chokanklage: Camilla hvidvaskede for 30 milliarder kroner gennem Danske Bank Estland

Nu løftes lidt af sløret for politiets efterforskning af en særskilt del af forholdene i skandalesagen om Danske Banks estiske filial. Sporet peger på tre mistænkte og flere kuriøse detaljer.

I en sag om hvidvask af 30 milliarder kroner gennem Danske Banks filial i Estland kræver Bagmandspolitiet torsdag varetægtsfængsling af en litauisk kvinde. Arkivfoto: Jacob Gronholt-Pedersen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Nu rykker Bagmandspolitiet på en særskilt del af forholdene omkring mistænkelige milliardoverførsler i Danske Banks estiske filial.

Bagmandspolitiet – politiets særlige anklagemyndighed for økonomisk og international kriminalitet (SØIK) – har sigtet tre personer for mistanke om hvidvask af særlig grov beskaffenhed, og torsdag var der grundlovsforhør mod den ene af de tre i Københavns Byret.

Her lykkedes det anklagemyndigheden at få en kvinde med litauisk baggrund, Camilla Christiansen, varetægtsfængslet.

Camilla Christiansens forsvarer, Ulrik Sjølin, oplyste:

»Min klient nægter sig skyldig.«

Han oplyste desuden, at sagens materiale er stort – det breder sig over 1,4 gigabyte.

Dømt i anden hvidvasksag

Camilla Christiansen blev tidligere i maj dømt til tre år og 11 måneders fængsel i en anden hvidvasksag. Hun stod også til at blive udvist fra Danmark.

Foruden Camilla Christiansen er to andre sigtet i sagen. Der er tale om Arunas Masenas og Irene Ellert, hvis roller i skyggesiden af dansk erhvervsliv Berlingske før har beskrevet.

Sigtelsen mod de tre går konkret på mistanke om hvidvask af særlig grov beskaffenhed for mere end fire milliarder euro eller omkring 30 milliarder kroner. Pengene er i årene 2008-2016 strømmet gennem danske kommanditselskaber med konti i Danske Banks skandaleramte, nu lukkede filial i Estland.

De flere end 40 kommanditselskaber var enten oprettet af eller administreret på forskellig vis af de tre sigtede, og anklagemyndighedens argument er derfor en mistanke om, at de har faciliteret, at hvidvasken kunne finde sted.

»Vi har en formodning om, at pengene er kanaliseret gennem selskaberne med det formål at skjule pengenes oprindelse og deres slutdestination, og derfor har vi rejst sigtelser for hvidvask af særlig grov beskaffenhed,« sagde Rasmus Maar Hansen, der er senioranklager hos SØIK.

Efterforskningens fokus er blandt andet på kommanditselskaberne, som er stiftet eller administreret af de sigtede gennem deres arbejde for den danske firmafabrikant ved navn »CPH Consulting«, som senere blev solgt til »Dan Consulting (Strand House)«.

Men Camilla Christiansen var helt uenig i den udlægning:

»Jeg forstår ikke, hvorfor det hele skal hænge på mig,« sagde hun blandt andet.

Sigtelsen sker efter en ny og skærpet hvidvaskparagraf i straffeloven, der blev indført i 2018 som en del af lovarbejdet efter netop hvidvasksagen i Danske Bank, og som der indtil videre kun er ført få sager ved domstolene efter.

Ender det i sidste ende med dom også i denne sag er det anklagemyndighedens opfattelse, at det samlet set kan føre til ni års fængsel for Camilla Christiansen.

Efterforskning af større kompleks

Hvidvasksagen i Danske Banks estiske filial blev oprullet af Berlingske fra 2017 og frem.

Bankens egen advokatundersøgelse foretaget af Bruun og Hjejle konkluderede i 2018, at »en stor del« af de 1.500 milliarder kroner, der strømmede gennem filialen, var mistænkelige. Skandalen kostede stort set hele topledelsen jobbet og har ført til myndighedsundersøgelser en række steder i verden.

Politiet lagde undervejs i efterforskningen af Danske Bank-komplekset mærke til, at en lang række danske selskaber, såkaldte kommanditselskaber, har haft konti i filialen i Estland.

Derfor blev der etableret en særskilt efterforskning af forholdene omkring kommanditselskaber, og internt hos politiet kaldes sagen nu »K/S-sagen«.

Kommanditselskaber har i en årrække været berygtet for sin evne til at kunne skjule ejerforholdene i form af kommanditisterne og har vist sig at have forbindelse til flere uheldige sager om økonomisk kriminalitet.

Alle var mistænkelige

At kommanditselskaberne havde en rolle i den estiske filial er ikke ny viden.

Advokatundersøgelsen fra Bruun & Hjejle fra 2018 konkluderede, at 53 kommanditselskaber havde konti i Danske Bank Estland.

»Alle disse kunder er fundet mistænkelige,« skrev advokaterne om selskaberne.

Blandt de mistænkelige forhold var blandt andet, at de 53 kommanditselskaber i høj grad delte de samme adresser i København. K/Serne lå samlet set på syv adresser. Størstedelen af selskaberne havde desuden de samme direktører, stod der i rapporten.

Berlingske har de seneste år besøgt flere af kommanditselskabernes adresser, der viste sig at være tomme kontorhoteller. Eksempelvis havde ni af dem adresse i Nybrogade 18 midt i København. Det var de imidlertid ikke alene om. I det ældre etagebyggeri, der tilbage i 2018 husede en lille kaffebar, havde i alt 131 anonyme selskaber, langt de fleste nu lukkede kommanditselskaber, adresse.

Berlingske har også tidligere sat navn på flere af de kommanditselskaber, der havde konti i Danske Banks estiske filial.

Blandt andet har Berlingske i 2019 beskrevet, at fem mistænkelige selskaber – herunder ét kommanditselskab med navnet Nansen Trade – der havde konti i Danske Banks skandaleramte estiske filial, udvekslede millionbeløb med et Panama-selskab, der angiveligt var kontrolleret af den korrupte og nu dømte ekspræsident i Ukraine Viktor Janukovitj.

Problematisk dobbeltrolle

Berlingske har tidligere i 2021 beskrevet flere kuriøse detaljer om CPH Consulting.

Blandt andet at der tilsyneladende var et overordentligt tæt samarbejde mellem Danske Banks russiske og estiske afdelinger og CPH Consulting. Danske Banks estiske filial havde blandt andet i en årrække to ansatte på lønningslisten på et kontor i kvarteret Taganskaja i den centrale del af den russiske hovedstad, Moskva.

Det fremgik af en lejekontrakt, det estisk finantilsyn havde fundet, at Danske Banks estiske filial ligefrem lejede lokalerne af CPH Consulting.

I retten kom det torsdag desuden frem, at der i 2008 blev indgået en egentlig aftale mellem Danske Bank Estland og CPH Consulting om, at selskabet skulle skaffe kunder til banken.