Pludselig er kapitalfonde i store vanskeligheder i Danmark: »Det her er noget, vi undrer os over«

Kort før nytår gik selskabet bag Fætter BR konkurs. Det kan blive det første af flere sammenbrud blandt kapitalfondene i Danmark. For fondene har – trods en sund dansk økonomi – usædvanligt mange udfordringer i øjeblikket.

Flying Tiger, her på Kultorvet i København, er en af de kapitalfondejede danske virksomheder, som er i økonomiske vanskeligheder. Sofie Mathiassen

Kapitalfondene i Danmark er havnet i store vanskeligheder.

Mange af deres selskaber er i så store problemer, at de ikke kan overholde de vigtige låneaftaler med bankerne, mens andre må se deres markeder smuldre væk. I værste fald kan der komme flere konkurser, som da Fætter BR-moderselskabet Top-Toy for nylig gik ned.