Coops farvel til Peter Høgsted er ikke bare en overgang til en ny topchef. Den danske supermarkedskæmpe er på vej mod en helt anden type leder, der kommer til at gøre tingene på en anden måde. Nu bliver opmærksomheden rettet mod indtjeningen, mens tiden med et »madmanifest« og et forsøg på at få danskerne til at købe dyrere fødevarer er fortid.
Bestyrelsesformand Lasse Bolander siger, at den nuværende coronakrise meget vel kan få et efterspil som det, der udspillede sig i årene efter finanskrisen.
»Høgsted blev ansat for mange år siden. Dengang var der brug for nytænkning, og det er vi lykkedes med. Men vi kan nu se, at konkurrencen bliver øget, og vi kan ikke forvente at fastholde indtjeningen, hvis ikke vi gør noget,« siger Lasse Bolander.
Han forventer, at forbrugerne vil søge mod billigere produkter. Det er en anden retning end Peter Høgsted, der har stået i spidsen for, hvad han har kaldt et »paradigmeskift« i dagligvarebranchen. Med sit madmanifest fra 2015 opfordrede Høgsted alle danskere til at spise bedre og dyrere mad. Samtidig bebuede han ved den lejlighed et opgør med branchens entydige fokusering på discount og lave priser.
»Man ønsker nu at blive en effektiv detailhandelsvirksomhed frem for at eksperimentere med nye tiltag. På den måde går vi ind i en ny tid for Coop,« siger Bruno Christensen, der er mangeårig detailekspert.
Omfavn forvirring
Peter Høgsted har langtfra været den typiske topchef. Da han i 2013 kom til Coop, der blandt andet driver kæderne Superbrugsen, Irma og Fakta, var en af hans første gerninger at rive vægge ned på hovedkontoret og tilskynde sine 40.000 ansatte til at begå fejl og omfavne forvirringen.
Og på hans visitkort står der angiveligt ikke »adm. direktør«, men »mad- og måltidsaktivist«. Men det er forbi ved årsskiftet, hvor Coop efter planen senest får ny øverste chef.
For nu er tiden en anden, og Coop skal forberede sig på den økonomiske afmatning, som vil betyde, at forbrugerne fremover bliver mere tilbageholdende.
»Derfor skal vi forberede os på en fase, hvor effektivisering, omkostningsbesparelser og styrkelse af lavpriskoncepterne bliver afgørende for Coops konkurrencedygtighed. Den kommende administrerende direktørs opgave bliver at forstærke fokus på effektiv drift af hele organisationen, af alle kæder og ikke mindst et stærkt samarbejde i hele Coop-familien,« siger Lasse Bolander.
Senest har Coop besluttet, at dagligvarekoncernen blandt andet vil tage kampen op mod Netto, Rema 1000, Lidl og Aldi ved at ombygge Fakta-butikker under nyt navn, farve og butiksindhold. Det betyder, at 13 af de nuværende 350 Fakta-butikker i første omgang bliver ombygget og åbner i begyndelsen af september under navnet Coop 365. Det kan meget muligt blive dødsstødet for Fakta-kæden i takt med, at endnu flere Fakta-butikker skifter over til det nye brand.
Coop har også lanceret en såkaldt Coop Prime-konto, der kan give rabat i Coop-butikkerne samtidig med, at den giver adgang til streaming-tjenester som TV 2 Play, C More eller Mofibo.
Skal tjene penge
Men nu bliver målet indtjening fremfor flere nye tilbag.
»Coop skal både tjene penge og forsvare markedsandele, og de kan kigge på, at deres konkurrenter erobrer markedsandele fra dem. Fremover bliver det fokus, mere end det bliver at skyde med spredehagl,« siger Bruno Christensen.
Han mener, at Høgsted vil blive husket for at bringe noget nyt til Coop.
»Der er ingen tvivl om, at Peter Høgsted har støvet grundigt af på hylderne i Coop, og han har blæst igennem på masser af områder, men det er åbenbart nu, at de vil signalere noget andet. Set udefra har han uden tvivl skabt et gåpåmod hos en lang række af medarbejderne i organisationen, men det politiske har nok ikke været der, hvor han var stærkest på, og det er måske derfor, vi ser skiftet nu,« siger Bruno Christensen.
Høgsteds udfordringer med de kritiske ejere kom blandt andet til udtryk, da han i foråret 2018 var centrum for et offentligt opgør i baglandet, som var voldsomt utilfreds med koncernens lave indtjening.
