Hellere madaktivist end administrerende direktør

50 år mandag: Med en studentereksamen i ryggen som eneste uddannelse har Peter Høgsted arbejdet sig op på øverste hylde i dagligvaregiganten Coop.

Peter Høgsted betragter sin ikke-akademiske baggrund som en fordel. Foto: Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: www.miklosszabo.com

Peter Høgsted er ikke en helt almindelig administrerende direktør. Da han i 2013 kom til Coop, der bl.a. driver kæderne Superbrugsen, Irma og Fakta, var en af hans første gerninger at rive vægge ned på hovedkontoret og tilskynde sine 40.000 ansatte til at begå fejl og omfavne forvirringen.

Samtidig har han stået i spidsen for, hvad han selv kalder et »paradigmeskift« i dagligvarebranchen, og med hans madmanifest fra 2015 opfordrede han alle danskere til at spise bedre (og dyrere) mad og bebudede ved den lejlighed et opgør med branchens entydige fokusering på discount og lave priser.

På visitkortet står der da heller ikke »adm. direktør«. For Peter Høgsted, 50 år 10. december, vil hellere kaldes »Mad- og måltidsaktivist«.

»Jeg er nok lidt dummere, men tænker mere frit og kreativt«


»Det er en påmindelse til mig selv om, hvad jeg skal kæmpe for, når jeg slår øjnene op om morgenen. Jeg vil ikke være en ligegyldig direktør, som kun går op i at administrere andre direktører. Jeg ser mig selv som en aktivist med et højere formål,« udtalte Peter Høgsted, da han i 2013 tiltrådte.

Aktivismen var ikke et pludseligt påhit. Det lille stykke karton er en Høgsted-specialitet, der blev udtænkt allerede for 20 år siden. Dengang blev han som kun 30-årig udpeget til øverste chef i Ikeas danske datterselskab og besluttede sig for at skrive »Boligaktivist« på visitkortet i stedet for adm. direktør.

Som en af få topchefer har Peter Høgsted ingen anden uddannelse bag sig end en matematisk studentereksamen. Hans evner til at lede er et resultat af praktiske erfaringer, fejlskud og lykketræf, som han har gjort sig i tre årtier, siden han som 14-årig fik sit første job i dagligvarebranchen, hvor han vaskede butiksvinduer. Senere blev han afdelingsleder som 19-årig i et Obs-supermarked i Slagelse, mens han som 26-årig blev hentet til Ikea og efter få år endte med ansvaret for hele Vest- og Midteuropa.

»Jeg er nok lidt dummere, men tænker mere frit og kreativt,« har Høgsted udtalt om fordelen ved ikke at have en videregående uddannelse som topchef.

Hurtige ideer

Ideer har Høgsted til gengæld mange af. Faktisk så mange, at en kollega tidligere har udtalt, at madaktivisten får ideer hurtigere, end en hest kan løbe.

Mange af ideerne er da også blevet til virkelighed i form af butikker med bedre mad, flere måltids­løsninger, en omfattende digitalisering, en ny form for personificerede tilbud, deleøkonomiske løsninger i forbindelse med crowdfunding og Coop Bank som en integreret del af Coop.

Men for halvandet år siden blev de mange ideer for meget for Coops bagland, da bundlinjen ikke fulgte med Høgsteds mange nye initiativer. De selvstændige brugser, der ejer omkring 400 af Coops cirka 1.100 butikker, mente, at Høgsted har fået lov til sætte for mange ting i søen, der ikke giver overskud.

Derfor gik de sidste efterår til bestyrelsen for at få Høgsted fyret. Da bestyrelsen nægtede, forsøgte de i stedet at vælte formanden.

Det lykkedes ikke, og efter et langt, frivilligt eksil fra medierne var måltidsaktivisten i oktober på banen igen med lanceringen af sit madmanifest 2.0, der nu har fokus på måltidsinnovation fremfor madinnovation, og som han satser på vil give Coop en større bid af markedet for fastfood. For ifølge Høgsted kan man ikke effektivisere sig til stolthed. Det kan man kun med gode ideer.