Ny minister klar til at opkræve milliardskat fra banker

Der ligger stadig en særskat til bankerne i den nye erhvervsminister Simon Kollerups arbejdsmappe. Den skal bidrage til, at nedslidte kan trække sig tidligere tilbage.

Landets nye erhvervsminister Simon Kollerup (S) vil holde øje med, om finanssektoren overholder aftalen med resten af samfundet. Det handler ikke kun om regler og love, men også om normer og værdier. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

De danske banker skal betale mere i skat.

Det understreger den nye erhvervsminister Simon Kollerup (S), selvom det ikke fremgår af det forståelsespapir, som regeringen bygger på.

»Jeg synes, at det er helt naturligt, at bankerne yder et samfundsbidrag. Særligt fordi vi på den anden side ser store udfordringer for vores arbejdsmarked, hvor danske lønmodtagere, der har tjent danske virksomheder i mange år, oplever ikke at kunne gå tilbage til en værdig alderdom, fordi det er for hårdt, og det er lange år på arbejdsmarkedet. Og der mener jeg, at det er fair at bede den finansielle sektor om at yde det samfundsbidrag, der gør det muligt at indføre en mulighed for en værdig tilbagetrækning,« siger Simon Kollerup.

Socialdemokratiets økonomiske plan frem mod 2025 indeholder offentlige udgifter for 37,4 mia. kr. Her fremgår det, at 1,5 mia. kr. skal komme fra et såkaldt »samfundsbidrag« fra den finansielle sektor.

»Det kan f.eks. være i form af en særlig skat på meget store overskud som følge af overdreven spekulation. Eller det kan være i form af en balanceskat, der vil ramme de finansielle institutioner, som pumper deres investeringer op gennem låntagning,« står der i partiets udspil.

Men særskatten på banker er altså ikke død, fastslår Simon Kollerup, der desuden varsler både tillid og kontrol til dansk erhvervsliv og især bankerne. Tillid til dem, der opfører sig ordentligt, og kontrol af dem, der ikke gør.

Han henviser til den senere tids række af finanssektorens brud på samfundets tillid som især hvidvask og voldsomme ågerrenter på kviklån. Det er med hans ord brud på samfundskontrakten – et begreb, der er vigtigt for den nye minister.

»Jeg kommer til som socialdemokratisk erhvervsminister at rulle den røde løber ud for det erhvervsliv, som lever op til den samfundskontrakt, som, jeg mener, der er i samfundet mellem erhvervslivet og det omgivende samfund. Den går ud på, at man selvfølgelig lever op til de regler og love, vi har vedtaget – men også op til de normer og værdier, som kendetegner det danske samfund,« siger han.

Simon Kollerup understreger, at han vil arbejde for at skaffe danske virksomheder gode rammevilkår til at tjene gode penge. Og han kalder sig selv deres »allierede«, hvis de opfører sig ordentligt.

»Til gengæld er jeg også nødt til at sige, at når de bryder kontrakten, når man begiver sig ud i hvidvask, når man fupper kunder med fuldstændig åbne øjne og scorer den lette gevinst på måske svage kunder, så falder hammeren. Så er jeg ikke bange for at introducere nye værktøjer. Det handler grundlæggende om, at samfundskontrakten er en forsikring for, at vi har et Danmark, hvor tilliden mellem os som borgere er høj, og hvor vi har tillid til vores bankrådgiver, fordi vi generelt har tillid til banksektoren,« siger erhvervsministeren og tilføjer:

»Hvis vi ikke vogter over samfundskontrakten, så frygter jeg, at vi kan få et endnu større tillidstab, som kan sætte sig langvarige spor i Danmark.«

»Piller ved noget farligt«

I kølvandet på sager om hvidvask har politikerne på Christiansborg strammet grebet om den finansielle sektor. Flere muskler til Finanstilsynet, større bøder og stop for nye kunder er blot få ud af i alt 16 initiativer i en såkaldt »hvidvaskpakke«, som et bredt flertal i Folketinget blev enige om i marts 2019.

Nu erklærer Simon Kollerup sig yderligere »åben over for at se på de virkemidler, der skal til«:

»Først og fremmest kommer vi til at udmønte hele hvidvaskpakken, og den er jeg glad for, fordi den styrker vores grundlæggende værn om samfundskontrakten. Men vi kommer også til at se på, hvordan det her udvikler sig.«

Også i andre grene af finansverdenen ser Simon Kollerup tegn på tillidsbrud. Han henviser for eksempel til den danske betalingsleverandør Nets, der er blevet kritiseret for at opkræve urimeligt høje gebyrer på Betalingsservice.

Torsdag i denne uge modtog den nye erhvervsminister et brev fra de fire største danske børneorganisationer, Børns Vilkår, Red Barnet, Unicef og Mødrehjælpen, som opfordrede ham til at gøre noget ved det gebyr på 4,32 kr., som Nets kræver, hver gang en donation tikker ind via Betalingsservice.

Nets meddelte for nylig, at »hovedparten« af selskabets gevinst på Betalingsservice, betalt i anden halvdel af 2019 og hele 2020, vil blive ført tilbage til de humanitære organisationer, men erhvervsministeren ser fortsat behov for at undersøge sagen nærmere.

»Hvis man tager urimeligt høje gebyrer, så er det min klare holdning, at man er inde at pille ved noget farligt. Som vi har set det med de velgørende organisationer, skal vi som borgere have tillid til, at når vi bidrager til en velgørende organisation og bruger nogle af vores hårdt optjente penge på det, så skal det gå til de velgørende organisationer. Pengene skal ikke gå til, hvad nogle har kaldt et urimeligt højt gebyr. Det kommer vi til at kigge dybt ned i. Det rokker under stolen på den tillid, der skal være i samfundet,« siger erhvervsministeren.

Er det ikke rimeligt, at Nets tager sig betalt for at yde en service?

»Der er forskel på at drive en forretning og på at tage urimeligt høje gebyrer. Nu har jeg inviteret velgørenhedsorganisationerne til et møde for at drøfte det her. For jeg er helt oprigtigt bekymret for, at man kan miste troen på for eksempel at kunne bidrage til en velgørende organisation. Det, synes jeg, er farligt,« siger Simon Kollerup.

Ser du mere dig selv som forbrugernes mand end din forgænger, Rasmus Jarlov (K)?

»Jeg synes, der skulle have været gjort noget over for kviklån meget tidligere. Og derfor kommer vi også til at tage et opgør med de ublu kviklån, vi ser derude. Jeg har været ude og foreslå, at der indføres et ÅOP-loft, og jeg har tænkt mig at søge bred politisk opbakning, fordi kviklån er et andet eksempel på et brud på samfundskontrakten. Når man driver en virksomhed, hvor man godt ved, at man scorer gode gevinster på folk, som måske ikke har nemt ved at gennemskue, hvilke omkostninger, der er ved sådan nogle lån, og for nogens vedkommende bliver fanget i gældsfængsler, så bryder man samfundskontrakten.

Det er ikke en ordentlig måde at drive virksomhed på, og det gør jo, at man som forbruger står tilbage og kommer i tvivl om, når vi får brug for at låne penge, om vi kan stole på den, der sidder på den anden side af bordet.«

»Jeg tror, vi alle lærte under bankkrisen, at den person, der sidder på den anden side af bordet, ikke er vores person. Det er en sælger. Men der skal stadig være et tryghedsforhold, fordi det er så vigtig en ting i vores private liv at tage et lån. Der spiller kviklån ind som en aktør, der er et voldsomt anslag på vores samfundskontrakt, og derfor kommer jeg også til at slå hårdt ned på det.«

Personlig kritik

På Simon Kollerups nye kontor i Erhvervsministeriet står der et Mærsk-containerskib i miniatureformat, som han fik i tiltrædelsesgave. Netop dyderne i Mærsk-familien lader Simon Kollerup sig inspirere af, og han citerer formanden for A.P. Møllers familiefond:

»Fru Ane Uggla sagde om Danske Bank, at man skal tjene penge, men man skal gøre det ordentligt. Det er i virkeligheden den tankegang, jeg har også har, og hvor jeg som minister har et kæmpe ansvar for at sikre, at de rigtige incitamenter og sanktionsværktøjer også er der, så det er også er det, der bliver virkeligheden.«

Som regeringens yngste minister blev 33-årige Simon Kollerup ved sin tiltræden som erhvervsminister i juni 2019 skarpt kritiseret for sin begrænsede erhvervserfaring.

»I princippet er det en flyvende fuckfinger til erhvervslivet. Han er sikkert en dygtig mand. Men jeg synes, det er besynderligt, at man tager så vigtigt et ministerium og giver det til en mand, der ikke har nogen særlig tilknytning til det, han skal bestemme over,« sagde serieiværksætteren Martin Thorborg eksempelvis til DR.

Selv fortæller Simon Kollerup, at han føler sig godt rustet til at være erhvervsminister:

»Det, at komme med otte års erfaring fra folketingsarbejdet, kan bidrage til, at vi kan lave brede løsninger på det erhvervspolitiske område. Og hvis du kan lave brede løsninger og samle flest mulige partier om løsningerne, så får du også stabilitet om rammevilkårene. Man kan med andre ord regne med, at det, der bliver besluttet, varer ved i mange år.«

Simon Kollerup vil også arbejde på, at hans aftryk som minister bliver en grøn omstilling af erhvervslivet.

»Jeg vil insistere på, at der er muligheder for dansk erhvervsliv og for at sige det ligeud, så er det min ambition, at dansk erhvervsliv skal score kassen på grøn omstilling,« siger han.

Ministeren vil sætte ind på to områder. For det første vil han dele og sprede gode, grønne ideer. For det andet vil han hjælpe med at skaffe finansiering. De gode ideer er blandt andet dem, der skal gøre Mærsk CO2-neutral i 2050, mens finansieringen findes uden for landets grænser i form af Den Europæiske Investeringsbanks investeringsprogram i energiløsninger.

»Der vil jeg fra dansk side arbejde benhårdt på at få tilrettelagt investeringsprogrammet mere bæredygtigt og meget mere grønt,« siger ministeren.