Ny Lundbeck-boss fjerner hjørnesten i Kåre Schultz' succesplan

Lundbecks nye topchef, Deborah Dunsire, trækker helt centrale elementer ud af den plan, som Kåre Schultz havde succes med i sin tid som førstemand i den danske medicinalvirksomhed. Tiden er en anden i dag, lyder det fra Deborah Dunsire.

Lundbecks nye topchef, Deborah Dunsire, har som hovedopgave at finde frem til, hvordan det danske medicinalselskab skal skabe vækst på den anden side af 2020. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR-foto

Kåre Schultz’ plan i Lundbeck var en stor succes på den korte bane, men er ikke den rette medicin for et selskab, som ikke ligefrem har et guldæg klar på affyringsrampen.

Sådan lyder den korte version af det strategiskifte, som den nye Lundbeck-topchef, Deborah Dunsire, har taget med sig ind i det danske medicinalselskab.

Som Lundbeck-boss skar Kåre Schultz i sin tid ind til benet og dikterede, at selskabet fra februar 2016 udelukkende skulle satse på at udvikle medikamenter til behandling af depression, skizofreni, Parkinsons og Alzheimers sygdom og selv bære midlerne frem.

Selskab Kurs Ændr. %

For Kåre Schultz var det samtidig et kardinalpunkt, at Lundbeck skulle gøre sig fri af partnerskaber og dermed selv skumme den fulde fløde, hvis selskabets jagt på nye lægemidler gav succes.

Men nu skrotter Deborah Dunsire arven fra Kåre Schultz.

Den nye Lundbeck-topchef vil både udvikle medicin inden for et bredere sygdomsfelt end Schultz’ fire udvalgte områder og er samtidig mere end åben for nye partnerskaber.

»Strategien med at strømline Lundbecks omkostningsstruktur var meget nødvendig på det tidspunkt. Det stramme fokus på at skære virksomheden til har givet os et fantastisk finansielt fundament. Nu er det min opgave at sikre, at vi kan skabe fremtidens vækst,« siger Deborah Dunsire.

Deborah Dunsire, topchef i Lundbeck

»I et område som eksempelvis Alzheimers sygdom er studierne store, lange og meget dyre. Det vil ikke nødvendigvis være fornuftigt for et selskab af Lundbecks størrelse at tage sådan en opgave på sig alene.«


Lundbeck-topchefen anerkender hovedpunkterne i Kåre Schultz’ strategi, men ser anderledes på tingene end sin forgænger.

»Det er ikke forkert at sige, at det er meget profitabelt at fastholde de fulde rettigheder til et muligt produkt, men det kan også blive meget dyrt. Der vil være visse områder, hvor vi måske vil gøre tingene alene. I et område som eksempelvis Alzheimers sygdom er studierne store, lange og meget dyre. Det vil ikke nødvendigvis være fornuftigt for et selskab af Lundbecks størrelse at tage sådan en opgave på sig alene,« siger Deborah Dunsire.

I efteråret 2018 fik Lundbeck at føle, at det er en meget dyr fornøjelse at skyde forbi målet med et afgørende studie med et potentielt lægemiddel, hvis man står alene med regningen, når det går galt. Det skete, da det danske medicinalselskab leverede et studieflop af de større med et skizofreni-middel, der havde potentiale til at blive en milliardforretning. Her vurderede selskabets daværende forskningsdirektør, Anders Gersel Pedersen, over for Berlingske Business, at Lundbeck i den sammenhæng havde samlet en regning op på »mange hundrede millioner.«

Lundbeck har ikke ligefrem sprøjtet store forskningssucceser ud af sine laboratorier, da selskabet over de seneste godt 15 år blot har fået et enkelt middel på markedet fra egne rækker.

Det hører dog med til historien, at det danske medicinalselskab opererer i et meget kompliceret område. Med lidelser som både Parkinsons og Alzheimers sygdom, som Lundbeck satser stort på, har de medicinske fremskridt været særdeles begrænsede de seneste 20-30 år.

Et amerikansk studie har tidligere vist, at lægemiddelkandidater mod Alzheimers har en af de største fejlrater sammenlignet med midler mod andre sygdomme. I studiet fandt forskerne frem til, at risikoen for, at en kandidat til behandling af Alzheimers sygdom ender i fiasko, ligger på 99,6 procent.

Patentudløb til milliarder

For regnskabsåret 2018 landede Lundbeck en omsætning på 18,1 milliarder kroner, hvilket er knap en milliard kroner mere end i 2017. På tilsvarende vis er selskabets driftsoverskud steget fra 4,4 milliarder kroner i 2017 til 5,3 milliarder kroner i 2018.

Lundbeck kan glæde sig over at have landet den højeste indtjening i virksomhedens historie, men bliver til gengæld ramt af, at patentet på lægemidlet Onfi, der bruges til epilepsiformen Lennox-Gastaut syndrom, løb ud i efteråret 2018.

Det betyder, at omsætningen på Onfi, som er Lundbecks bedst sælgende produkt, i 2019 vil falde med omkring 60 til 70 procent, da kopiprodukter allerede er i fuld gang med at overtage markedet.

For Lundbeck har det den meget målbare konsekvens, at omsætningen i 2019 samlet set vil falde og krybe et godt stykke under 17 milliarder kroner.

Det ligger derfor i kortene, at den nye Lundbeck-topchef vil supplere Lundbecks lidt tyndslidte pipeline med opkøb. Lundbeck har lige nu 6,6 milliarder kroner i pengekassen, som potentielt kan bruges på opkøb af nye midler.

Over de seneste 12 måneder er Lundbecks aktiekurs faldet med nogle ganske få procent.