Novos ærkerival frygter politisk stormvejr og prisknas i USA

Novos franske topkonkurrent, Sanofi, varsler en ende på mangeårig og central forretningsmodel på det vigtige amerikanske marked, hvor insulinproducenterne år efter år har sendt priserne i vejret. Novo vil med stor sandsynlighed også blive ramt, lyder det fra analytiker.

Novo Nordisk har sammen med andre insulinproducenter længe været under beskydning for sin prispolitik i USA. Novo-topchef Lars Fruergaard Jørgensen har flere gange erkendt, at patienter i USA kommer i klemme. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Et omfattende politisk pres på medicinalselskaber i USA kan ende som en hammer i hovedet på diabetesselskaber som Novo Nordisk.

I USA har eksperter, politikere og patienter længe været i oprør over høje priser på insulin, som har skabt en regulær krise for et stigende antal diabetikere, der kæmper med at få råd til deres livsvigtige medicin.

Nu advarer Novos franske ærkerival, Sanofi, om, at massivt politisk pres og fremtidig lovgivning kan komme til at gøre ondt på selskabets amerikanske insulinforretning.

I en lille passus langt nede i det franske selskabs spritnye regnskab lyder det, at flere undersøgelser foranlediget af den amerikanske kongres vedrørende prisstigninger på insulin »kan stille medicinalselskabers forretningsaktiviteter i negativt lys« med den konsekvens, at det »kan påvirke vores evne til at prissætte vores lægemidler – især insulinprodukter – på det amerikanske marked.«

Eller sagt på en anden måde: De amerikanske myndigheders granskning af priserne på insulin kan betyde, at medicinalselskaber kan ende i benlås og ikke længere kan skrue priserne markant op år efter år, sådan som det historisk set har været i USA.

»Hvis Sanofi siger, at det bliver svært at gennemføre listeprisstigninger til trods for, at der er tilbagegang i nettopriserne, så tror jeg også, at det med stor sandsynlighed vil gå ud over et selskab som Novo Nordisk,« siger Søren Løntoft Hansen, der er senioranalytiker i Sydbank.

Det danske selskab kom allerede i slutningen af 2016 i stormvejr i USA, da topdemokraten Bernie Sanders gik voldsomt i kødet på Novo og den amerikanske konkurrent Eli Lilly for at have hævet priserne med flere hundrede procent. Sanders rasede og kaldte Novo for både grådig og profitfikseret.

En større analyse af insulinpriserne i USA har ifølge de amerikanske myndigheder siden vist, at den gennemsnitlige listepris på fire forskellige insulinkategorier steg med mellem 15 og 17 procent pr. år fra 2012 til 2016.

I kølvandet af det politiske stormløb mod Novo og andre insulinproducenter i 2016 lovede det danske selskabs daværende USA-chef, Jakob Riis, i et åbent brev, at Novo Nordisk fremover ville holde sine prisstigninger på det amerikanske marked på etcifrede procenter.

Dette løfte er for længst blevet overhalet af den politiske virkelighed i USA og giver ikke den store mening længere, lyder vurderingen fra Søren Løntoft Hansen.

»På insulin vil det blive meget, meget svært at gennemføre prisstigninger på bare fem til ti procent. Det bliver snarere på et niveau, der matcher det helt overordnede niveau på almindelige forbrugsvarer,« siger han.

Politisk kampplads

I USA har både Donald Trump og en lang række topdemokrater for længst sat scenen for, at det komplicerede amerikanske sundhedssystem bliver en af de vigtigste politiske dagsordener frem mod præsidentvalget i 2020.

Allerede få uger inde i sin præsidentperiode fremførte Donald Trump den efterhånden berømte og siden flittigt genbrugte formulering:

»I slipper af sted med mord.«

Præsidentens budskab blev afleveret til en række en række amerikanske medicinaldirektører, der fik klar besked om at sætte deres priser ned.

I sin store State of the Union-tale tidligere på året konkluderede Donald Trump endnu en gang, at amerikanerne betaler alt for meget for receptpligtig medicin.

Topdemokrater som Elisabeth Warren, Bernie Sanders og Elijah Cummings har tilsvarende gjort problemet med USAs stigende medicinpriser til en central politisk kampplads.

Dertil kommer, at politikere fra både Senatet og Repræsentanternes Hus har iværksat undersøgelser af, hvorfor Novo og de andre store insulinproducenter har skruet priserne på insulin så markant i vejret på det amerikanske marked.

I december 2018 erkendte de amerikanske myndigheder, at mange af landets diabetespatienter er helt ude i tovene i et sundhedssystem, hvor priserne på insulin i flere år er steget med rekordfart.

I en længere udtalelse slog den daværende direktør for USAs fødevare- og lægemiddelstyrelse (FDA), Scott Gottlieb, fast, at »begrænset konkurrence på insulinmarkedet har ført til kunstigt høje priser.«

Berlingske afdækkede tidligere på året, hvordan flere amerikanske diabeteslæger slog alarm, fordi visse patientgrupper betaler en skyhøj pris for insulin i USA.

»Jeg vil absolut mene, at der er tale om en krise. Det er grusomt og absolut uacceptabelt for patienter med diabetes, at de skal kæmpe, må rationere deres medicin og i nogle tilfælde dør, fordi de ikke har råd til insulin, som er et middel, der er helt essentielt for deres velbefindende og overlevelse,« sagde Kasia Lipska, der er endokrinolog og forsker ved Yale University til Berlingske.

Enorme prisstigninger

Novo og de andre store insulinproducenter har på visse medicintyper i USA hævet deres listepriser med flere hundrede procent over de seneste 10-15 år, men de beholder langtfra hele gevinsten selv.

I den hidsige amerikanske debat om medicinalselskabernes prisstigninger har Novo-topchef Lars Fruergaard Jørgensen flere gange understreget, at det danske selskab hvert år afleverer enorme milliardbeløb i rabatter til magtfulde amerikanske medicinindkøbere, der igen sender størstedelen af pengene videre ind i et uhyre kompliceret forsikringssystem.

»Hvis der er diabetikere i USA, som tror, at vi har løftet priserne med 400 procent og tjener de 400 procent, er det et stort problem, for sådan er realiteterne ikke,« sagde Lars Fruergaard Jørgensen tidligere på året til Berlingske Business.

Novo Nordisk ønsker ikke at forholde sig til, om selskabet deler Sanofis vurdering af, at den hårde amerikanske kritik af insulinproducenternes prissætning kan få den konsekvens, at selskaberne kan ende i en form for prismæssig benlås i USA.

Novo Nordisk skriver til Berlingske Business, at selskabet befinder sig i en såkaldt stilleperiode frem til offentliggørelsen af virksomhedens halvårsregnskab i næste uge.

Derfor ønsker selskabet ikke på nuværende tidspunkt at »kommentere på forhold i det amerikanske marked.«

Novo sidder på over 40 procent af insulinmarkedet i USA, hvor det danske selskab i 2018 hentede knap halvdelen sin samlede omsætning på omkring 112 milliarder kroner.

Novo Nordisk fremlægger sit halvårsregnskab i næste uge.