Amerikaner i desperat opråb efter nye prisstigninger fra Novo: »De priser slår folk ihjel«

Novo Nordisk har igen-igen hævet sine insulinpriser i USA og lægger dermed yderligere pres på en voksende patientgruppe, der i forvejen betaler dyrt for livsvigtig medicin. Amerikanske myndigheder erkender, at diabetespatienter er døde, fordi de ikke havde råd til insulin.

Allison Bailey blev ramt af diabetes som 12-årig og benytter sig hver dag af Novo-insulin. Foto: Elizabeth Bennett Hummer Fold sammen
Læs mere

Hverken politisk stormvejr, stribevis af sagsanlæg eller historier om tragiske dødsfald har afholdt Novo Nordisk fra endnu engang at svinge pisken over en patientgruppe i USA, som i årevis er blevet belemret med utallige prisstigninger.

I tæt parløb med sin franske konkurrent Sanofi valgte det danske børsflagskib i denne måned igen-igen at hæve sine priser på bestemte insulinpræparater i USA.

Ifølge 31-årige Allison Bailey, der hver dag benytter sig af insulin fra Novo Nordisk, er mange amerikanske diabetespatienter ved at kollapse under presset fra priser, som myndighederne i december kaldte for »kunstigt høje.«

»Det er ekstremt nedslående, at insulinproducenterne bliver ved med at hæve priserne, når de ved, at patienterne i forvejen har det vanskeligt. Til tider er det svært ikke at blive rasende over det. De priser slår folk ihjel. Hvornår er det nok?« spørger Allison Bailey.

I USA er der blevet rapporteret om flere tilfælde, hvor pårørende til patienter med diabetes har vurderet, at familiemedlemmer er døde, fordi de ikke havde råd til insulin.

Sundhedssystemet i USA er radikalt anderledes end det, vi kender i Danmark, da amerikanerne primært bliver dækket af private forsikringer på et marked, hvor priserne bliver dannet med udgangspunkt i en klippefast tro på de frie markedskræfter.

Allison Bailey har levet med diabetes i næsten 20 år, men har indtil videre ikke været derude, hvor hun ikke længere havde råd til sin livsvigtige medicin.

Det har Kristen Whitney Daniels til gengæld. Den 28-årige amerikaner har flere gange rationeret sin insulin, fordi hun ganske enkelt ikke havde andre muligheder.

Kristen Whitney Daniels er 28 år og har levet med type 1-diabetes de seneste 13 år. Fold sammen
Læs mere
Foto: Laura Norris.

»Når du ikke har råd til den ene ting, der holder dig i live, føles det, som om dit værste mareridt går i opfyldelse. Jeg har aldrig i mit liv følt mig så hjælpeløs,« siger Kristen Whitney Daniels.

Patienter sparer på dyr insulin

For få uger siden publicerede forskere fra det prestigefyldte Yale University et studie i et videnskabeligt tidsskrift for amerikanske læger, der konkluderede, at Kristen Whitney Daniels ikke er alene.

Undersøgelsen viser, at et overraskende stort antal amerikanske diabetikere rationerer deres insulin, fordi priserne på insulin er så høje i USA.

»Jeg havde en formodning om, at mange patienter med diabetes, som får ordineret insulin, kæmper med at få råd til det. Jeg var dog overrasket over, at en ud af fire patienter faktisk rationerede deres insulin. Det er et langt højere antal, end jeg havde ventet,« siger Kasia Lipska, der er endokrinolog og en af forskerne bag undersøgelsen, til Berlingske Business.

Diabetesforskeren fra Yale forklarer, at der er tale om et mindre studie med 199 patienter, hvorfor man ikke kan være sikker på, at studiets resultater er »generaliserbare i forhold til hele den amerikanske befolkning«.

Kasia Lipska understreger dog, at det område, hvor data til studiet er blevet indsamlet, har en sociodemografi, der afspejler den, USA har som helhed.

Kasia Lipska, endokrinolog og forsker ved Yale University

»Jeg havde en formodning om, at mange patienter med diabetes, som får ordineret insulin, kæmper med at få råd til det. Jeg var dog overrasket over, at en ud af fire patienter faktisk rationerede deres insulin. Det er et langt højere antal, end jeg havde ventet.«


For godt halvanden måned siden erkendte de amerikanske myndigheder, at mange af landets diabetespatienter er helt ude i tovene i et sundhedssystem, hvor priserne på insulin er steget med flere hundrede procent de seneste år.

I en længere udtalelse slog direktøren for USAs fødevare- og lægemiddelstyrelse (FDA), Scott Gottlieb, fast, at »begrænset konkurrence på insulinmarkedet har ført til kunstigt høje priser.«

Scott Gottlieb bliver regnet som en af præsident Donald Trumps største stjerner og er en populær mand hos både republikanere og demokrater.

I et meget direkte sprog understregede Scott Gottlieb, at situationen er både ekstrem og alarmerende.

»Vi har hørt talrige beretninger om patienter, der rationerer insulin og i nogle tilfælde dør, fordi de ikke har råd til de injektioner, de skal bruge for at overleve. Disse tragiske historier er ikke isolerede hændelser. Og de er ikke acceptable for et lægemiddel, der næsten er et århundrede gammelt,« lød det fra Scott Gottlieb.

15.000 kroner for en måned

I USA er der mange, som ikke har råd til at betale for en høj forsikringspræmie, men som i stedet indvilger i at aflevere et lavere beløb i præmie mod til gengæld at blive hængt op på en meget stor selvrisiko.

Det betyder kort fortalt, at en behandling med insulin kan koste flere tusinde kroner om måneden, hvis man ikke har den rigtige sundhedsforsikring.

Det var netop problemet for Kristen Whitney Daniels.

I 2016 faldt hun som 26-årig ud af sine forældres forsikringsordning og måtte tage til takke med en forsikring, hvor selvrisikoen var lige så høj som størrelsen på hendes månedsløn.

Ifølge Kristen Whitney Daniels betød det, at hun skulle betale omkring 15.000 kroner om måneden for at få adgang til sin livsvigtige insulin.

I sidste øjeblik fik hun hjælp af en særlig klinik for lavtlønnede, der kunne skaffe hende den nødvendige insulin til en brøkdel af prisen. Kristen Whitney Daniels havde på det tidspunkt i uger skåret i sit insulinindtag for at få den dyre medicin til at række længere.

Kristen Whitney Daniels, amerikansk diabetespatient

»Når du ikke har råd til den ene ting, der holder dig i live, føles det, som om dit værste mareridt går i opfyldelse. Jeg har aldrig i mit liv følt mig så hjælpeløs.«


»Det er en af de mest skræmmende oplevelser i mit liv. Jeg har siden levet i frygt for, at det vil ske igen,« siger Kristen Whitney Daniels.

Den 28-årige amerikaner bor i Connecticut og arbejder til daglig for en national velgørenhedsorganisation.

Siden hun som teenager fik konstateret type 1-diabetes, har hun hver dag taget flere indsprøjtninger med Novo-midlet Novolog. For nylig blev hun dog tvunget over på et andet insulinpræparat, da hendes forsikringsselskab ikke længere ville betale for Novo-insulinet.

Over en periode på knap 15 år hævede Novo Nordisk sin såkaldte listepris på Novolog med over 500 procent.

Både Kristen Whitney Daniels og Allison Bailey er medlemmer af den internationale græsrodsbevægelse T1International, der har som erklæret mål at gøre insulin tilgængeligt for alle.

Den globale diabetesforening er meget aktiv i kampen for at få priserne på insulin ned i USA og foretog sidste år en spørgeskemaundersøgelse, der kom frem til præcis samme konklusion som det videnskabelige studie, udarbejdet af forskerne fra Yale University.

»I 2018 stillede vi en række spørgsmål angående rationering af insulin og fik svar fra over 600 respondenter fra USA. Her svarede en ud af fire, at de på et tidspunkt i løbet af året var nødt til at rationere insulin på grund af de høje priser,« siger Elizabeth Rowley, der er leder og grundlægger af T1International.

Selv om både Novo Nordisk og de andre store insulinproducenter har hævet deres priser med flere hundrede procent de seneste 10-15 år, betyder det ikke, at pengene alene er røget ned i medicinalselskabers kasser.

De magtfulde amerikanske medicinindkøbere, der styrer indkøb af medicin på vegne af forsikringsselskaber, offentlige myndigheder og private virksomheder, har i særdeleshed fået deres bid af kagen i form af meget store rabatter.

Det amerikanske system fungerer på den måde, at medicinalselskaberne år efter år hæver deres såkaldte listepriser på medicin. Det sker, fordi medicinproducenterne ved, at de store indkøbere hvert år kræver større og større prisnedslag.

Novo Nordisk har tidligere oplyst, at det danske selskab på tværs af samtlige produkter i 2017 afleverede 64 procent i rabatter på det amerikanske marked.

Novo Nordisk skriver til Berlingske Business, at selskabet befinder sig i såkaldt stilleperiode frem til offentliggørelsen af virksomhedens årsregnskab 1. februar, hvorfor selskabet ikke på nuværende tidspunkt ønsker at stille op til interview.

Medicinalkoncernen henviser i stedet til et læserbrev fra Novo-topchef Lars Fruergaard Jørgensen, der blev bragt i Berlingske tidligere i januar. I sit indlæg anerkender Lars Fruergaard Jørgensen, at det er et »alvorligt problem«, at der er mennesker i USA, som har svært ved at betale for deres medicin.

Novo-topchefen skrev videre, at Novo Nordisk tilbyder en ældre insulintype kaldet human insulin via supermarkedskæden Walmart til en pris på 25 dollar, hvilket ifølge Novo Nordisk svarer til daglig behandlingsomkostning på nogle få dollars.

Lars Fruergaard Jørgensen har flere gange tidligere rettet kritik mod det komplicerede amerikanske sundhedssystem og de magtfulde medicinske mellemmænd.

»Hvis man kigger på det fra patientens synspunkt, så har vi ikke fået løst problemet. Der er stadig for mange patienter, der ikke har adgang til behandling til en rimelig pris,« sagde Lars Fruergaard Jørgensen til Berlingske Business i foråret 2018.

I USA koster diabetes hvert år omkring 2.100 milliarder kroner. Over 30 millioner amerikanere er ramt af sygdommen.

LÆS MERE