Donald Trump går i kødet på USAs glubske milliardmonster

Det amerikanske sundhedssystem er blevet et utæmmeligt monster, der dræner USA og borgernes lommer for astronomiske 23.000 mia. kr. om året. Mange amerikanere sidder fast i et kompliceret system, hvor priserne på medicin bare stiger og stiger. Donald Trump lancerer stor offensiv mod magtfulde medicinske mellemmænd.

USAs præsident, Donald Trump, har flere gange tordnet mod den globale medicinalindustri. Trumps sundhedsminister, Alex Azar (t.v.), har nu fremlagt et forslag, der skal gøre op med de svimlende høje medicinpriser, hvor mellemmænd skummer fløden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jonathan Ernst/Reuters/Ritzau Scanpix

Dybt inde i det amerikanske samfund bor et monster.

Amerikanske politikere har i årevis forsøgt at tæmme landets glubske og uregerlige sundhedssystem, der dræner USA for et svimlende beløb på lige knap 23.000 mia. kr. om året. Men det store monster er stadig på fri fod.

De amerikanske sundhedsomkostninger er så enorme, at den årlige udgift svarer til mere end syv gange det, som de 1.000 største danske virksomheder omsatte for i 2017, hvor der blev mønstret en samlet omsætning på 3.161 mia. kr.

I USA har både Donald Trump og Demokraterne for længst sat scenen for, at det komplicerede amerikanske sundhedssystem bliver en af de vigtigste politiske dagsordener i 2019.

I sin store State of the Union-tale i sidste uge konkluderede Donald Trump endnu en gang, at amerikanerne betaler alt for meget for receptpligtig medicin.

Det helt grundlæggende problem med det amerikanske sundhedssystem er, at det bygger på et indviklet samspil mellem flere forskellige aktører og mellemmænd, som alle skal have deres del af kagen. Det har den konsekvens, at flere millioner amerikanere hvert år kommer i klemme i systemet, fordi deres udgifter til ikke mindst receptpligtig medicin stiger med ekspresfart.

De amerikanske sundhedsudgifter er rundt regnet dobbelt så høje som i Europa målt i forhold til BNP (bruttonationalproduktet).

Kasia Lipska er endokrinolog og forsker ved det prestigefyldte Yale University og publicerede for nogle uger siden en videnskabelig artikel, der konkluderede, at amerikanske diabetespatienter i udpræget grad rationerer deres medicin, fordi den er så dyr.

Hun er ikke i tvivl om, hvad der er galt med sundhedssystemet i USA.

»Der er ingen gennemsigtighed i det amerikanske system. Vi har ingen mulighed for at vurdere, hvor meget de forskellige aktører tjener. Vi ved ikke, om systemet er rimeligt, når vi ikke har indsigt i alle transaktioner fra medicinproducenter, grossister, medicinindkøbere, forsikringsselskaber og apoteker frem til patienten,« siger Kasia Lipska til Berlingske Business.

Ifølge topforskeren fra Yale University kræver det øjeblikkelig og markant politisk handling at få bugt med skyggesiderne i det snørklede amerikanske sundhedssystem.

»Den eneste måde at skabe bedre gennemsigtighed på er at forlange, at der bliver udviklet lovgivning, som kræver, at disse informationer bliver offentliggjort,« siger Kasia Lipska.

Trump går efter mellemmænd

USAs præsident, Donald Trump, har for længst gjort det til en politisk vindersag at angribe medicinalbranchens høje priser i USA. For knap to uger siden blev præsidentens mange løse anslag mod industrien temmelig konkret.

Det skete, da Donalds Trumps sundhedsminister, Alex Azar, præsenterede et forslag, der vil forbyde globale medicinalselskaber at indgå i lukkede kredsløb med magtfulde medicinindkøbere eller mellemmænd, som modtager meget store og skjulte rabatter på deres indkøb. Medicinalselskaberne bliver i stedet opfordret til at aflevere rabatterne direkte til patienterne.

I USA bliver nettopriser på medicin fastlagt efter en årlig armlægning mellem medicinalselskaber og primært tre store indkøbere – såkaldte »pharmacy benefit managers«, der håndterer langt størstedelen af de over fire mia. recepter, der årligt bliver udskrevet i USA.

»Hver dag betaler amerikanere – især vores ældre – mere, end de skal for receptpligtig medicin på grund af et skjult system med tilbagebetalinger til mellemmænd. Præsident Trump foreslår at gøre en ende på denne æra med aftaler under hånden i medicinalindustrien ved at bringe reel gennemsigtighed ind på medicinalmarkedet og levere besparelser direkte til patienterne, når de går på apoteket,« sagde Alex Azar om præsidentens lovforslag.

Trump-regeringen vurderer, at den potentielle lovændring »har potentiale til at skabe den største forandring nogensinde, i forhold til hvordan amerikanernes medicin bliver prissat på apotekerne«.

Allerede i foråret 2018 varslede Donald Trump, at han ville gå benhårdt efter »at eliminere mellemmændene« i det komplicerede amerikanske sundhedssystem.

Præsidenten sagde samtidig, at de såkaldte mellemmænd var »blevet meget, meget rige«.

Hvordan Donald Trumps lovforslag konkret vil ramme de magtfulde medicinske mellemmænd og den globale medicinalindustri, er vanskeligt at give et helt præcist bud på.

Kåre Schultz: Vi bliver ikke ramt

Kåre Schultz, der er topchef i verdens største kopiselskab, Teva, har tidligere over for Berlingske Business vurderet, at hans forretning næppe vil blive påvirket, hvis de hemmelige rabataftaler mellem medicinproducenter og indkøbere bliver ulovlige.

»Jeg tror, at det vil være nogenlunde neutralt for os, men jeg tror ikke, at det vil være en ulempe,« sagde Kåre Schultz til Berlingske Business i august 2018.

Også Lars Fruergaard Jørgensen, topchef hos Novo Nordisk, hilser Donald Trumps lovforslag velkomment.

Novo Nordisk er atter kommet i skudlinjen i USA, fordi det danske selskab i januar sammen med sin franske konkurrent Sanofi endnu en gang valgte at hæve sine priser på bestemte insulinpræparater i USA.

Over de seneste 10-15 år har Novo Nordisk og de andre store insulinproducenter hævet deres priser med flere hundrede procent i USA.

Da Novo Nordisk tidligere på måneden offentliggjorde sit regnskab for 2018, brugte Lars Fruergaard Jørgensen en større del af sin taletid på at forklare, at det danske selskab ikke længere selv skummer fløden med sine prisstigninger på medicin, men hvert år afleverer enorme beløb i rabatter til de såkaldte »pharmacy benefit managers« (PBM).

»Vi giver 113 mia. kr. i rabat. Det er simpelthen en kuffert med penge, som så bliver videredistribueret. En begrænset del bliver profit hos PBMerne, men mange af pengene bliver sendt videre,« sagde Lars Fruergaard Jørgensen.

Han pegede samtidig på, at det vil ramme mange patienter i USA på deres forsikringer, hvis de store rabatter fra Novo Nordisk kommer til at mangle i systemet.

Ved siden af Donald Trumps bestræbelser på at tackle det komplicerede amerikanske sundhedssystem arbejder en lang række amerikanske stater på egen hånd med lovgivning rettet mod både medicinalindustrien og de store medicinindkøbere.

Ifølge en opgørelse fra den amerikanske nonprofitorganisation The National Academy for State Health Policy har 28 stater i 2018 vedtaget 45 forskellige love i et forsøg på at få bugt med stigende medicinpriser.