Nordens største bank, Nordea, er blevet tiltalt for en række omfattende brud på hvidvaskloven.
Det er National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), der fredag morgen har tiltalt storbanken for at have overtrådt hvidvaskloven i 2012-2015.
Der er talt om forhold, der samlet omfatter transaktioner for godt 26 milliarder kroner.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra NSK.
Finanstilsynet anmeldte i 2016 Nordea for omfattende overtrædelser af hvidvaskloven til den daværende Statsadvokat for Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), også kaldet for bagmandspolitiet.
Nye oplysninger medførte omfattende efterforskning
Sagen var i 2019 klar til at komme for retten, da Finanstilsynet kom med nye oplysninger. Her var det bankens manglende kontrol med en lang række store, russiske kunder i Nordeas Vesterport-filial, der var i fokus. Det medførte en ny, omfattende efterforskning.
Ifølge NSK har det omfangsrige materiale, som Nordea i 2023 indleverede, ikke ændret på vurderingen af Nordeas rolle. Derfor blev banken fredag morgen tiltalt.
»Tiltalen i sagen er den mest omfattende om overtrædelser af hvidvaskloven, som vi har set i banksektoren i Danmark. Nordea har efter vores vurdering i adskillige tilfælde tilsidesat sine forpligtelser. Dermed er godt 26 milliarder kroner strømmet gennem banken, på trods af at der kunne være mistanke om, at pengene var knyttet til hvidvask,« siger advokaturchef Nathalie Ghiorzi Elias fra NSK i en udtalelse.
Det er kun banken og ikke enkeltpersoner, der er tiltalt nu.
Berlingske har tidligere i år beskrevet, hvordan talrige og grove brud på hvidvaskloven havde tråde til bankens øverste ledelse. Blandt andet havde banken forsømt at kontrollere russiske kunder, der stod bag meget mistænkelige transaktioner gennem banken.
Banken havde på grund af ressourcemangler måttet ignorere alarmer om mistænkelige transaktioner, og man havde bevidst fravalgt et system til kontrol af små, mistænkelige vekselbureauer, da prisen var for høj.
Heller ikke bankens udenlandske samarbejdspartnere, de såkaldte korrespondentbanker, var der styr på. Blandt andet havde banken i årevis haft samarbejde med banker i afrikanske diktaturer uden at føre den lovpligtige kontrol med dem.
Nordea er ærgerlig, men ikke enig
»Vi er ærgerlige over, at sagen skal for retten. Nordea har flere gange tidligere erkendt, at der dengang var mangler i vores systemer og processer til at bekæmpe økonomisk kriminalitet. Det undskylder vi for, og vi har flere gange sagt, at vi forventede at modtage en bøde. Men vi er ikke enige i National enhed for Særlig Kriminalitets vurdering af sagen,« siger Anders Holkmann Olsen, chefjurist i Nordea Danmark.
Nordea foretog i 1. kvartal 2019 en hensættelse som følge af sagerne og mener i dag, at den »er tilstrækkelig til at dække sagen«.
Investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet kalder tiltalen mod Nordea for »en alvorlig sag men også samtidig af en anden dimension end den tilsvarende for Danske Bank«.
»Den har formentlig ikke en stor international dimension, som Danske Banks havde. Det var den udløber, som førte til den amerikanske sanktion på mere end to milliarder dollar,« konstaterer Per Hansen.
Nordea-aktien er gået »moderat baglæns« fredag morgen, efter at nyheden kom ud.
»Det er en forventet og afmålt markedsreaktion. Sagen kommer til at tage tid og kræve store interne og eksterne omkostninger, men den har næppe potentialet til at blive 'meget stor', tænker investorerne. I den henseende er en af forskellene til Danske Bank formentlig, at hovedsædet (Nordeas, red.) ligger i eurolandet Finland, og tiltalen sker i Danmark,« siger Per Hansen.
Sagen skal behandles i Københavns Byret.
