Moderna-topchef har »ikke tabt et minuts søvn« over kontroversielt forslag: De nødvendige folk eksisterer ikke

De stærkt efterspurgte covid-19-vacciner falder ikke ned fra himlen, og der eksisterer simpelthen ikke folk, man lige kan hyre ind til at lave flere mRNA-vacciner, hvis patentrettighederne ophæves. Sådan lyder det kontante svar fra Modernas topchef på et omdiskuteret forslag støttet af USA, som både EU og Danmark vil kigge nærmere på.

 
Danskerne er i fuld gang med at blive vaccineret mod coronavirus. Få et overblik over vaccinesituationen her. Video: Reuters/Ritzau Scanpix. Redigering: Kristina Finne, Mathilde Geertsen, Sarah Sander. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

At USA nu støtter et forslag om midlertidigt at ophæve patentrettighederne på covid-19-vacciner som dem fra Pfizer/BioNTech og Moderna, får ikke sidstnævntes topchef til at sove dårligt om natten.

Faktisk har Moderna-topchef Stéphane Bancel »ikke tabt et minuts søvn« over meldingen fra den amerikanske regering, der landede onsdag aften dansk tid og har chokeret store dele af den globale medicinalindustri. Det skriver Financial Times.

Kommentaren fra Stéphane Bancel faldt torsdag på en telefonkonference for aktieanalytikere i kølvandet på Modernas offentliggørelse af selskabets finansielle resultater for årets første kvartal, hvor det samtidig lød, at selskabet forventer at sælge vacciner i år for 119 milliarder kroner.

Her lød det samtidig fra Stéphane Bancel, at ideen om midlertidigt at ophæve patentrettighederne »ikke ændrer noget for Moderna«, og at det uanset hvad ikke vil skaffe verden flere vaccinedoser i 2021 og 2022.

Vil have tempoet sat i vejret

En række udviklingslande ført an af Indien har den seneste tid skubbet på for at få ophævet vaccinepatenterne med en idé om, at der på den måde vil kunne blive produceret generiske versioner af de tilgængelige covid-19-vacciner, som vil sætte tempoet af den globale vaccineudrulning i vejret.

Argumentet lyder, at patentbeskyttelsen i øjeblikket forhindrer hårdt ramte udviklingslande i selv at producere vacciner, fordi producenter som Moderna sidder på sine opskrifter i stedet for at lade hele verden bruge dem og potentielt skabe et gennembrud i den globale produktionshastighed på de ekstremt efterspurgte doser.

USAs præsident, Joe Biden, har været under pres for at støtte forslaget, som den amerikanske regering altså tilsluttede sig onsdag.

Torsdag lød det så fra Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, at man fra europæisk side er klar til at diskutere forslaget, da »EU er parat til at diskutere ethvert forslag, som foreslår løsninger på krisen på en effektiv og pragmatisk måde«.

Og efter at EU havde været på banen, kom også Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S), på banen med en melding til DR om, at »det er en utrolig spændende melding, der er kommet fra den amerikanske regering, og det skal vi selvfølgelig kigge på«.

»De folk eksisterer ikke«

Men det er nemmere sagt end gjort bare at kaste en vaccineopskrift ud til alle og derigennem øge den globale produktion.

Modernas topchef argumenterede på telekonferencen torsdag for, at der slet ikke er nok tilgængelige produktionsfaciliteter eller kompetencer til en hastig forøgelse af produktionen af de såkaldte mRNA-vacciner som Modernas og Pfizer/BioNTechs, hvorfor den hurtigste måde at sikre flest mulige vaccinedoser på ifølge den administrerende direktør er at fokusere på at udvide produktionen hos de selskaber, der allerede er i fuld gang med mRNA-teknologien.

»Der er ingen ledig mRNA-produktionskapacitet i verden. Det er en ny teknologi, du kan ikke hyre folk, der ved, hvordan man laver mRNA – de folk eksisterer ikke,« sagde Bancel på telekonferencen og uddybede efterfølgende til Financial Times:

»Skulle du starte i dag, skulle du som det første hyre folk. Vaccinerne falder ikke ned fra himlen. Men der er ikke nogen mRNA-industri. Når vi hyrer folk, der kommer fra den traditionelle farmaindustri, skal vi først træne dem i mRNA.«

Årets første kvartal var i øvrigt første gang i Modernas godt ti år lange historie, at selskabet kunne notere sig et plus på bundlinjen. Det lød på 7,4 milliarder kroner.