Mirakel eller luftkastel? En vandflyver fra Canada kan måske rumme grøn revolution

Forurening, flyskam og fremtidsbekymringer er på manges læber. Canadiske Harbour Air har sat sig for at løse klimakabalen for luftfartsrejsende, og ifølge selskabet er elfly vejen frem. Hos danske Nordic Seaplanes kalder man projektet for et »luftkastel«.

I Canada er vandflyselskabet Harbour Air blevet en stor kanon, efter at virksomheden i december sendte et vandfly drevet på el til vejrs. I det danske vandflyselskab Nordic Sealine, der flyver mellem Aarhus og København (billedet), mener man dog ikke, at opmærksomheden er fuldt ud berettiget. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Regeringer verden over forsøger at knække koden til, hvordan man sikrer kloden. Et af de afgørende slag bliver at gøre flytrafikken grøn og at sikre, at det stadig vil være muligt hurtigt at bevæge sig på tværs af kontinenter.

Luftfartsindustrien er en af de største klimasyndere, idet flyrejser hvert år står for tre til fire procent af de samlede drivhusgasser. Læg dertil, at den globale flysektor siden 1990 har fordoblet sin klimabelastning.

Netop nu er et lille grønt mirakel muligvis ved at dukke frem i Canada. Tilbage i december fløj forventningerne af sted, efter at et lille canadisk elfly havde fløjet sin jomfrutur over Fraser River i Richmond, British Columbia. Selv om testturen blot varede fire minutter, udgør den potentielt set en milepæl i den grønne revolution.

Det skriver BBC om det gule sekspersoners passagerfly de Havilland DHC-2.

Flyet er fremstillet i et samarbejde mellem det amerikanske techfirma MagniX og det canadiske vandflyselskab Harbour Air Seaplanes.

Flere råber højt efter alternative og klimavenlige løsninger, når det kommer til flyrejser. Mens kampen om at sænke CO2-udledningen flyver af sted, bliver antallet af passagerer fordoblet cirka hvert 15. år.

Store selskaber som Airbus og SAS har samarbejdet om et hybridfly, som om ti til 15 år gerne skulle være klar til at medtage op mod 100 passagerer. Og til den tid skulle fremtidsflyene gerne mestre indenrigsruter på op til 1.000 kilometer.

Over for BBC har konsulentfirmaet Roland Berger vurderet, at der p.t. er 170 elektriske luftfartsprojekter under opsejling. Flere af dem melder dog om lange udsigter med hensyn til, at flyene er klar til afgang.

Derfor er MagniX og Harbour Air Seaplanes milevis foran de andre kandidater på markedet.

»Det var det første skud i den elektriske luftrevolution,« påpeger topchef ved MagniX, Roei Ganzarski, over for BBC.

Luftrevolution eller luftkastel?

I Danmark findes der vandfly i rute hos Nordic Seaplanes, der beflyver ruten mellem Aarhus og København. Og her ved direktør og erfaren vandflyverpilot Lasse Rungholm efter eget udsagn »alt« om projektet i Canada.

Ligesom Harbour Air Seaplanes beskæftiger Nordic Seaplanes sig med fly, der letter fra og lander på vand, og selskabet »vil hellere end gerne« med på den elektriske bølge.

Ifølge Lasse Rungholm er der dog et stort men og et »klart problem« forbundet med elektriske fly, idet »teknologien ikke er til det«.

Af samme årsag mener Lasse Rungholm, at Harbour Air Seaplanes har kørt et »PR-stunt«, som ikke viser de sande udfordringer.

»Det er et rent eksperiment lige nu, hvor de så skulle vise pressen, at den faktisk kan flyve. Men det nytter jo ikke noget, at den kun kan flyve i få minutter,«  siger Lasse Rungholm, direktør hos Nordic Seaplanes.

Det store problem med elfly er, at batterierne ikke har en tilstrækkelig levetid, når det gælder længere flyvninger, og at det kan være svært at opstøve en hurtigoplader, uanset om det er til vands, til lands eller i luften.

Derfor kan det altså godt lade sig gøre at svæve i luften i fire minutter, som man har set hos Harbour Air Seaplanes, men det kan endnu ikke lade sig gøre at flyve fra Aarhus til København, som Nordic Seaplanes beskæftiger sig med.

Det er da også derfor, at pilotprojektet hos Airbus og SAS ikke udelukkende kan køre på el, men at man i stedet satser på hybridfly. Og da den teknologi heller ikke kan klare længere distancer, er hybridflyene også først klar om en årrække.

»Der vil være brug for forandringer i måden, vi planlægger på. Det er et faktum, at såfremt vi går efter et fuldt ud elektrisk fly, vil der være længere ventetid. Der skal findes en løsning, hvor man måske skifter batterierne i stedet for at lade dem op,« sagde direktør for bæredygtighed i SAS, Lars Resare Andersen, til Berlingske tilbage i november.