Mærsk-formand midt i Europas største forandring: »Vi er alle sammen utålmodige«

Det er en historisk forandring, som Jim Hagemannn Snabe, bestyrelsesformand fra A.P. Møller-Mærsk, er med til med Danmarks største virksomhed. Her giver han sit bud på, hvor langt selskabet er mod at blive en næsten helt forandret virksomhed.

Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla og Jim Hagemann Snabe i samtale på tirsdagens generalforsamling i Mærsk NIELS AHLMANN OLESEN

Det er en enorm opgave, som bestyrelsesformand Jim Hagemann Snabe står midt i. Han og topdirektørerne i A.P. Møller - Mærsk arbejder på den måske største forandring af en virksomhed nogensinde i Europa. Og måske har A.P. Møller - Mærsk ikke altid forklaret det lige godt, erkender bestyrelsesformanden. Men han mener, at flere og flere begynder at forstå, hvad det er for et helt nyt Mærsk, som er ved at blive skabt.

Tirsdag var der generelforsamling i Mærsk. Her mødte Jim Hagemann Snabe sine hårdprøvede aktionærer, der længe har måttet skue langt efter en bedre aktiekurs i Mærsk. Snabe havde både taget en stribe pædagogiske plancher og fire helt nye nøgletal med. Indtil videre må han dog væbne sig med tålmodighed, for tirsdag talte han kun Mærsk-aktien op med en enkelt procent.