Flyrejser bliver fremover helt anderledes. Det tegner til, at både mundbind og temperaturtjek bliver gjort obligatoriske, mens reelle coronatest forhåbentligt bliver undgået, siger Thomas Woldbye, topchef i Københavns Lufthavn.
Woldbye fortæller nu for første gang om de overvejelser, der bliver gjort i branchen forud for, at den internationale luftfartsorganisation IATA inden for kort tid sender en række retningslinjer ud om, hvordan en flyrejse kan forløbe i perioden med corona.
»Der er lagt op til mundbind og temperaturtjek. Der kan være ting, som, de synes, er rigtigt vigtigt nogle steder, og der skal vi nok være fleksible, så ingen kan sige, at det ikke er derfor, vi ikke rejser,« siger Woldbye.
I Danmark og andre EU-lande er myndigheder og flybranche i øjeblikket ved at se på en mulig genstart af flytransporten, der stort har ligget stille, siden coronapandemien brød ud.
Det er ingen nem øvelse at åbne flytrafikken, for både restriktioner, billetpriser og procedurer vil være forandret.
»I en periode tror jeg, at vores sikkerhedsfolk vil have visirer på, alle vil have mundbind på, og der vil hænge et stykke plastik dér, hvor man tjekker ind. Familiemedlemmer får nok heller ikke mulighed for at komme i lufthavnen og sige farvel, men skal gøre det udenfor. Sådan tror jeg, at det bliver i en periode fremover,« siger Thomas Woldbye.
Det har blandt andet været fremme, at passagererne skulle have en form for coronapas, som viser, at den rejsende ikke er smittet.
»Der har været en del diskussion om coronatest. Dér er jeg nok en smule skeptisk. Ideen er sådan set god nok, men i praksis bliver det svært at få til at fungere. Jeg tror, det tager for lang tid i lufthavnen, og man vil få nogle enorme køer,« mener Thomas Woldbye.
Er lufthavnen klar til at de her forandringer?
»Man skal huske, at der ikke kommer 30.000 den første dag, og derfor kan vi være klar til det her meget hurtigt.«
Skal man forvente højere billetpriser?
»Hvis vi ikke får skabt de rigtige forudsætninger, tror jeg, at det bliver dyrere at flyve. Skal der for eksempel kun være passagerer på hvert andet sæde, kommer der til at gå rigtig lang tid, før der er ruter, som er profitable. Men lad os finde nogle kreative løsninger på jorden for, hvordan vi kan sikre, at det er sundhedsmæssigt forsvarligt at fylde flyene, så vi kan få flere ruter i gang hurtigere. En anden mulighed er for eksempel, at staten går ind og understøtter.«
Forstået sådan, at staten garanterer, at de køber nogle billetter?
»Det kunne være en mulighed. Man kan også give direkte støtte, man kunne give medarbejderstøtte, og man kunne gøre de nuværende ordninger mere fleksible,« siger Thomas Woldbye.
Luftfartsindustrien er kastet ud i den værste krise nogensinde, efter at landene har lukket grænser, og der er indført omfattende restriktioner på rejser. SAS har i første omgang fået et garanteret lån af Danmark og Sverige, og selskabet er blevet stillet yderligere hjælp i udsigt.
Norwegian, der er det næststørste selskab i Danmark, er blevet overtaget af obligationsejere og leasingselskaber. Det har gjort det muligt, at selskabet kan få lån fra den norske stat.
Omfanget af krisen er også betydelig i Københavns Lufthavn, hvor der i øjeblikket kun arbejder 1.000 af de normalt 22.000, som har deres daglige gang i Kastrup.
