Lovforslag fjerner internetgiganternes immunitet

Donald Trumps regering forsøger at få loven ændret, så giganter som Facebook, Google og Twitter bliver holdt ansvarlige for, hvad der publiceres.

USAs præsident, Donald Trump, underskrev i maj et præsidentielt dekret om at få ændret lovgivningen, så medier som Facebook, Google og Twitter kan blive straffet for, hvad brugerne lægger ud, og hvordan de håndhæver reglerne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Doug Mills/EPA /THE NEW YORK TIMES POOL/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Facebook, Google, Twitter og andre, der lægger internetplatform til, at brugere kan offentliggøre indhold, vil måske allerede fra næste år ikke længere kunne tale sig fri af ansvar for, hvad der publiceres.

Det lægger det amerikanske justitsministerium nu op til, efter at præsident Donald Trump og flere ministre gentagne gange har kritiseret de sociale medier for at udvise politisk slagside.

Særlig beskyttelse skal væk

Justitsministeriet vil dermed fjerne den særlige beskyttelse, som internetplatformene hidtil har nydt godt af. Fremover skal det gælde, at for internetselskaber, som »med vilje bringer ulovligt materiale ud eller modererer indhold i ond tro, vil Sektion 230 ikke længere skærme dem mod konsekvenserne af deres handlinger«.

Sektion 230 er den særlige lovgivning, der blev indført i 1996 som en del af telelovgivningen for at give immunitet til ejere af netsteder mod indhold, som brugerne lægger ud. Den blev indført for at fremme nye former for kommunikation og tjenester på et tidspunkt, hvor internetæraen kun lige var startet.

I praksis beskytter loven ethvert netsted, der giver mulighed for at lægge indhold ud – både sociale medier, videotjenester som det Google-ejede YouTube og nyhedsmedier, hvor læserne kan lægge kommentarer. Undtagelser er dog indhold, der er omfattet af ophavsret, hvor brugerne stadig selv er ansvarlige.

Lovforslaget kræver, at internetselskaberne er åbne om deres beslutninger, når de fjerner indhold, og fastslår, hvornår de er ansvarlige for det indhold, som de modererer. Der skal desuden gøres mere for at tage hånd om ulovligt indhold.

Internetgiganter advarer om konsekvenser

Lovændringerne vil tidligst kunne træde i kraft til næste år, og medmindre Republikanerne vinder flertallet i Repræsentanternes Hus og samtidig bevarer flertallet i Senatet, når der 3. november er valg i USA, kan det kun få flertal med opbakning fra Demokraterne.

Brancheorganisationen The Internet Association, som repræsenterer internetgiganter som Facebook, Amazon og Google, mener, at det alvorligt vil begrænse folks mulighed for at sige deres mening og have en sikker oplevelse, når de er på nettet, hvis lovforslaget vedtages.

Donald Trump holdt onsdag møde med ni republikanske statsadvokater om det nye lovforslag.

»De seneste år har en lille gruppe af magtfulde teknologiplatforme strammet deres greb om handel og kommunikation i Amerika. Hvert år bliver utallige amerikanere udelukket, sortlistet og bragt til tavshed gennem tilfældig eller ondsindet håndhævelse af regler, der hele tiden ændrer sig,« sagde præsidenten efter mødet.

Retssag på vej mod Google

Han har flere gange gennem de seneste måneder oplevet, at Twitter og Facebook har sat advarselsskilte på hans udmeldinger. Han og andre konservative mener, at de udsættes for censur på de sociale medier – hvilket internetgiganterne gentagne gange har afvist.

Det amerikanske justitsministerium ventes om kort tid at anlægge sag mod Google for brud på konkurrencelovgivningen. Google anklages for at misbruge sin dominerende stilling inden for onlineannoncering og med sin Android-mobilsoftware samt for at favorisere sin egen forretning gennem søgemaskinen, der er verdens mest anvendte.