Vestager klar med bøde på 11 mia. kr. til Google

Google får tredje bøde fra EU-Kommissionen. 1,49 mia. euro lyder dommen på. Bøden er den tredje til internetgiganten på blot to år.

EU-GOOGLE/ANTITRUST
Konkurrencekommissær Margrethe Vestager har endnu en gang idømt Goolge en milliardbøde. Foto: Yves Herman/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Onsdag faldt EU-Kommissionens dom over Google. 1,49 mia. euro i bøde – lige over 11 mia. danske kroner.

Det er tredje gang på blot to år, at internetgiganten Google kommer under den danske konkurrencekommissær Margrethe Vestagers hammer.

»I dag har Kommissionen givet Google en bøde på 1,49 mia. euro for ulovligt at misbruge sin dominerende position på markedet for mægling af online-søgsannoncer,« siger konkurrencekommissær Margrethe Vestager i pressemeddelelsen fra Kommissionen.

»Google har cementeret sin dominans i online-søgsannoncer og afskærmet sig fra konkurrencepres ved at indføre konkurrencebegrænsende kontraktmæssige restriktioner på tredjepartswebsteder. Dette er ulovligt i henhold til EUs antitrust-regler,« fortæller hun.

Regelbruddet har stået på i over ti år.

Selskab Kurs Ændr. %

Bødemulighed op til 85 mia. kr.

Sagen rammer ind i kernen af Googles forretning, nemlig annonceomsætningen. I fokus er AdSense-systemet fra 2006, som bruges, når forskellige netsider har en Google-søgeboks lagt på. Når man søger her, bliver søgeresultaterne vist sammen med annoncer fra Google.

Tirsdag skrev Kent Walker, Senior Vice President for global affairs i Google, ifølge Wall Street Journal samt Financial Times i en blog:

»Vi har lyttet til den tilbagemelding, vi har fået fra EU-Kommissionen og andre. Som resultat af det vil vi foretage yderligere opdateringer på vores produkter i Europa over de næste par måneder.«

Da EU-Kommissionen i 2016 indledte sagen, sad Google på 80 procent af den del af annoncemarkedet i Europa og havde formået at holde markedsandelen gennem, hvad Kommissionen kaldte konkurrenceskadelig virksomhed. Det fik Google til at give konkurrerende annoncer mere plads.

Bødens størrelse kunne potentielt løbe helt op i 13 milliarder dollar (85,5 milliarder kroner), svarende til ti procent af, hvad Googles moderselskab, Alphabet, omsatte sidste år. Nye og skrappere EU-regler, som trådte i kraft i 2018 for at forbedre privatlivsbeskyttelsen af folks personlige data, hævede nemlig samtidig bødestraffen for forseelser, så det kan mærkes, hvis man træder forkert.

Google omsatte i 2018 for 136,8 milliarder dollar, heraf de 44,5 milliarder dollar i Europa. De 116,3 milliarder dollar stammer fra annonceindtægter gennem Googles mange tjenester.

Google har tidligere betalt næsten syv milliarder euro - lidt over 50 milliarder kroner - i bøder i to andre sager, som Margrethe Vestager har dømt internetgiganten for. I juli 2018 måtte Google betale 32,3 milliarder kroner for at misbruge sin magt over verdens mest udbredte mobilstyresystem, Android til at »cementere sin søgemaskines dominans«, som den danske konkurrencekommissær udtrykte det.

I 2017 fik Google en bøde på 18 milliarder kroner for at have favoriseret sine egne tjenester, når man brugte Googles særlige søgning til prissammenligninger.

Over 200 mia. kr. kradset hjem

Berlingske opgjorde i juli 2018, at Margrethe Vestager i sin tid som konkurrencekommissær fra 2014 havde kradset 183,5 milliarder kroner hjem i bøder og krav om tilbagebetaling af skat. Det var, lige inden Android-afgørelsen til 32 milliarder kroner faldt.

»Pengene kommer hjem. Selv om man går til domstolene og anker vores afgørelse, får det ikke opsættende virkning. Det skal stadig betale bøden,« sagde Margrethe Vestager dengang.

Bødepengene sættes dog ind på en lukket konto, indtil EU-Domstolen har afgjort en sag. Derefter går pengene tilbage til EUs medlemslande efter samme fordelingsnøgle, som de betaler EU-kontingent efter. I sager om statsstøtte, hvor en virksomhed har fået en særligt gunstig skatteaftale, går pengene dog direkte tilbage i det pågældende lands statskasse.

Margrethe Vestager sagde tidligere på måneden i et interview med netmediet Recode, at manges krav om at tvinge en gigant som Google til at blive splittet op i flere selskaber er den sidste udvej.

»Når det kommer til det meget vidtgående forslag om at splitte selskaber op, er det for os ud fra et europæisk perspektiv det sidst tænkelige indgreb,« sagde hun og påpegede, at det var mere effektivt at regulere adgangen til data.