Her er alle Margrethe Vestagers sager

De samlede bøder og tilbagebetalingskrav i snart fem år med dansk konkurrencekommissær beløber sig til langt over 200 mia. kroner.

Foto: Regis Duvignau, Josep Lago, Robert Galbraith, Josh Edelson, John Thys

Denne artikel blev udgivet første gang i juli 2018 og er senest opdateret i juli 2019.

Berlingske har samlet et overblik over de bøder og krav om tilbagebetaling af skat, som Europa-Kommissionen har udstedt til virksomheder under Margrethe Vestagers ledelse. Nogle af de nævnte sager blev igangsat, før Margrethe Vestager blev udnævnt til konkurrencekommissær.

De samlede bøder og tilbagebetalingskrav under Margrethe Vestager beløber sig til over 230 mia. kr.

Juni 2015: Ti virksomheder bliver idømt bøder for i alt 857 mio. kr. for kartelvirksomhed inden for fødevareindpakningsindustrien.


Oktober 2015: Otte leverandører af optiske diskdrev bliver idømt bøder for i alt 864 mio. kr., fordi de har koordineret deres adfærd i to store udbudsrunder.


Januar 2016: Kommissionen konkluderer, at Belgien har ladet 35 virksomheder slippe for let i skat, og pålægger derfor virksomhederne at betale en ekstra skatteregning på 5,2 mia. kr. i alt. Denne konklusion fra Kommissionen er dog senere blevet underkendt af EU-domstolen.


Januar 2016: Også flere dattervirksomheder i stålvirksomheden Duferco har betalt for lidt i skat til den belgiske stat. Virksomhederne skal af med 1,6 mia. kr.

Foto: Filip Claus/Ritzau Scanpix.


Januar 2016: To producenter af bildele, Melco og Hitachi, får en samlet bøde på lidt over en mia. kr., fordi de har været involveret i en kartelsag.


April 2016: En spansk fødevareproducent, Riberebro, får en bøde på 39 mio. kr. for sin medvirken i et kartel, der har koordineret priser og mængder på champignoner på dåse.


Maj 2016: Den italienske virksomhed Pometon S.p.A idømmes en bøde på 46 mio. kr. for sin deltagelse i et stålkartel.


Juli 2016: Lastbilproducenterne MAN, Daimler, DAF, Iveco og Volvo/Renault får en samlet bøde på 21,6 mia. kr., fordi de indgik i et kartel, der kontrollerede størstedelen af markedet for små og mellemstore lastbiler i Europa.


August 2016: Apple bliver pålagt at betale 96,9 mia. kr. til den irske statskasse, fordi virksomheden i årevis ulovligt fik sænket sin skat markant gennem en aftale med Irland.

Foto: Jason Lee/Ritzau Scanpix.


December 2016: Storbankerne Crédit Agricole, HSBC og JPMorgan Chase får en samlet bøde på 3,6 mia., efter at bankerne ulovligt har koordineret prisfastsættelsen af finansielle produkter.


December 2016: Sony, Panasonic og Sanyo idømmes bøder på i alt 1,2 mia. kr., fordi virksomhederne har koordineret priser og udvekslet følsomme oplysninger.


Februar 2017: Tre virksomheder bliver tildelt bøder på i alt 507 mio. kr. efter at virksomhederne ulovligt har aftalt priserne på bilbatterier.


Marts 2017: Seks producenter af aircondition- og motorkølingsanlæg får bøder på i alt 1,2 mia. kr. Alle virksomheder har deltaget i en eller flere karteller.


Marts 2017: 11 virksomheder, der opererer inden for luftfragtsbranchen, bliver tildelt bøder på samlet 5,8 mio. kr. for ulovlig prisfastsættelse.


Maj 2017: Facebook får en bøde på 820 mio. kr. for at have givet Europa Kommissionen misvisende oplysninger, da kommissionen undersøgte Facebooks overtagelse af chatprogrammet WhatsApp i 2014.

Foto: Saul Loeb/Ritzau Scanpix.


Juni 2017: Tre producenter af billygter får samlet bøder på 201 mio. kr. for kartelvirksomhed.


Juni 2017: Google får efter syv års tilløb rekordbøde på 18 mia. kr. for at have misbrugt sin dominerende stilling med sin søgemaskine på shoppingområdet. Google skiller i september 2017 prissammenligningstjenesten ud.


September 2017: Lastbilproducenten Scania får en bøde på 6,6 mia. kr., fordi virksomheden gennem 14 år samarbejdede med fem andre lastbilproducenter om ulovlig prisfastsættelse.


Oktober 2017: Kommissionen giver Litauens statsejede jernbaneselskab en bøde på lidt over 200 mio. kr., fordi virksomheden hindrede den frie konkurrence ved at fjerne jernbaneskinner mellem Litauen og Letland.


Oktober 2017: Internetgiganten Amazon får besked på at betale 1,8 mia. kr. tilbage i skat for en ulovlig skatteaftale med Luxembourg i 2006-2014.

Foto: Johannes Eisele/Ritzau Scanpix.


November 2017: Fem producenter af sikkerhedsudstyr får en samlet bøde på 253 mio. kr. for kartelvirksomhed.


Januar 2018: Den amerikanske producent af chips til især mobiltelefoner, Qualcomm, får en bøde på 7,4 mia. kr. for at have betalt Apple for at holde konkurrenterne ude af både iPhone-telefoner og iPad-tablets.


Februar 2018: Otte virksomheder inden for fragt af biler og produktion af bildele får bøder på i alt 4,1 mia. kr. i tre separate kartelsager.


Marts 2018: Otte producenter af kondensatorer får bøder på i alt 1,9 mia. kr. for kartelvirksomhed.


April 2018: Kabel- og telekommunikationsvirksomheden Altice får en bøde på 930 mio. kr., fordi virksomheden påbegyndte integrationen af en opkøbt virksomhed, inden der forelå en godkendelse fra Europa Kommissionen.


Juni 2018: Den franske virksomhed Engie får besked på at betale 894 mio. kr. tilbage i skat, fordi to virksomheder i koncernen fik ulovlige skattefordele i Luxembourg.

Foto: Christophe Simon/Ritzau Scanpix.


Juni 2018: Google får en bøde på 32 mia. kr. for ulovlig brug af Android-telefoner for at styrke deres egen søgemaskine.


Juni 2018: Fire forbrugerelektronikproducenter, Asus, Denon & Marantz, Philips og Pioneer, får bøde på over 827 mio. kr. for at fastsætte online-videresalgspriser.


November 2018: Rumænien skal inddrive 447 mio. kr. fra energiproducenten CE Hunedoara, som har modtaget ulovlig statsstøtte.


December 2018: Det amerikanske firma Guess får en bøde på 298 mio. kr. for konkurrencebegrænsende aftaler om at blokere grænseoverskridende salg.


December 2018: Det bulgarske firma BEH Group får en bøde på 574 mio. kr. for at forhindre konkurrenter adgang til nøgle naturgasinfrastruktur i Bulgarien.


December 2018: Gibraltar har givet skattefordele til multinationale selskaber på 745 mio. kr. Dette skal tilbagebetales af selskaberne, der har draget fordel heraf.


Januar 2019: Mastercard får bøde på 4,3 mia. kr. for at forhindre forhandleres adgang til grænseoverskridende betalingskorttjenester.

Foto: Jason Lee/Ritzau Scanpix.


Marts 2019: To bilsikkerhedsleverandører, Autoliv og TRW, får bøde på 2,74 mia. kr. for karteldannelse vedrørende udbud af sikkerhedsseler, airbags og rat.


Marts 2019: Google får bøde på 11 mia. kr. for grov brug af markedsmagt, fordi de forhindrede deres rivaler i at placere deres søgeannoncer på tredjeparts hjemmesider.

Foto: John Thys/Ritzau Scanpix.


Marts 2019: Nike får en bødepå 93 mio. kr. for at forhindre grænseoverskridende salg af merchandise-produkter


Juli 2019: Amerikanske Qualcomm får en bøde på 1,8 mia. kr., fordi virksomheden i 2009-2011 solgte mikrochips billigere, end hvad de kostede at producere.

»Qualcomm solgte produkter billigere til nøglekunder, end de kostede at producere. Hensigten var at eliminere konkurrenten Icera på markedet,« sagde Margrethe Vestager om bøden på et pressemøde i Bruxelles.


Kilde: Europa-Kommissionen

LÆS MERE