Life science-direktøren: »Vi kan ikke lave de produkter til sundhedsvæsenet, som vi ellers ville kunne«

Når man er en fremadstormende teknologivirksomhed, der konkurrerer med giganter som Microsoft, er konkurrencen om arbejdskraft hård. Specialister med dyb faglig viden hænger ikke på træerne, og derfor kan man blive nødsaget til at kigge ud over landets grænser. De danske rammer gør det dog ikke altid let at trække folk til – også selvom man har mere end 35 stillinger ledige.

»Vi står i en situation, hvor vi skal bruge over 100 millioner kroner på ansættelser. Og det er godt nok svært at finde de rigtige folk inden for landets grænser,« fortæller Andreas Cleve (til højre i billedet). Han og medstifter Lars Maalø (til venstre) laver kunstig intelligens, der skal hjælpe sundhedsvæsenet med at stille rigtige diagnoser. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Når du lever af at sælge højt specialiserede produkter, der kræver højt specialiserede medarbejdere, så er vi altså en meget lille nation med meget lukkede grænser.«

Andreas Cleve er administrerende direktør i it-virksomheden Corti. Virksomheden udvikler kunstig intelligens, der hjælper læger med at stille den rigtige diagnose og give en rigtig behandlingsplan.

Arbejdet med udviklingen af et teknisk kompliceret produkt betyder, at virksomheden har brug for specialiserede medarbejdere.

»Vi har brug for datamatikere, matematikere, fysikere, og data-scientists. Højt kvalificeret arbejdskraft, som kan være med til at udvikle og producere vores produkt. Vi har også brug for en masse udviklere, der kan putte det ind i software. Og så har vi brug for en masse sælgere og kundeservicemedarbejdere,« fortæller Andreas Cleve.

De faglige krav til de medarbejdere, der skal udvikle produktet, er høje. De skal helst have en master eller en ph.d.-grad. I øjeblikket har virksomheden 35 stillinger slået op, og man mangler at besætte 50 stillinger i alt. Konsekvensen er, at udviklingen af produktet halter bagefter.

Berlingske kunne fredag fortælle, at Corti og direktør Andreas Cleve har hentet en trecifret millioninvestering. Derudover får virksomheden den erfarne Lars Marcher som bestyrelsesformand. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

Mangel på arbejdskraft

I øjeblikket ligger mangel på arbejdskraft højt på den politiske dagsorden.

Genåbningen efter coronakrisen har sat gang i aktiviteten og virksomhederne mangler hænder. Senest så man beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) indkalde til trepartsforhandlinger for at gøre noget ved problemet.

Og der er brug for en hurtig løsning. Tal fra Danmarks Statistik viser, at over 28 procent af landets virksomheder mangler ansatte. I hotelbranchen mangler over 80 procent af virksomhederne ansatte, mens tallet i restaurationsbranchen er på 68 procent.

Rigide rammer

Andreas Cleve fortæller, at Cortis' kunstige intelligens på sigt vil kunne hjælpe akuttelefonen med for eksempel at stille de rigtige diagnoser i meningitistilfælde, men at det ikke sker i øjeblikket, fordi der ikke er ressourcer til at arbejde på udviklingen.

»De facto betyder det jo, at vi ikke kan lave produkter til sundhedsvæsenet, som vi ellers ville kunne lave,« siger Andreas Cleve.

For Corti er det de juridiske og praktiske rammer, der giver udfordringer i forhold til at få den specialiserede arbejdskraft til Danmark. Højt skattetryk, strenge krav til opholdstilladelse og et bureaukratisk system skaber et uattraktivt miljø for de kandidater, som Corti ønsker at rekruttere. Og en virksomhed af Cortis størrelse har ikke musklerne til at ordne medarbejdernes relokationer.

Derfor har virksomheden siden anden kvartal af 2021 ansat 80 procent af sine medarbejdere uden for landets grænser. Hvis Cortis udvikling fortsætter, vil størstedelen af medarbejderne sidde i udlandet i 2023. Også selvom det ikke er med direktørens gode vilje.

»Det er ekstremt frustrerende. Lige meget hvor meget jeg elsker Danmark, ender det med, at jeg bliver nødt til at gøre, hvad der er bedst for virksomheden. Så jeg får løst det her alligevel. Jeg sidder bare tilbage med en bitter smag i munden og tænker, at det kunne have været anderledes, end at jeg skal ansætte alle de her mennesker i USA, Belgien, Ukraine eller Portugal,« siger Andreas Cleve.

Derfor mener han også, at man fra politisk side kunne kigge på, hvordan man gjorde vilkårene bedre for de virksomheder, der har brug for den specialiserede arbejdskraft.

»Jeg ved, at der er forskellige rekrutteringsinitiativer fra erhvervsklubber og på ambassaderne, som får midler af ministerierne. Der sker allerede meget godt, men jeg tror, man kunne gøre endnu mere. Og så tror jeg, at man skulle lave nogle midlertidige dispensationsordninger, som vil gøre det nemmere at tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft.«