Kritik af statsstøtte til internetforbindelser: Kun 5.500 husstande har fået fart på

Det er groft vildledende, at Energistyrelsen ikke fortæller, hvor mange der reelt har fået bedre internetforbindelser med støtte fra den statslige bredbåndspulje, mener analytiker. Internetleverandør mener, at ordningen favoriserer de store, som får alle ordrerne. I Danmarks dårligst dækkede region er der dog glæde over, at så mange flere har fået forbindelserne i orden.

Vejen ud til de fjernest liggende husstande i Danmark er lang, når der skal leveres internetforbindelser og mobildækning i topfart. Den statslige bredbåndspulje har godt nok givet tilskud til over 12.000 adresser, men under halvdelen har indtil nu fået forbindelsen i orden. Arkivfoto: Iris/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: Anita Maurer

Det er et skønmaleri, som landets øverste telemyndighed, Energistyrelsen, maler i sin evaluering af, hvor mange danske husstande der har fået glæde af de penge, som politikerne har sat af som støtte til bedre internetforbindelser i svære områder af landet.

Sådan lyder kritikken fra en fremtrædende teleanalytiker.

»Den evaluering, som Energistyrelsen har lavet af sit eget arbejde, er under al kritik. Den er groft vildledende og egner sig ikke til noget som helst, hvis man vil træffe seriøse, politiske beslutninger i relation til bredbåndspuljen,« siger John Strand, direktør i Strand Consult, der rådgiver televirksomheder verden over.

Kun 5.507 adresser har fået bedre forbindelser

I den nylige evaluering skriver styrelsen nemlig, at 12.000 danske adresser er blevet sikret bedre og hurtigere internetforbindelser gennem de år, hvor bredbåndspuljen har eksisteret.

En aktindsigt viser imidlertid, at det kun drejer sig om 5.507 adresser. Når man søger om penge og får et tilskud til det beløb, som husstandene samtidig selv skal skyde i at få forbedret internetdækningen, nemlig 4.000 kroner i egenbetaling, går der nemlig tit mere end et år, før støtteområdet rent faktisk kan kobles på de hurtigere forbindelser, som de endelig kan betale for at få etableret.

»I vurderingen står der, at puljerne har sikret 12.000 adresser adgang til bredbånd. Der skulle have stået 5.507 adresser, altså 54 procent lavere, end hvad Energistyrelsen oplyser,« konstaterer John Strand.

I Energistyrelsen afviser kontorchef Trine Jansen, at der er tale om et skønmaleri, eller at styrelsen udelader faktiske tal.

»Det, vi siger i evalueringen af bredbåndspuljen, er, at der er godt 12.000 adresser, der har fået tilsagn om støtte til et bredbåndsprojekt i årene 2016-2018. Da det tager tid at gennemføre et bredbåndsprojekt, betyder det, at der ikke er udbetalt tilskud til adresser, hvor projekterne ikke er afsluttet endnu og udgifterne dokumenteret. Det ændrer imidlertid ikke ved det faktum, at godt 12.000 adresser har – eller er ved at få – en bedre internetforbindelse som følge af bredbåndspuljen,« siger hun.

Styrelsen gør i evalueringen opmærksom på, at 12.000 adresser er ret beskedent, når antallet af boliger og virksomheder, som har fået adgang til hurtigt bredbånd på landsplan er steget fra 82 procent i 2015 til 93 procent i 2019.

Bredbåndspuljen er en statslig støttepulje, der blev indført i februar 2016 af den tidligere regering med støtte fra Dansk Folkeparti. Det skete for at hjælpe i de områder af Danmark, der lige nu kun kan få meget langsomme internetforbindelser – eller slet ingen – uden udsigt til, at internet- eller teleselskaber vil investere i at forsyne området i en nær fremtid med bedre forbindelser ved at poste store beløb i at sætte master op eller grave kabler ned.

Absurd, at statsstøtte går til de store

De seneste år har der været delt omkring 100 millioner kroner ud om året i støtte, men i oplægget til næste års finanslov har den socialdemokratiske mindretalsregering lagt op til at spare puljen væk. Det er mange af de øvrige partier uenige i.

Aktindsigten viser, at ikke en eneste husstand fik bedre internetforbindelse som følge af bredbåndspuljen i 2018, selv om 4.609 husstande samme år fik tilsagn om støtte. Det er netop, fordi der går lang tid, før kabler eller master er etableret i de områder, som har fået pengehjælp.

Energistyrelsen konstaterer i sin evaluering af bredbåndspuljen, at der er »behov for en statslig indsats for at sikre dækning til de adresser, hvor markedet ikke kommer til at levere dækning«, og at de omkring 100 millioner kroner om året efter styrelsens vurdering er »så beskeden i størrelse set i forhold til telebranchens samlede investeringer, at den ikke vil påvirke branchens investeringsniveau negativt«.

Telebranchen investerer årligt omkring seks milliarder kroner i infrastruktur i Danmark – både mobile og faste net. Men hvis der gives statspenge til et bestemt område, er teleselskabernes lyst til selv at investere – og dermed skulle konkurrere med de tilskudsberettigede – typisk meget lille. Det viste en større, øremærket investering til Bornholm for nogle år siden.

»Tele- og internetselskaberne holder generelt igen med at investere i støtteberettigede områder, ganske som også svenske undersøgelser viser. Det virker helt absurd, at elselskaberne og TDC, som skal levere til de fleste af de projekter, som får støtte fra bredbåndspuljen, på den måde får subsidier, og det er ikke altid den billigste leverandør, som ender med at levere,« siger John Strand, der derfor gerne så bredbåndspuljen nedlagt.

Læg forretningen om eller luk

Også Jens Jönsson, som er administerende direktør for internetleverandøren Skywire, undrer sig. Han leverer fast, trådløs internetdækning, men går nu efter at installere fiberkabel nummer to ved siden af de store udbyderes kabel inde i byerne.

»Hvorfor er der kun givet tilskud til de store selskaber? Hvor er de ca. 20-30 små internetudbydere, som findes på det danske marked, når resultatet af bredbåndspuljen gøres op? Vi har traditionelt haft »udkantsområderne« som vores fokusområde. Dér kunne vi udrulle til alle de adresser, som de store ikke ville udrulle til på kommercielle vilkår. Det stoppede brat, da de første tilskud ulovligt blev givet til adresser og områder, som vi dækkede. Var vi ikke stoppet og havde sadlet om, er jeg i tvivl om, hvorvidt vi ville eksistere i dag,« siger Jens Jönsson.

Han oplever nu at få henvendelser fra borgere, »som er låst inde af, at naboområdet har fået tilskud fra bredbåndspuljen«.

»Udfordringen er, at det nu er blevet ekstra dyrt at ramme disse adresser på kommercielle vilkår, så man skaber med andre ord en forstærkende effekt, der skaber yderligere behov for endnu mere tilskud. Skal naboområdet dækkes, er der reelt én udbyder, der kan gøre det – den udbyder, der har fået tilskuddet i naboområdet og i forvejen har infrastrukturen tættest på,« konstaterer Jens Jönsson.

Glæde over stor fremgang

Ifølge Energistyrelsen er der i dag omkring 130.000 adresser tilbage i Danmark, som vil være berettiget til at få statstilskud gennem bredbåndspuljen.

Lige nu er 93 procent af alle husstande og virksomheder i Danmark i stand til at købe en internetforbindelse – enten mobilt eller kablet – på mindst 100 megabit i sekundet ind i huset og 30 megabit ud af huset, viser opdaterede tal på Tjekditnet.dk, som Energistyrelsen driver for at vise, hvilke tele- og internetselskaber der kan levere på præcis ens egen adresse. Dårligst ligger Region Sjælland, hvor tallet er 87 procent.

Det er dog stadig en markant fremgang fra de 68 procent i 2015, og det glæder Niels Kjærgaard, der er Guldborgsund Kommunes bredbåndskonsulent – en rullende enmandshær med opgaven at sørge for ordentlige forbindelser til alle i kommunen – og samtidig tovholder for en ny kommandogruppe, som de 17 kommuner i Region Sjælland har nedsat for at sikre bedre mobil- og internetdækning.

»Regionen Sjælland har tidligere været den region i Danmark, hvor den procentvise dækning af husstande med hurtigt bredbånd, var lavest. Der er for alvor skabt konkurrence på udrulning af hurtigt bredbånd i Danmark, hvor en række leverandører nu kæmper om kunderne. Det mærkes også tydeligt i Region Sjælland,« siger Niels Kjærgaard.

Elselskabet Fibia og teleselskabet TDC har meldt ud om ekstra investeringer i området, og senest har det danske fiberselskab GlobalConnect besluttet at lade andre leje sig ind på sit landsdækkende fibernet. Endelig arbejder flere mindre leverandører på at sikre trådløs dækning i områder, hvor det er for dyrt at grave kabler ud til husstandene.

I december vil det blive afklaret, hvor de 98,5 millioner kroner, som er sat af i bredbåndspuljen for 2019, kommer i spil.

2019-11-26: Opdateret med kommentar fra Energistyrelsen