Flere kommuner har i strid med lovgivningen sendt breve ud til deres borgere gennem e-Boks. I brevene har de forsøgt at lokke folk til at købe internetforbindelse hos et privat selskab, der var i gang med at grave kabler ned i kommunerne.
Det har Ankestyrelsen nu afgjort, fire år efter at der blev klaget over forholdene. Styrelsen slår i en 30 sider lang redegørelse fast, at Syddjurs og Lolland Kommuner »har ydet støtte til en privat virksomhed i strid med kommunalfuldmagtsreglerne«, og derfor skal det nu granskes, om kommunerne også har overtrådt konkurrencelovgivningen.