Kæmpe hug: Danske Bank sænker grænse for negative renter til 250.000 kroner

Fra nytår skal NemKonto-kunder i Danske Bank betale en negativ rente for at have indlån på mere end 250.000 kroner. Før var loftet 1,5 millioner kroner.

Danske Bank har onsdag morgen offentliggjort regnskab for årets første ni måneder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen

Danske Bank skruer markant ned for grænsen for, hvornår privatkunder skal betale negative renter.

Hidtil har Danske Bank haft den højeste indlånsgrænse i sektoren på 1,5 mio. kroner, som der skal betales minus 0,6 procent om året for.

Fra årsskiftet bliver den grænse sat markant ned til 250.000 kroner for NemKonto-kunder i Danmark. Har man ikke NemKonto i banken, kan man kun have op til 50.000 kroner stående samlet set uden at skulle betale negativ rente.

»Vi befinder os fortsat i den helt ekstraordinære situation, at de negative renter efterhånden har udviklet sig til at være af nærmest permanent karakter, og i hvert fald ser ud til at vare ved længere. Det er ikke holdbart, at situationen ikke afspejler sig i vores rentevilkår, og derfor sænker vi grænsen for, hvornår der skal betales negative renter af store indlån,« siger Danske Banks finansdirektør, Stephan Engels, i en kommentar.

Sydbank estimerer, at Danske Banks nettorenteindtægter vil stige med ca. 500 mio. kroner om året som følge af den lavere indlånsgrænse.

Når Danske Bank sænker grænsen for negative renter ved indlån, følger banken efter en stribe andre banker, som har gjort det samme.

Tidligere på året har blandt andet Jyske Bank og Spar Nord nedsat deres grænser til 250.000 kr. Ligeledes har Nordea og Nykredit meldt ud, at de gør det samme fra 1. januar 2021.

I sidste uge offentliggjorde Sydbank, som på nuværende tidspunkt også opererer med et loft på 250.000 kroner, at bankens kunder efter nytår skal betale negative renter af indestående over 100.000 kroner. Sydbank bliver dermed den danske bank, hvor privatkunderne kan have færrest penge stående, som der ikke skal betales negative renter af.

Fremgang på flere områder

Rentefinten fra Danske Bank kommer i forbindelse med præsentationen af bankens kvartalsregnskab. I årets første ni måneder opnåede banken et overskud på 3,1 mia. kroner, hvilket er det laveste siden samme periode i 2011.

Trods udfordrende vilkår hæfter administrerende direktør Chris Vogelzang sig ved, at banken har gjort »solide fremskridt« på flere områder i årets første ni måneder.

»Den underliggende forretning er fortsat stabil, og der var god kundeaktivitet, hvilket resulterede i stabile indtægter drevet af de fleste af vores nordiske markeder samt de store erhvervskunder. Vi fortsatte med at støtte vores kunder under coronakrisen, og vores stærke kapitalgrundlag giver os et godt udgangspunkt for at fortsætte med at gøre det,« siger Chris Vogelzang i en kommentar til regnskabet.

En del af spændingen var på forhånd taget ud af regnskabet, da Danske Bank i sidste uge opjusterede forventningerne for 2020 til et resultat efter skat på 4,0-4,5 mia. kroner. Tidligere sigtede banken mod et resultat på mindst tre mia. kroner.

Medvind på finansmarkederne, gode takter i den underliggende forretning og lave omkostninger blev fremhævet som de primære årsager.

Fokus på 2023-plan

I Danske Bank har Vogelzang og co. fortsat øjnene stift rettet mod en 2023-strategi om at blive »a better bank«. Tre centrale ingredienser i den opskrift er: Øget digitalisering, forenklinger og markant lavere omkostninger.

Netop omkostningerne er de seneste år steget markant, primært på grund af udgifter til bekæmpelse af hvidvask og finansiel kriminalitet.

Men frem mod 2023 vil banken i alt spare fem mia. kroner. Det indebærer blandt andet, at banken vil skære op mod 1.600 stillinger væk i den kommende tid.

Alene i årets tredje kvartal lød omkostningerne på 6,692 mia. kroner, hvilket var 310 mio. kroner mere i forhold til samme periode året før.

Banken forventer, at omkostningerne bliver på ca. 28 mia. kroner for hele 2020 mod tidligere forudset 28-29 mia. kroner.

»Eksekveringen af vores 2023-plan og vores fortsatte omstilling hen imod at blive en enklere og mere effektiv bank begynder at have den ønskede effekt på omkostningerne. Bankens omkostningsniveau er imidlertid væsentligt højere end hos mange af vores konkurrenter og skal bringes ned, hvis vi fortsat skal være en konkurrencedygtig bank,« siger Stephan Engels.

Involveret i møgsager

Danske Bank har i de senere år været involveret i en stribe møgsager. Så sent som tirsdag fik banken en bøde på ni mio. kroner af SØIK – også kendt som Bagmandspolitiet – for at have givet vildledende informationer til ca. 10.000 kunder i den såkaldte Flexinvest Fri-sag.

Storbanken har desuden været sat i forbindelse med massive fejl i bankens gældsinddrivelse, som Berlingske og TV 2 har afdækket.

Analytikere og aktionærer venter i øjeblikket særligt i spænding på nyt i Danske Banks hvidvasksag, hvor banken bl.a. har sager kørende med det amerikanske justitsministerium og det amerikanske børstilsyn Securities and Exchange Commission.