Jyske Bank-boss frygter renteeksperiment: »Jeg håber ikke, at den strenge vinter bliver afløst af ragnarok«

Verdenshistoriens største pengepolitiske eksperiment koster milliarder for bankerne. Jo længere tid epoken med rekordlave renter varer, jo stærkere bliver effekten den dag, hvor renterne kører opad, advarer Jyske Bank-topchef, Anders Dam.

Anders Dam, ordførende direktør i Jyske Bank, er bekymret for, hvad der sker med verdensøkonomien, når renterne kører opad. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Renten er historisk lav.

Det er i sig selv ingen nyhed, for det har den været i en årrække, men det rekordlave renteniveau begynder nu for alvor at presse bankerne. Ifølge Jyske Banks topchef, Anders Dam, kan det få alvorlige samfundsmæssige konsekvenser, hvis ikke renten snart begynder at stige.

Han sammenligner den nuværende situation på rentemarkedet med den såkaldte fimbulvinter, der ifølge nordisk mytologi varede i tre år og varslede ragnarok.

»Vi har haft en fimbulvinter, uden det mindste strejf af solskin over en længere periode. Jeg håber virkelig ikke, at den meget strenge vinter bliver afløst af ragnarok, men jo længere tid vi kører med lave renter, jo stærkere kommer det pengepolitiske instrument til at virke den dag, at renterne kører opad,« siger Anders Dam i et interview til Berlingske i forbindelse med offentliggørelsen af bankens delårsrapport for første kvartal 2019.

Den ekspansive pengepolitik begyndte allerede i slutningen af 2007 i USA, men i Europa blev det for alvor tydeligt med Den Europæiske Centralbanks »Will do whatever it takes-strategi« fra 2012. Vi har haft negative renter siden januar 2015, og dengang sagde Nationalbanken, at det kun var midlertidigt. Desuden har centralbankerne opkøbt enorme mængder af obligationer, og det finansielle eksperiment er uden sidestykke i verdenshistorien.

»Når renten begynder at stige, vil det sætte sig i aktiviteten og i aktivpriserne, og det er en farlig cocktail,« advarer Anders Dam og tilføjer:

»Men indtil videre er rentemarkederne lagt i en form for benlås af centralbankerne, mens den kolde vinter raser.«

Holder skansen trods svære vilkår

Mens konkurrenter som Danske Bank, Sydbank og Nordea har leveret meget skuffende regnskaber for årets første kvartal, holdt Jyske Bank skansen. Resultatet før skat landede på 771 mio. kroner, hvilket var otte millioner bedre i forhold til samme kvartal året før.

I årets første kvartal kunne Anders Dam dog se Jyske Banks nettorenteindtægter falde til 1.324 mio. kroner mod 1.407 mio. kroner i første kvartal 2018. Det svarer til en nedgang på seks pct., og samme tendens går igen, når man ser på de øvrige storbankers nettorenteindtægter.

»Problemet er rent faktisk til at løse, hvis man vil. Vi kan bare tage nogle større risici, så kan vi godt få renteindtægterne til at vokse. Men det hverken ønsker eller tør vi,« siger Jyske Bank-topchefen.

Danske husholdninger har i øjeblikket omkring 900 mia. kroner stående på deres bankkonti til stort set nul pct. i rente. Det svarer til, at hver voksne dansker i gennemsnit har 194.000 kroner stående i banken. Det koster milliarder for bankerne at have lønkroner stående på en bankkonto, da bankerne betaler 0,65 pct. for at have penge stående i Nationalbanken.

Negative renter for privatkunder?

En lang række banker, heriblandt Jyske Bank, har indført negative renter for erhvervskunder, men foreløbigt har samtlige danske banker tøvet med at sende regningen videre til privatkunder. Anders Dam tilkendegiver over for Berlingske, at der er »langt igen«, før Jyske Bank kan finde på at indføre negative renter for privatkunder.

»Det bliver vi ikke de første, der gør. Det har jeg ikke fantasi til at forestille mig,« siger han.

Ifølge Jyske Bank-direktøren skal bankens faldende nettoindtægter retfærdigvis ses i sammenhæng med to ting: Det er nogle gange lidt tilfældigt, om det havner som kursreguleringer eller renter. Derudover påvirker det lave renteniveau bankens nedskrivninger. Og selv om landbrugssektoren stadigvæk springer negativt i øjnene, kunne Silkeborg-banken notere en tilbageførsel for andet kvartal i træk.

»Vi troede egentlig i 2018, at konjunkturerne for alvor ville vende i tredje kvartal, men det ser ud som om, at vi får en blød landing,« siger Anders Dam, der er blevet en kende mere optimistisk på verdensøkonomiens vegne i forhold til forrige år.

»Det ser ud som om, at der er en begyndende stabilisering, men det kan hurtigt slås i stykker af en genopblusset handelskrig eller anden politisk uro. Dem, vi snakker med, har alle sammen mærket et lidt stille kvartal, og mange registrerer en bedre i andet kvartal, så lige nu er vores kunder ved godt mod.«

Herhjemme er der i denne uge blevet udskrevet folketingsvalg. Bekymrer det dig, at vi ser et politisk system i opbrud?

»Jeg vil først se resultatet, før jeg begynder at bekymre mig. Det kan ikke nytte noget at bruge en måned på at bekymre sig,« siger Anders Dam og griner.