Johan Bülow investerer i dansk snack: »Der er ingen begrænsning for, hvor stort det her kan blive«

Den kendte lakridsiværksætter Johan Bülow har investeret et millionbeløb i et ungt, dansk startup, der fra en gammel tankstationsbygning i Humlebæk producerer snacks, der skal gøre op med tanken om, at fødevarer enten er lækre eller sunde.

Tidligere politimand Asbjørn Diemer (i midten) er stifter af virksomheden Cocohagen. Johan Bülow har netop investeret i millionbeløb i virksomheden, der fremstiller sunde snacks. Nikolai Linares

Når man forlader Humlebæk Station, skal man ikke mange skridt ned ad vejen, før man støder på en tankstation. Og selv om den udefra kan ligne en almindelig tankstation, er det ikke kun benzin til bilen, der kan tankes her.

Tankstationen huser Cocohagen, en ungt, dansk fødevarestartup, som arbejder på at producere det helt rette brændstof til kaffen, madpakken eller forretningsmødet. Med andre ord en snack on the go – en snack, der har en ret usædvanlig historie, og som netop har opnået en millioninvestering fra Johan Bülow, der er kendt for sin kæmpe lakridssucces.