Få nye kvindelige iværksættere: »Iværksættermiljøet er en lukket mandeklub«

En ny undersøgelse viser, at blot 4,2 pct. af de danske kvinder er »nye iværksættere«, hvilket kun er halvdelen af OECD-gennemsnittet. Iværksætteren Josefine Volqvartz følte, at det var som at træde ind i et »herreomklædningsrum«, da hun stiftede virksomhed for tre år siden. Nu har hun skabt en podcastserie, der skal skabe flere kvindelige rollemodeller.

Josefine Volqvartz er journalist, filmskaber, producer – og så er hun iværksætter. »Vi går rundt og tror, at vi er et foregangsland, når det kommer til ligestilling, men da jeg kom hjem til Danmark, oplevede jeg, at det ikke var tilfældet,« siger hun. Niels Ahlmann Olesen

Josefine Volqvartz er 41 år. Hun er journalist, filmskaber, producer – og så er hun iværksætter. Da hun for fem år siden vendte hjem til Danmark efter at have gjort karriere i udlandet gennem 18 år, fik hun sig en overraskelse. Faktisk to: En god og en dårlig.

»Jeg blev meget positivt overrasket over, hvor langt fremme vi var i forhold til digitalisering og teknologi, og i det hele taget var Danmark blevet enormt international. Pludselig blev der talt alle mulige sprog i København. Man hørte kun dansk, da jeg tog afsted,« siger hun, men tilføjer, at hun også blev skuffet: