Da iværksætteren Peter Holten Mühlmann børsnoterede sin virksomhed Trustpilot, var han heldig.
Han fik en skatteregning på seks millioner kroner.
Men regningen kunne lige så godt have været mange millioner højere.
»For skatten afgøres reelt med et terningkast, som du ikke har nogen indflydelse på,« siger han.
Peter Holten Mühlmann refererer til en særlig skatteregel, der i iværksætterkredse går under navnet »skatten fra helvede«. Det er den såkaldte lagerskat, der løbende beskatter aktier, selvom man ikke sælger dem – og selvom de falder igen.
»Jeg udtaler mig ikke, fordi jeg er en af dem, der er hårdt ramt. Jeg udtaler mig, fordi skatten reelt afgøres med terningkast, og du betaler ikke skat af den reelle værdi, der er skabt,« siger han.
Derfor fraråder Peter Holten Mühlmann andre danske iværksættere at børsnotere deres virksomheder.
»Jeg er chokeret over at være endt i en situation, hvor jeg fraråder alle danske iværksættere en børsnotering. Men der er risiko for at komme virkelig, virkelig galt afsted, hvis du vælger en børsnotering,« siger han.
41-årige Peter Holten Mühlmann er en af de få danskere, der er lykkedes med at skabe en milliardvirksomhed de seneste mange år. Han er forundret over, at politikerne ikke får gjort noget ved skattereglerne, som siden 2009 har spændt ben for de danske iværksættere.
For reglerne skader hele økosystemet i iværksættermiljøet og er grunden til, at der bliver skabt så få store virksomheder i Danmark, mener han.
»Det er, som om politikerne mener, at vi ikke har brug for nye virksomheder, og så satser de i stedet på, at Novo Nordisk kan sælge Wegovy (slankemiddel, red.) for evigt, og så kan vi leve af det,« siger han.
Berlingske sætter i en artikelserie fokus på, hvordan iværksættere bliver ramt hårdt af skatteregninger, når virksomheder bliver børsnoteret.
Regeringen arbejder netop nu på et nyt iværksætterudspil, der skal sikre flere investeringer og børsnoteringer i dansk iværksætteri. Derfor håber iværksættermiljøet på, at regeringen nu vil genbesøge de skatteregler, som eksperter og brancheorganisationer har omtalt som ødelæggende.
Torsdag beklagede tidligere V-politiker Karsten Lauritzen, at han ikke nåede at ændre reglerne i sin tid som skatteminister fra 2015 til 2019.
Iværksætter var heldig
Som studerende i Aarhus fik Peter Holten Mühlmann i 2007 en idé, der skulle vise sig at blive noget af et væksteventyr.
Samme år stiftede han Trustpilot, der er en onlineplatform, hvor forbrugere kan bedømme virksomheder, de handler hos.
Hans livsværk omsatte sidste år for over en milliard kroner.
Inden børsnoteringen havde Trustpilot i løbet af årene rejst over 1,1 milliarder kroner i risikovillig kapital. I 2021 var der behov for yderligere kapital, og selskabet blev noteret på børsen i London.
»Vi tænkte, at en børsnotering var det rigtige for virksomheden og for vores brand, fordi en børsnotering er med til at øge troværdigheden, hvilket må siges at være vigtigt for en virksomhed som Trustpilot. Det giver en seriøsitet,« sige Peter Holten Mühlmann.
Da Trustpilot blev børsnoteret, skrev virksomheden sig ind i rækken af selskaber med såkaldt »unicorn«-status.
Det betød, at selskabet opnåede en værdisætning på over en milliard dollar svarende til omkring syv milliarder kroner.
Siden er aktien dog faldet drastisk. Og mens værdisætningen på første handelsdag var 9,5 milliarder kroner, er den i dag nede på omkring tre milliarder kroner.
Den såkaldte lagerskat skaber ofte store problemer for aktionærer, der som Peter Holten Mühlmann via et selskab ejer under ti procent af aktierne i børsnoterede iværksætterselskaber.
Ofte sker der det ved en børsnotering, at kursen i begyndelsen har store udsving, inden den finder sit stabile leje i markedet.
Og er man uheldig, topper kursen ved årsskiftet, hvor skatten bliver beregnet. Det betyder, at iværksætterne skal punge ud til skat – i nogle tilfælde mange millioner – af penge, som de ikke har i hånden. De findes kun på papiret.
»Markedet er jo ekstremt volatilt, og nye virksomheder er ekstremt volatile,« siger Peter Holten Mühlmann.
Han var bekendt med reglerne om lagerskat, men det kom bag på ham, hvordan de ramte.
»Jeg havde nok ikke helt gennemskuet de reelle og praktiske konsekvenser. Det gik egentlig først op for mig, da jeg fik skatteberegningen og fandt ud af, hvor vild en regel det er,« siger han.
Og der fandt han også ud af, hvor heldig han havde været.
For kursen toppede i september 2021, men ved årsskiftet var den faldet igen. Og dermed lød skatteregningen kun på seks millioner kroner. Men var kursen toppet omkring årsskiftet, var han endt med en skatteregning, der ville være mange millioner højere – også selvom aktierne i dag er væsentligt mindre værd.
»Aktiemarkederne steg generelt helt vildt, efter vi blev børsnoteret, og så faldt de så rigtig meget igen. Jeg nåede at blive beskattet på en stigning, men jeg er en af dem, der slap nådigt,« siger han.
Er det ikke bare den risiko, der er ved at have aktier i et børsnoteret selskab?
»Jeg synes principielt, at det er forkert at beskatte penge, der kun er på papiret. Forestil dig, at du købte et hus, og så skulle du hvert år betale skat af stigningen på husprisen. Men du fik ikke penge tilbage, hvis prisen faldt, eller hvis du endte med at sælge huset for mindre, end du var blevet beskattet af,« siger han og tilføjer:
»Så var der jo ikke nogen, der ville eje huse.«
Iværksætteren Niels Buus, som Berlingske tirsdag kunne fortælle om, var ikke lige så heldig som Peter Holten Mühlmann. Niels Buus fik en skatteregning på over 20 millioner kroner for aktier, der i dag er 1,6 millioner kroner værd.
»Det burde være en smuk dansk tanke«
Lagerbeskatningen er imidlertid ikke det eneste problem, lyder det fra Peter Holten Mühlmann. Han mener også, at skatten på medarbejderaktier er et stort problem for iværksættermiljøet.
Han peger på sin tidligere kollega i Trustpilot Nico Blier-Silvestri, som endte i en særlig skatteklemme, der sendte hans familie ud på kanten af at miste alt, som Berlingske kunne fortælle om onsdag.
Efter Trustpilot blev Nico Blier-Silvestri ansat i softwarevirksomheden Unity, hvor han optjente medarbejderaktier som en del af sin ansættelsesaftale, hvilket er en typisk måde at aflønne medarbejdere i startups på, når man ikke kan give høje lønninger.
Gik Unity en dag på børsen, ville han få ret til at købe aktier til en lukrativ kurs. Han indløste sine 15.000 aktier omtrent et år efter, at Unity blev børsnoteret i New York, og købte sig ind for 2,5 dollar, mens kursen var 131 dollar. Allerede dér var hans aktier mange millioner værd.
Da kursen nåede sit toppunkt i slutningen af 2021, var Nico Blier-Silvestris aktier samlet set 14 millioner kroner værd. Men han solgte dem ikke.
Først da det blev sommer 2022, blev Nico Blier-Silvestri opmærksom på, at aktierne blev beskattet af den høje kursværdi, men nu var Unity-kursen dykket så meget, at aktierne nu var 4,4 millioner kroner værd.
Alligevel skulle han betale 6,8 millioner i skat på grund af den høje kursværdi.
Det skyldes, at skattereglerne betragter Nico Blier-Silvestris aktier som lønindkomst. Det minder om lagerprincippet, hvor man beskatter den høje kursværdi på aktierne, også selvom man ikke har indkasseret gevinsten.
Med det store fald i aktiernes værdi ville Nico Blier-Silvestri ikke engang kunne sælge sine aktier for at dække skatteregningen. Det ville stadig efterlade en milliongæld.
Peter Holten Mühlmann mener, at det er et godt eksempel på, at man med medarbejderaktier risikerer at sætte sine medarbejdere i en uheldig økonomisk situation, hvor de risikerer at gå personligt fallit.
»Det kan jo ikke være rigtigt. Det burde være en smuk dansk tanke, at de medarbejdere, der skaber værdien, også ender med at blive medejere, som får en del af værdien. Men sådan er det ikke,« siger han.
Udfordringerne med skattereglerne betyder ifølge Peter Holten Mühlmann, at mange virksomheder ikke giver medarbejderaktier.
»Det betyder så, at du som iværksætter skal give meget højere lønninger.«
Han mener, at de dårlige forhold for medarbejderaktier ødelægger økosystemet i iværksætteriet.
»For når der er så få, der får medarbejderaktier, så er det typisk kun en håndfuld af stifterne, som får penge nok til at kunne starte en ny virksomhed. Og det er utrolig usundt for økosystemet, for du får ikke skabt de næste generationer af investorer,« siger han.
Succesfulde virksomheder rykker til udlandet
Både lagerskatten og skatten på medarbejderaktier betyder ifølge topchefen, at man fastholder de danske virksomheder i en cyklus, hvor de rykker til udlandet, når de bliver succesfulde.
En analyse fra Dansk Erhverv viser, at 64 procent af de danske unicorn-virksomheder, der er blevet skabt siden 2000, er flyttet til udlandet. Til sammenligning er det blot ni procent af de svenske unicorns, der flytter til udlandet.
»Iværksætterne konkurrerer med andre virksomheder om at få talent. Når du så ikke kan give ejerskab gennem aktieoptioner, så bliver du nødt til at rejse utrolig mange penge. Og dem kan du få hos fonde i udlandet,« siger han og tilføjer:
»Men hvis man havde bedre regler for danske aktieoptioner, så havde du haft en masse danskere, som kunne geninvestere deres profit ind i nye virksomheder. Men det har du ikke.«
Samtidig skal iværksættere betale lagerskatten på 22 procent, hvis de børsnoterer deres virksomhed og ejer under ti procent, mens de ikke skal betale skat, hvis de får skudt kapital ind af venturefonde.
»Så der er noget helt galt med incitamentsstrukturen«, siger han.
Han peger på, at Danmark mister meget, når virksomheder rykker til udlandet. For så rykker arbejdspladserne ofte med.
Selvom Trustpilot er børsnoteret i London, har virksomheden stadig en tredjedel af de 1.000 medarbejdere i Danmark.
»Men vi er undtagelsen, fordi vi har beholdt en stor del af vores medarbejdere i Danmark,« siger han.
Trustpilot er ifølge tal fra Dansk Erhverv en ud af 11 unicorns, der er skabt siden 2000 i Danmark. Men de tal er misvisende, mener Peter Holten Mühlmann.
»Mange af de virksomheder har ikke deres ansatte i Danmark, så vi er oppe og køre over nogle mennesker, der er født i Danmark og har lavet noget stort ude i verden. Det får Danmark som samfund bare ikke særligt meget ud af,« siger han.
Han peger på, at syv ud af de 11 unicorn-virksomheder er flyttet til udlandet. Det gælder blandt andet Just Eat, Unity og Zendesk.
Peter Holten Mühlmann mener, at det er alt for lang tid siden, at Danmark har fostret en stor virksomhed.
»Novo Nordisk er fra 1923, Mærsk er fra 1904, og LEGO er fra 1932. Det siger altså lidt.«
