Ikke alle kommer med på supermobilnettet

Om halvandet-to år kan de første hente en spillefilm over mobilnettet på under fire sekunder. I kulisserne udspiller der sig et kæmpe og milliarddyrt slagsmål om at sætte sig på den afgørende teknologi bag de kommende 5G-mobilnet, og en uventet anholdelse har muligvis ændret vinderfeltet markant.

På det kommende 5G-mobilnet vil dataforsinkelsen være så beskeden, at der skal kunne gennemføres fjernoperationer, hvor lægen sidder et andet sted og bruger robotteknologi, der styres over mobilforbindelsen. Her lægger den norske telegigant Telenors topchef, Sigve Brekke, arm til en simuleret operation, da Skandinaviens første – utroligt lille – 5G-net i november blev åbnet for almindelige brugere, nemlig fem familier og en Coop-butik, i Kongsberg i Norge. Arkivfoto: Martin Fjellanger, Telenor Fold sammen
Læs mere

3,6 sekunder. Længere tager det ikke at hente en hel spillefilm på to timer ned over det kommende supermobilnet, der bliver verdens hurtigste trådløse internetforbindelse.

Milliarder og atter milliarder af kroner er allerede kastet ind i kampen om at vinde kontrollen med det endnu ikke færdigudviklede 5G-mobilnet, hvis datahastigheder forventes at blive 50-100 gange højere end på dagens 4G-net. I USA og Kina knokler producenter af teleudstyr og teleselskaber på at være først med at teste 5G-net og få alt op at køre i slutspurten, inden startpistolen rigtigt går af om halvandet-to år. Europa er også med i kapløbet, hvor vinderfeltet pludselig kan ende med at se markant anderledes ud efter den overraskende anholdelse i Canada først i december af koncernfinansdirektøren for den kinesiske mobilgigant Huawei – verdens største leverandør af mobiludstyr og siden tidligere i år verdens næststørste mobilproducent efter Samsung og foran Apple – for brud på de amerikanske sanktioner mod Iran.

Anholdelsen, som altså handler om noget helt andet end 5G, har nemlig udløst fornyet fokus på frygten for, at Huaweis udstyr i kritiske dele af infrastrukturen i mange dele af verden, heriblandt hos TDC i Danmark, kan misbruges af de kinesiske myndigheder og efterretningstjenester til fjernaflytning. Og det kan blive en fjer i hatten for de to europæiske storproducenter, svenske Ericsson og finske Nokia, som vil kunne rykke mange felter frem på spillepladen, når teleselskaber verden over skal i gang med at købe udstyr ind til 5G-nettet. Efterretningstjenester i USA, Australien, New Zealand og Storbritannien har i månedsvis sendt advarsler mod at lade Huawei levere 5G-udstyr, uden at der er fremlagt beviser på spionagefrygten, selv om samme efterretningstjenester nøje kontrollerer den kinesiske gigant og de mobilnet, som Huawei har leveret til.

Kun 5G-dækning i de større byer

5G bliver nemlig hjørnestenen, når førerløse biler skal færdes uden ulykker i trafikken, og læger skal kunne udføre komplicerede fjernoperationer ved at styre en robot. Milliarder af dimser og dingenoter skal kobles på internetforbindelsen og sende og modtage data i det, der kaldes Tingenes Internet, og både VR- og AR-briller, som gør det muligt at lægge et digitalt lag oven på, hvad man selv ser, vil blive koblet på den lynhurtige mobilforbindelse. Derved undgår man at blive søsyg af at bruge dem, som man risikerer at blive, hvis billedsignalet er forsinket.

40 procent af verdens befolkning vil ved udgangen af 2024 have adgang til 5G-nettet, forudser Ericsson, der gennem mange år halvårligt har kortlagt udviklingen på mobilområdet, og omkring 17 procent af al mobiltrafik vil da køre over 5G-nettet, simpelt hen fordi det er mere effektivt til at få langt flere data igennem end 4G-nettet. Størst udbredelse – 55 procent – vil der være i Nordamerika fulgt af 43 procent i Nordøstasien og 29 procent i Vesteuropa. Men 4G vil forblive den dominerende teknologi med 5,4 milliarder forbindelser mod 1,5 milliarder på 5G-nettene.

De danske teleselskaber har da også gennem flere år slået fast, at ingen skal forvente landsdækkende 5G-adgang. Det bliver i og omkring de større byer, hvor behovene er størst, at man får topfart. Skulle Danmark dækkes, skulle der fire-fem gange så mange master op, fordi 5G-signalerne ligger på de høje radiofrekvenser, som kun rækker over kortere afstande, mellem 200 og 600 meter, og har problemer med at trænge ind i bygninger og gennem vægge. Indendørsdækning vil derfor ofte kræve, at der sættes antenneforstærkere på størrelse med en gammeldags telefonbog op, f.eks. på bygninger eller i lysmaster.

Verden over tester teleselskaber den nye 5G-mobilteknologi, som endnu ikke er helt færdigudviklet. Alle steder foregår det derfor på lukkede områder og med en yderst begrænset brugerskare. Her er det Vodafones laboratorium i Aldenhoven i Tyskland. Arkivfoto: Thilo Schmuelgen, Reuters/Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: THILO SCHMUELGEN.

Milliardinvesteringer i vente

5G vil kræve store investeringer – i Danmark små to milliarder kroner pr. teleselskab for brugsret til frekvenser, udbygning af mastenettet og ændringer i det indre af selve mobilnettet. Derfor er 5G-udstyrsproducenterne helt oppe på tæerne for at hive ordrer hjem, samtidig med at de forsøger at sikre sig patenter på livsvigtige teknologidele af fremtidens mobilnet med udsigt til at kunne trække milliarder af kroner hjem, når andre producenter skal betale for at kunne bruge teknologien, så deres 5G-udstyr virker på mobilnettene.

USA, Kina, Sydkorea og Japan er frontløberne i 5G-kapløbet. Lande med de bedste 5G-net vil få et forspring, når nye teknologier, der udnytter de hurtige 5G-forbindelser, skal udvikles, forventer analytikerne. Det vil også komme efterretningstjenester og forsvar til gavn. Derfor satte de fem nordiske landes statsministre sig også for på Nordisk Råds møde i oktober at arbejde for at få Norden med helt fremme i udviklingen og anvendelsen af 5G og være verdens førende 5G-region med avancerede testfaciliteter og innovative miljøer, som derfor nu skal kortlægges i en fart.

»De nordiske lande har muligheden for at være længst fremme, når næste generations mobilteknologi rulles ud,« sagde Sveriges statsminister, Stefan Löfven.

Selv om Norden ikke er først, har de nordiske lande verdens bedst ydende mobilnet, viser det globale analysefirma OpenSignals målinger, og har derfor vigtige kort at kunne spille ud med.

De første telefoner klar i 2019, men vent

5G skal aflaste 4G-nettene, som efterhånden bruges heftigt og håndterer enorme mængder af mobildatatrafik. I Danmark stiger datamængderne på mobilnettet med 20-40 procent om året. Ericsson forventer, at hvor en vesteuropæisk smartphonebruger i dag anvender i gennemsnit seks gigabyte data om måneden, vil forbruget i 2024 være oppe på 32 gigabyte. Det er mange år siden, at datatrafikken overhalede taletrafikken på mobilnettene, og sidst i 2024 vil der suse fem gange større datamængder gennem mobilnettene end i 2018.

Det kræver en smartphone med 5G-forbindelse at være med. De første ventes at komme på markedet i løbet af 2. kvartal 2019. Samsung planlægger således at lancere en 5G-klar mobiltelefon inden sommerferien 2019 i samarbejde med den amerikanske mobilgigant Verizon, LG bygger en 5G-smartphone sammen med Verizons konkurrent, Sprint, mens Apple tidligst i 2020 ventes at være klar med en iPhone, der kan kobles på 5G-nettet. De fleste vil da heller ikke have brug for en 5G-telefon, før alt virkelig kører. 4G-nettet dækker lige nu de flestes behov og udvides konstant, og det er uafklaret, om brugerne vil skulle betale ekstra for at få 5G-forbindelse, ligesom de første 5G-telefoner sikkert både er store, strømforbrugende og med børnesygdomme.

Teleselskaberne begynder nu at lukke for 3G-forbindelserne og bruge kapaciteten til 4G i stedet efter devisen »jo højere tal, jo bedre talekvalitet, og bedre mulighed for at hente data«, som Telias tekniske direktør, Henrik Kofod, i sommer forklarede Berlingske.

Selvkørende biler bliver helt afhængige af at kunne få leveret konstant opdaterede data uden forsinkelse, så de ikke rammer noget eller nogen. Det skal 5G-mobilnettet levere. Derfor venter de fleste ikke at se masser af biler uden hænder på rattet. Det bliver snarere korte strækninger med f.eks. en førerløs bus som denne, der på DGIs landsstævne i Aalborg i 2017 fragtede folk frem og tilbage op en 300 meter lang prøvestrækning. Arkivfoto: Henning Bagger, Scanpix/Reuter Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger.

Kina ligger på lur

Telenor var først i Skandinavien til at åbne et – meget – lille 5G-net med fem familier og en Coop-butik i Kongsberg i Norge i november for symbolsk at være først, og få dage senere skrev Telenor kontrakt med Ericsson om leverancen af kernenetværket i det kommende 5G-net i Danmark, Norge og Sverige. Telia åbnede 5. december Sveriges første – og tilsvarende meget lille – 5G-net på Kungliga Tekniska Högskolan i Stockholm, hvor de studerende nu kan kaste sig over at tænke i kreativ udnyttelse.

De tre store, sydkoreanske teleselskaber SK Telecom, KT og LG Uplus åbnede 1. december de første 5G-mobilnet for brugere. Det dækker dog kun udvalgte områder i 13 byer og virker kun for virksomheder, der har særlige mobilroutere, eftersom 5G-telefoner stadig ikke har forladt prototypestadiet, og den endelige tekniske 5G-standard stadig ikke er skruet sammen i alle detaljer.

Trods især Kinas voldsomme satsning på at vinde 5G-kapløbet, vil det blive USA, der først kommer i gang med 5G, anslår markedsanalysefirmaet ABI Research.

»Selv om de ikke vil være første land med 5G, vil Kina, så snart de går i gang, blive verdens største 5G-økosystem. Kina har nu flere end 160 byer med en befolkning på over en million og 15 byer med en befolkning på over ti millioner. Det vil gøre Kina til det største, enkelte mobile bredbåndsmarked, og den kinesiske regering har som mål at bruge 5G som en nøgleteknologi i sin strategi for den industrielle revolution,« siger analytiker Emanuel Kolta fra ABI Research.

Læs mere: Nordisk Råds 5G-handlingsplan (PDF-format)