TV-krigen mellem landets største TV-udbyder, TDCs YouSee, og en af verdens største TV-producenter, Discovery, får stadig flere danskere til at undersøge, om det nu er tidspunktet at ændre på TV-abonnementet, gå ned i TV-pakkestørrelse, finde en anden udbyder, vælge nogle andre kanaler, købe en eller flere streamingtjenester som supplement eller helt droppe de klassiske TV-kanaler.
Det kræver, at man bruger lidt tid på at undersøge markedet, for man kan nemt ende med at betale endnu mere, end man gjorde før.