Googles nye spiltjeneste åbner tirsdag i Danmark
Internetgiganten går efter at få en luns af det milliardstore onlinemarked med en streamingtjeneste, der skal være spillenes svar på Netflix. Men der er kamp om kronerne.

Internetgiganten går efter at få en luns af det milliardstore onlinemarked med en streamingtjeneste, der skal være spillenes svar på Netflix. Men der er kamp om kronerne.

Google kaster sig for alvor ind på slagmarken, når internetgigantens spilstreamingtjeneste Stadia tirsdag åbner i 14 lande verden over, heriblandt i Danmark.
Dermed håber Google at kunne sætte sig på en luns af det store spilmarked, som på verdensplan forventes at omsætte for omkring 130 milliarder dollars eller over 878 milliarder kroner – men med alt kørende direkte over internetforbindelsen og dermed uden behov for de særlige spilkonsoller som Sonys Playstation, Microsofts Xbox eller Nintendos Switch.