Finanstilsynets formand svarer igen i hvidvasksag: Vi har ikke i et sekund følt os overmatchet

Formanden for Finanstilsynet, CBS-professor David Lando, maner til besindighed i hvidvasksagen, hvor han mener, at tonen er blevet for skinger. Tilsynet har passet sit arbejde, fastslår han.

f
Formanden for Finanstilsynet, David Lando, der til daglig er professor på CBS, har som formand for Finanstilsynet hvidvaskskandalen i Danske Bank tæt inde på kroppen: »Der er ikke noget menneske i Danmark, der ikke er rystet over denne sags omfang. Det er vi også i tilsynet«, siger han. Fold sammen
Læs mere
Foto: LINDA KASTRUP

Det er noget vrøvl, når Finanstilsynet kritiseres for ikke at have passet sit arbejde i hvidvasksagen i Danske Bank. Samtidig skal man passe på ikke at køre debatten ud af proportioner. Og så har Finanstilsynet ikke brug for flere ressourcer, men for mere frihed til at give nøgleansatte højere løn.

Sådan lyder det nu fra Finanstilsynets formand, David Lando, der for første gang stiller op til et interview om hvidvaskskandalen i Danske Bank.

Finanstilsynet er selv kommet i skudlinjen i sagen og granskes lige nu af de europæiske bankmyndigheder.

»Der er mange, der interesserer sig for sagen og gerne vil vise handlekraft. Men der er ikke noget i denne sag, hvor vi ikke tager imod kritik og spørgsmål med oprejst pande,« siger David Lando.

»Vi evaluerer også sagen selv og kigger lige nu på, om der er ting, vi kunne have gjort anderledes. Der er ikke noget menneske i Danmark, der ikke er rystet over denne sags omfang. Det er vi også i tilsynet, men vi virker inden for rammerne af den lovgivning, som vi er underlagt,« siger han.

I bliver kritiseret for at have snorksovet og ikke passet jeres arbejde?

»Det er jeg ikke enig i. Hvor har vi sovet? Det er det estiske finanstilsyn, der har hvidvasktilsynet i Estland. Vi har opereret inden for vores domæne, som i denne sag handler om ledelsen i København, og der synes jeg bestemt ikke, at vi har sovet i timen,« siger David Lando, der til daglig er professor på Copenhagen Business School.

Han peger på, at Finanstilsynet i 2016 faktisk politianmeldte Danske Bank i Danmark for overtrædelser af hvidvasklovgivningens bestemmelser om korrespondentbanker, hvilket resulterede i en bøde på 12,5 millioner kroner. Dengang påtalte Finanstilsynet Danske Bank for »ikke rettidigt at have identificeret væsentlige hvidvaskrisici i bankens filial i Estland« – den første offentlige indikation af hvidvaskskandalen.

I maj 2018 rettede Finanstilsynet i en afgørelse skarp kritik af Danske Bank i hvidvasksagen – en afgørelse, som Finanstilsynet har genåbnet efter offentliggørelsen af Danske Banks advokater Bruun & Hjejles rapport om sagen.

I denne uge kom Finanstilsynet atter i fokus, da tilsynet afviste at godkende Jacob Aarup-Andersen som ny topchef i Danske Bank. En afvisning, som måske ikke er så overraskende, hvis man kigger på de europæiske regler, som kræver, at topchef-kandidater har mindst ti års finansiel erfaring på øverste niveau.

»For en bank med Danske Banks størrelse, betydning og kompleksitet tror jeg, det er vigtigt, at vi lægger os ret tæt op ad europæiske standarder. Mere vil jeg helst ikke sige,« lyder det fra David Lando om den opsigtsvækkende afvisning af Danske Banks topchef-kandidat.

Tonen er blevet for skinger

Vi vender tilbage til det konkrete forløb med håndteringen af Danske Banks hvidvasksag.

Det er nemlig en sag, som har givet anledning til heftige reaktioner, og i den forbindelse vil David Lando gerne mane til besindighed.

»Der har været en meget stærk folkestemning om denne sag. Vi skal i Finanstilsynet bare prøve at træffe den rigtige og retfærdige beslutning, så må vi tage de øretæver, som det giver,« siger David Lando.

Han mener, at tonen i debatten om Danske Banks svigt er blevet for skinger:

»Sagen er meget følelsesladet, og folk skriver, at bankerne er kræftsvulster og ledelsen er mafiabosser. Retorikken går helt over gevind og bliver hadefuld. Det er en alvorlig sag, og ingen i Danske Bank tvivler på, at dette er en alvorlig sag. Men der sidder tusindvis af samvittighedsfulde og dygtige medarbejdere i Danske Bank, som ikke har noget med hvidvasksagen at gøre. Jeg vil ikke bagatellisere sagen. Men jeg vil gerne advare mod at skære alle bankfolk over én kam.«

Samtidig mener David Lando, at det er en misforståelse, når politikere og debattører argumenterer for, at hvidvasksagen handler om, at Danske Bank, der har en balance på to gange det danske bruttonationalprodukt, er for stor en bank i Danmark.

»Der kan være en tendens midt i sådan en skandale til at glemme, hvor utrolig vigtig en rolle bankerne spiller i samfundet. Jeg synes, at hele diskussionen om, hvorvidt en bank er for stor, er meget relevant og legitim, og man kan diskutere, om de store banker skal eje realkreditselskaber. Men jeg mener bare ikke, at det har noget som helst med hvidvasksagen at gøre. Jeg mener tværtimod,« siger han.

David Lando peger på, at store erhvervsvirksomheder har brug for store banker med netværk i hele verden.

»Danske Bank har omkring 1.000 medarbejdere til at bekæmpe hvidvask. Du skal være en stor bank for at kunne bære sådan en omkostning,« siger David Lando.

»Vi skal ikke lukke Danske Bank på grund af hvidvasksagen. Men det er ikke på grund af deres størrelse. Det er, fordi det ikke vil være et proportionalt tiltag i forhold til, at Danske Bank lukkede problemerne ned for tre år siden. Man blander tingene sammen.«

Men i hvidvasksagen handler det vel om, at man mener, Danske Bank på grund af sin størrelse kan presse myndighederne?

»Jeg mener omvendt, at vores håndtering af sagen klart viser uafhængigheden og skarpheden hos Finanstilsynet. Selvfølgelig har vi lyttet til Danske Bank i sagen, men der er ikke et sekund i det forløb, hvor jeg har følt, at vi blev overmatchet af en hær af advokater.«

Intens debat om foreløbig afgørelse

Forløbet om hvidvasksagen er langt og knudret og består grundlæggende af to tidsforløb:

Fra 2007-2015, hvor Danske Bank lagde hus til tusindvis af suspekte kunder i sin estiske filial. Og hvor ledelsen i banken blev advaret om problemerne blandt andet fra en intern whistleblower og fra bankens egen interne revision.

Og fra 2017 til i dag, hvor Finanstilsynet i september 2017 gik ind i sagen i kølvandet på en række afsløringer i Berlingske.

»Jeg tror ikke, at den finansielle stabilitet som sådan er truet her. Jeg tror, at man skal trække vejret.« Finanstilsynets formand, CBS-professor David Lando, slår de beroligende toner an, når det gælder konsekvenserne af det omfattende hvidvasksag i Danske Bank. Foto: Linda Kastrup Fold sammen
Læs mere
Foto: LINDA KASTRUP.

Blot få måneder senere, den 21. december 2017, afleverede Finanstilsynet et udkast til en afgørelse i hvidvasksagen til Danske Bank. Et udkast, som gav anledning til en langvarig og intens debat mellem Finanstilsynet og Danske Banks advokater Bruun & Hjejle om håndteringen af enkeltpersoner.

»Det er et dilemma. I sådan en sag her er virksomheden part og kan blive parthørt. Mens de konkrete personer, som vi kritiserer, ikke har samme ret. Vi er nødt til at være konkrete i forhold til, hvem der har gjort hvad. Men vi er også nødt til ikke at være for specifikke over for enkeltpersoner, som ikke har mulighed for at svare for sig for at beskytte deres retssikkerhed,« siger David Lando.

Men I var meget specifikke i forhold til enkeltpersoners svigt i første udkast i december 2017 i forhold til den endelige afgørelse i maj. Blev I presset til en mildere afgørelse af Bruun & Hjejle?

»Vi måtte i hvert fald afbalancere afgørelsen senere. Men det var ikke noget, som Bruun & Hjejle fik gennemført. Det er en problemstilling, som vi hele tiden har haft øje på.«

Nævnte ikke belastende møder

Finanstilsynets håndtering af oplysninger om Danske Banks nu tidligere topchef Thomas Borgen har også givet anledning til kritik, idet en række belastende møder for Thomas Borgen ikke var omtalt i Finanstilsynets afgørelse. Blandt andet et møde i oktober 2013, hvor Thomas Borgen bliver bekendt med mulige mistænkelige pengestrømme i den estiske filial, og møder i starten af 2014, hvor topchefen bliver gjort bekendt med sagens omfang.

Men det er et helt bevidst valg, siger David Lando og henviser blandt andet til, at Finanstilsynet i sin afgørelse i stedet fremhæver et strategiseminar i Danske Banks direktion i juni 2014.

»Vores afgørelse er i koncentreret form og ikke så detaljeret som bankens rapport. Vi ville have de stærkeste argumenter med. Vi kender til mødet i oktober, som vi også inddrager i vores samlede vurdering. Men for os var det et meget stærkere argument for vores påbud, at banken i juni holder strategiseminar, hvor ledelsen både kender whistlebloweren og rapporten fra intern revision.«

Thomas F. Borgen (th.) har trukket sig som topchef for Danske Bank på grund af hvidvasksagen, mens bestyrelsesformand Ole Andersen (tv.) har varslet sin afgang. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

Ved afgørelsen i maj var der også en undren over manglen på sanktioner og politianmeldelser?

»Jeg kan sådan set godt forstå den undren. Men der er to afgørende pointer i den forbindelse. Først og fremmest er det jo ikke sådan, at Danske Bank intet foretager sig, da man for alvor opdager problemerne i banken i 2014 og 2015. Der bliver nedsat arbejdsgrupper, og man lukker – noget langsomt – ned for kunderne,« siger David Lando.

»Diskussionen handler så om, hvorvidt man på forskellige niveauer af banken har reageret passende. Det har Thomas Borgen jo også taget konsekvensen af. Samtidig synes jeg, at man skal bemærke, at de 11 personer med ansvar for de kritiserede funktioner har forladt banken. Så jeg mener ikke, at det er retvisende at sige, at vi reagerede for svagt. Vi reagerede inden for de rammer, som vi har.«

Ikke fantastisk forløb med Henrik Ramlau

David Landos forgænger på posten som formand for Finanstilsynet, Henrik Ramlau-Hansen, har indtaget en helt særlig dobbeltrolle i hvidvasksagen. Henrik Ramlau-Hansen var fra 2011 til 2016 økonomidirektør i Danske Bank og måtte erklære sig inhabil i Finanstilsynets håndtering af sagen.

»Første gang der er det mindste pip om denne sag i bestyrelsen blev Henrik Ramlau sendt uden for døren. Han har håndteret det ekstremt professionelt selv.«

Men viser det ikke, at selve konstruktionen med en bankmand som formand er problematisk?

«Vi er ikke så stort et land, og nogle gange må man afveje uvildighed med ekspertise. Det er svært at finde erfarne jomfruer. Jeg synes, at det er meget vigtigt – og det står i øvrigt i loven – at vi skal have folk med ledelseserfaring fra den finansielle sektor i bestyrelsen i Finanstilsynet. Det er vores reality check, og jeg vil ikke ønske at være formand for en bestyrelse uden folk med erfaring fra den finansielle sektor.«

Men hvad tænker du om forløbet med Henrik Ramlau-Hansens inhabilitet?

«Det her var en stor sag, og hans inhabilitet var stor. Den slags sager skal vi ikke have så mange af. Det er da intet fantastisk forløb. Men det er vigtigt at understrege, at det ikke har betydet noget for afgørelsen.«

Henrik Ramlau-Hansen trak sig som formand for Finanstilsynet i maj på grund af hvidvasksagen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Malte Kristiansen.

Har sagen med inhabiliteten og sagen i øvrigt skadet tilliden til Finanstilsynet?

«Jeg kan godt forstå, at folk stiller sig selv det spørgsmål, da det er en voldsom sag. Men personligt har jeg været meget imponeret over de medarbejdere, der har håndteret denne sag. Og jeg mener, at offentligheden kan være stolte af at have så skarpe personer med så høj integritet siddende,« siger David Lando.

Finanstilsynet vil have lov til at give højere lønninger

I hele diskussionen om hvidvasksagen har Finanstilsynets ressourcer – eller mangel på samme – været et tema. Noget opsigtsvækkende mener Finanstilsynets formand sådan set ikke, at organisationen har brug for flere ressourcer.

»Misforstå mig ikke. Vi har brug for de ressourcer, vi har. Men mere end flere ressourcer, så vil jeg hellere have mulighed for større frihed inden for vores budget til at give højere lønninger,« siger David Lando med en direkte opfordring til politikerne.

»Jeg vil hellere have frihed til at fastholde nøglemedarbejdere og indkøbe de rigtige medarbejdere, end jeg vil have ti procent flere ressourcer. Det er noget, som ofte er tabu i offentlige myndigheder, men kulturbærende nøglemedarbejdere har enorm betydning i sådan en myndighed som Finanstilsynet. Det har vi blandt andet set i hvidvasksagen, som også har lagt et hårdt pres på Finanstilsynet. Og så bekymrer vi os om kæmpe udfordringer, for eksempel med hensyn til IT-sikkerhed og cyber crime, hvor vi er nødt til at ruste op med medarbejdere, der kan deres kram.«

Men I kan vel aldrig konkurrere på lønningerne med banker og IT-selskaber?

«Nej. Vi skal bestemt ikke være lønførende. Men vores medarbejdere finder stor mening i at være i tilsynet og føler, at de yder noget for samfundet. Det er ikke altid et spørgsmål om at matche lønnen, men nogle gange kan løngabet blive så stort, at man tester deres idealisme. Der kan politikerne give os mere fleksibilitet, ligesom tilfældet i øvrigt også er hos Nationalbanken og Finansiel Stabilitet.«

Usikkerhed om USA-bøde

Netop nu sidder Finanstilsynet og gransker advokatredegørelsen fra Bruun & Hjejle plus de underliggende bilag, som offentligheden ikke har fået adgang til. Allerede ved afgørelsen i maj kritiserede Finanstilsynet Danske Bank for »mangelfuld« orientering af Finanstilsynet. Finanstilsynet har erkendt, at man stolede for meget på de oplysninger, som man modtog fra Danske Bank i perioden 2007-2015.

»Vi kigger på hele forløbet, så langt tilbage, som vi kan. Men det er klart, at en af de ting, som vi kommer til at kigge på, er de tilbagemeldinger, som vi har fået fra banken. Der er grundlæggende en samarbejdsånd i tilsynsvirksomheden, men nu kigger vi i vores evaluering på, om vi skulle have været hårdere i forhold til at få dokumentation for påstande,« siger David Lando.

Der er stor international opmærksomhed om denne sag, og de amerikanske myndigheder har rejst en sag. Er du som formand for Finanstilsynet bekymret for den finansielle stabilitet i Danmark?

»Det kan blive famous last words: Men jeg tror ikke, at den finansielle stabilitet som sådan er truet her. Jeg tror, at man skal trække vejret. Men det er klart, at der er noget i denne sag, hvor vi er i nyt territorium. Mig bekendt har danske banker ikke tidligere fået en bøde af amerikanske myndigheder. Vi kender ikke rækkevidden af de amerikanske myndigheders jurisdiktion, og hvor alvorligt de farer frem i denne sag. Det er en usikkerhed, som alle har.«