EU udspørger konkurrenter om Googles annonceforretning

13 siders spørgeskema kommer kort efter amerikansk anklage om, at Google misbruger sit monopol på onlineannoncering. EUs konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, opfordrer teknologigiganterne til at støtte EUs skrappere regler, hvis de vil undgå et mareridt med forskellige nationale krav om at stække deres magt.

EUs konkurrencemyndigheder har sat luppen på Googles ageren på onlineannoncemarkedet, som Google og Facebook sidder solidt på. Undersøgelsen kan ende med nye bøder og krav om ændringer til Alphabet-koncernen, som Google er den ubestridt største brik i. Fold sammen
Læs mere
Foto: Pawel Kopczynski/Reuters/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

EUs konkurrencemyndigheder har bedt Googles konkurrenter om oplysninger om internetgigantens annonceforretning. Samtidig advarer konkurrencekommissær Margrethe Vestager teknologigiganterne om, at de vil blive mødt af en strøm af lande med egne krav om at stække deres magt, hvis de ikke støtter EUs opstramning af ansvarsreglerne på nettet.

Det skriver den britiske finansavis Financial Times og nyhedsbureauet Reuters.

13 sider med spørgsmål

EU-Kommissionen sendte tidligere i januar et 13 sider langt spørgeskema til annoncører og udgivere med spørgsmål om Googles position på markedet for onlineannoncering, hvor internetgiganten fungerer som den dominerende mellemmand.

Svarene skal bruges til at afklare, om der skal rejses en ny konkurrencesag mod Google. Googles system leverer automatiske annoncer på utallige netadresser og indsamler samtidig massevis af data, ligesom Google holder auktioner om ledige annoncepladser.

Fokus i EU-undersøgelsen er, om Google har misbrugt sin stærke markedsposition til at tilrettelægge auktionerne til egen fordel og har bundet dele af sine annoncetjenester til kontrakter, der skader udgivere og annoncører.

På markedet for onlineannoncering tager mellemmanden ofte 40-60 procent i afgift af de penge, som annoncøren bruger. På samme måde tager Google 30 procent i afgift for det salg, som mobilapps til Android-telefoner får hjem, når de hentes fra Googles netbutik Google Play. Det har der de seneste måneder været stort, offentligt slagsmål om.

Bøder for over 61 milliarder kroner

Google driver verdens største søgemaskine på nettet og har de seneste tre år fået bøder af EUs konkurrencemyndigheder på i alt 8,25 milliarder euro (61,4 milliarder kroner) for konkurrenceforvridning inden for onlinehandel, onlineannoncering og for sin Android-smartphonesoftware.

EU-undersøgelsen kommer efter, at de amerikanske myndigheder i december anklagede Google for at misbruge sit monopol ved at indgå samarbejde med Facebook, således at Facebook-annoncører kan bestille annoncer hos Googles net og dermed udelukke konkurrerende former for annonceudveksling.

Google og Facebook sidder tilsammen på over halvdelen af hele verdens onlineannoncering.

EU spørger meget bredt til Google

De 13 siders spørgsmål indgår i en undersøgelse, som EU-Kommissionen påbegyndte i 2019 om Googles dataindsamling. Derfor spørges der både til Googles opførsel og til blandt andet Googles beslutning fra 2016 om at kombinere data, som Google indsamler, når folk logger ind på korttjenesten Google Maps og e-mailtjenesten Gmail med data, der indsamles fra folks internetsøgninger. Her har EU-Kommissionen tidligere kortlagt, at over 90 procent af alle internetsøgninger i EU foregår gennem Google, selvom der findes mange andre søgemaskiner.

Der bliver også spurgt til, om muligheden for at tilgå den Google-ejede videotjeneste YouTube er bundet til valget af annoncemellemmand, om hvor mange penge der bruges på annoncer på Googles søgemaskine, og om Facebook kan anses for at være en konkurrent til Google, skriver Financial Times. EU ønsker også ifølge Reuters svar på, om annoncørerne opnår rabatter, når de bruger Google, og om betydningen af, at Google fra sidst i 2022 planlægger at udfase brugen af såkaldt tredjepartscookier i sin internetbrowser Chrome.

Svarfristen er sat til 22. januar.

Google siger, at selskabet samarbejder med EU-Kommissionen.

»Vi konkurrerer med mange andre i branchen og giver folk nøje kontrol over, hvordan deres oplysninger bruges til at personliggøre annoncer, og begrænse delingen af personlige data for at beskytte folks privatliv,« oplyser Google.

Vestager advarer: Bak op eller risikér et mareridt

EUs konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, advarer i et interview med Financial Times teknologigiganter som Google, Amazon og Facebook om, at de gør klogt i at bakke op om EUs nye og strammere lovgivning af, hvordan man gebærder sig og driver forretning på nettet.

For alternativet vil blive et mareridt med forskellige nationale krav og tiltag, som de skal indrette sig efter land for land.

»Der er virkelig et meget stærkt argument for at sige til platformene: 'Enten får I dette, eller også står I over for et totalt fragmenteret europæisk lovgivningssystem.' Det kan godt være, at den (EU-lovgivningen, red.) er skrap, og at den stiller en masse krav og lægger mange begrænsninger på, hvad de kan gøre, men i det mindste dækker den europæisk,« siger Margrethe Vestager til avisen.

Kommissionen fremlagde i december de to nye lovgivningssæt, »Digital Markets Act« og »Digital Services Act«, som fastsætter langt klarere regler for at sikre en fair konkurrence og samtidig vil gøre onlineselskaberne ansvarlige for det indhold, som de medvirker til at bringe ud.

EU-landene og Europa-Parlamentet skal nu godkende de fælles opstramninger, der muligvis vil kunne træde i kraft inden for 18 måneder.

Det haster for EU-Kommissionen, som er nervøs for, at de enkelte lande mister tålmodigheden og indfører et kludetæppe af egne regler.