Endnu en internetbrowser – norske Vivaldi, hvis brugerskare vokser støt – går nu mere aggressivt til værks for at beskytte brugeres privatliv på nettet.

Den nye version af Vivaldi, som er frigivet i denne uge, og som også findes på dansk, har nu indbygget en funktion, som man kan slå til og dermed blokere for annoncer samt for mange af de sporinger, som internetbrugerne udsættes for.

Også klar til Android-telefoner

Samtidig er den første fuldt færdige udgave af Vivaldi klar til alle Android-telefoner, som udgør cirka 85 procent af verdens samlede mobilpark. Også denne har indbygget stopklods mod sporing og annonceblokering.

»Vivaldi sporer ikke dig, og nu lader vi heller ikke andre spore dig,« lyder det fra selskabet, som altid har sat privatlivets fred i højsædet.

Ved at skrælle annoncerne bort hentes internetsiderne også hurtigere frem på skærmen, fordi der skal sendes færre data af sted. Det har betydning, hvis man har et mobilabonnement med en lille datapakke.

Individuel beslutning eller fast valg

Bag Vivaldi, som i dag har 1,5 millioner brugere og 50 ansatte, står norske-islandske Jon von Tetzchner. Han var med til at udvikle internetbrowseren Opera, som han forlod for flere år siden for i stedet at arbejde på Vivaldi.

Vivaldi har siden – ligesom Opera hele tiden har gjort – konstant udviklet nye funktioner og muligheder for at tilpasse internetbrowseren på, som efterhånden er blevet standard hos også alle konkurrenterne, eksempelvis indbygget notefunktion, mulighed for at slå lyden fra på enkelte faneblade, mulighed for at tage et skærmbillede af hele websitet og ikke kun den del, man ser, og trække film, som man ser, ud af selve browseren i en separat rude, så man kan se videre, selv om man arbejder i et andet program.

Når man besøger en hjemmeside, vises der til venstre for selve netadressen et skjold. Ved at klikke her vælger man, om der på præcis denne netadresse ikke skal ske blokering (og det er standard), om man vil blokere mod at blive sporet, eller om både sporing og annoncer skal blokeres.

Man kan også under Indstillinger vælge en af de tre muligheder som fast standard for alle websites.

Har man slået funktionen til, kan der være tomme felter på de sider, som man besøger, og man risikerer, at også andre ting – f.eks. websitets egne reklamer for nyhedsbreve m.m. – også bliver skrællet væk, uden at man opdager det.

Annonceblokering er et følsomt spørgsmål

Apples internetbrowser Safari, Mozillas Firefox og Microsofts Edge, der er en afløser for den gamle Internet Explorer, blokerer som standard sporing af brugerne. Hos Vivaldi skal man selv slå funktionen til overalt eller for enkelte sider.

Google har tidligere meddelt, at Googles internetbrowser Chrome, som er verdens mest brugte, fra 2022 vil begynde at blokere for de såkaldte tredjepartscookier – små sporingsmekanismer, som er en del af annoncevisningen, hvor oplysninger om de besøgende sendes videre til annoncørerne.

Annonceblokering er et prekært spørgsmål. Mange websites lever af annoncevisningen, enten fordi de selv sælger annoncepladsen til annoncørerne, eller fordi de deltager i et annoncesamarbejde, hvor de stiller pladsen til rådighed mod, at andre – f.eks. Google eller Facebook, som er verdens største digitale annonceplatforme – betaler dem for det og samtidig får lov til at analysere, hvem der besøger siden, hvad de ser på osv.

»Hvis du var i dine yndlingswebsites' sko, ville du uden tvivl gerne have, at de fortsætter med at producere dit favoritindhold. Du ville ikke ønske at forhindre dem i at tjene penge,« skriver Vivaldi på sin blog på nettet.

Her anbefales folk derfor at støtte disse websites økonomisk og samtidig sætte dem på undtagelseslisten for blokering, så alle annoncer bliver vist her, og websitet dermed får penge for de viste annoncer.

Ændringer kan gøre det sværere

Man har i årevis selv kunnet hente og installere værktøjer til blokering af forstyrrende og påtrængende annoncer i form af såkaldte tilføjelsesprogrammer eller udvidelser til mange internetbrowsere.

Flere og flere internetbrowsere, også Vivaldi og Microsoft Edge, bruger Googles softwaremotor Chromium som »bund«. Googles bebudede ændringer har fået flere udviklere af tilføjelsesprogrammer til at advare om, at det vil blive sværere for dem at blokere for annoncer og sporing fremover.

Ifølge analysefirmaet Statcounter er Chrome den hyppigst brugte internetbrowser i Danmark på tværs af PCer, tablets og mobiltelefoner. I marts blev 57,77 procent af alle internetsider, som blev vist på danskernes udstyr, set gennem Chrome. Nummer to er Apples Safari med 29,65 procent, Firefox har 3,66 procent, Microsoft Edge har 3,49 procent og Samsungs Internet 2,1 procent. Vivaldis danske andel er på blot 0,01 procent.