Google vil udfase den mest påtrængende brugersporing på nettet

Inden for to år vil Googles internetbrowser, Chrome, ikke længere virke med de filer, som annoncører og andre bruger til at spore de besøgende fra netside til netside. Det kan imidlertid ende med at styrke Google selv.

Små brudstykker af ens færden på nettet stykkes sammen til stor viden om hver enkelt bruger, når man bruger Googles Chrome – verdens mest udbredte – og andre internetbrowsere. Her ses Googles nuværende topchef, Sundar Pichai, ved en tidligere præsentation af Chrome. Arkivfoto: Kimihiro Hoshino/AFP/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Det stadig større pres mod Google får nu internetgiganten til – i løbet af to år – at blokere for den mest almindelige måde, som bruges til at følge og spore brugere af Googles internetbrowser Chrome tæt på nettet.

Google planlægger at begrænse brugen af såkaldte tredjepartscookier i verdens mest anvendte internetbrowser, Chrome, som sender oplysninger om brugeren videre til andre end dem, der står for den netside, som man besøger. Dataene går typisk til annoncebureauer og datamæglere og har i årevis skabt bekymringer for privatlivets fred. Brugen er nået et omfang, der af mange kritikere beskrives som »cookieapokalypsen«.

Cookier er små tekstfiler, som hentes ned på PCen eller mobiltelefonen, når man besøger en netside. De følger internetbrugeren og bruges af annoncører til at målrette de annoncer, der vises, efter brugernes specifikke interesser. Cookier anvendes også som »huskekager«, der gemmer de forskellige trin, når man logger ind på et netsted, gennemfører et køb på nettet, eller når man f.eks. vælger, hvilket sprog man ønsker at se en bestemt netside på.

Apple, Microsoft og Mozilla har allerede spærringer

Apple blokerede i 2017 for tredjepartscookier i sin internetbrowser, Safari. Det samme har Microsoft gjort i sin Edge og Mozilla i sin Firefox-browser. Men Chrome er verdens mest brugte internetbrowser. 63,62 procent af al surfen på nettet i december på verdensplan skete gennem Chrome, mens Apples Safari-browser blev brugt til 17,68 procent, viser tal fra analysefirmaet Statcounter.

I Danmark blev Chrome i december brugt til 57,56 procent af al surfen på nettet. Her brugtes Safari til 30,33 procent, men da mange samtidig logger på deres Google-konto, høster Google store mængder af data om dem, deres færden på nettet og deres internetsøgninger. For 97,03 procent af alle søgninger på nettet i Danmark sker gennem Googles søgemaskine, selv om der findes masser af alternativer, heriblandt mange, der vægter privatlivets fred meget højt og ikke gemmer oplysninger om brugerne eller deres søgninger.

Google kan ende med trumfkortet

Googles tiltag kan ende med at styrke Google selv og andre af internetgiganterne som Facebook og Amazon, der indsamler enorme mængder af data om folk for at kunne sælge særdeles målrettede annoncer på baggrund af denne viden, lyder kritikken fra både udgivere og annoncører. Ved at spærre for tredjepartscookier hobes al viden om brugerne og deres færden på Internettet nemlig op hos Google, som derefter selv kan beslutte, hvem denne viden skal deles med.

Google indsamler data om brugerne, når de går på nettet gennem Chrome, når de bruger Googles søgemaskine eller nogle af de mange andre Google-tjenester. Folk har nemlig i milliardtal kastet sig over de i første omgang tilsyneladende gratis tjenester, som er blevet voldsomt populære, uden tanke for, at betalingen sker med personlige data – og rigtigt mange flere, end de fleste i virkeligheden bryder sig om.

Google er verdens største annoncesælger. Googles reklameindtægter udgjorde i de tre sensommermåneder juli-september 2019, som er senest offentliggjorte regnskabstal, 33,9 mia. dollars af de samlede indtægter på 40,5 mia. dollars, og Google havde et kvartalsoverskud på syv mia. dollars.

Googles direktør for Chrome, Justin Schuh, skriver i en melding på selskabets officielle blog, at Google arbejder på at udvikle alternative værktøjer, som kan »bevare et annonceunderstøttet net« på en måde, som vil »gøre tredjepartscookier forældede« inden for to år. Først når værktøjerne er klar, vil Google begrænse tredjepartscookierne.

Forbrugere og politikere har fået nok

Googles ændringer har været ventet længe og følger af et stadigt større pres mod teknologigiganterne fra forbrugere og politikere, der har fået nok og mener, at giganterne har fået for stor magt og alt for længe uhindret har kunnet udfordre grænserne for privatlivets fred. Derfor strammes skruen nu. Senest har det irske datatilsyn, som i Europa holder teknologigiganterne i ørerne, indledt en undersøgelse af netop Googles udveksling af onlineannoncering. Undersøgelsen går specifikt på, om udvekslingen ulovligt omfatter personfølsomme data om internetbrugerne.

I december 2019 indledte EU-Kommissionen en undersøgelse af, hvordan og hvorfor Google indsamler data.

I september 2019 gik statsadvokaterne fra 50 af USAs delstater sammen om en fælles undersøgelse af, hvordan Google dominerer både søge- og annoncemarkedet.