Endnu en russisk bankmand får fængselsstraf i hvidvasksag med tråde til Danske Bank
Sagen, der blev startskuddet til Danske Banks hvidvasksag, fører nu til flere retsopgør i Rusland, hvor tidligere bankchef skal ni år i fængsel.

Sagen, der blev startskuddet til Danske Banks hvidvasksag, fører nu til flere retsopgør i Rusland, hvor tidligere bankchef skal ni år i fængsel.

Nettet strammes om bagmændene bag en af de største enkeltstående hvidvasksager i Østeuropa nogensinde, sagen om den såkaldte »Russian Laundromat«, der også er filtret tæt sammen med sagen om hvidvask i Danske Banks estiske filial.
Over en årrække fra 2010 til 2014 kanaliserede bagmændene over 100 milliarder kroner ud af Rusland og gennem banker i blandt andet Moldova gennem et sindrigt setup, der involverede stribevis af britiske stråmandselskaber og korrupte dommere.