Danske Bank havde to kvinder ansat i Moskva. Hidtil fortrolig rapport peger på, at de brød loven

Den estiske filial af Danske Bank havde ansatte i Moskva, der arbejdede både for banken og samtidig skaffede kunder gennem lyssky selskaber. Det viser en detaljeret rapport, hvis indhold for første gang omtales i detaljer i offentligheden. Og der var »big time« interessekonflikt, peger ekspert og rapporten selv på.

Den Røde Plads i det centrale Moskva. Her i Ruslands hovedstad var to kvinder, Jelena og Irina, ansat til at hjælpe med at skaffe kunder til Danske Bank. Arkivfoto: Natalia Kolesnikova/AFP/Ritzau Scanpix Natalia Kolesnikova

Jelena og Irina hedder de to kvinder. På en adresse i det pæne kvarter Taganskaja i den centrale del af den russiske hovedstad, Moskva, havde Danske Bank i en årrække to ansatte på lønningslisten.

Tilbage i 2014 påstod Danske Banks estiske filial over for myndighederne i landet, at de ansatte blot havde samme funktion som en postomdeler: De skulle stort set bare videresende post mellem kunden og banken.