Ekspert i skarp kritik af regeringen: Virksomhedernes retssikkerhed er overladt til »politikernes nåde«

Juridisk ekspert opfordrer nu regeringen til at give svar på, hvilken støtte restaurationerne kan forvente, nu hvor de hverken kan få gavn af hjælpepakker eller retten til erstatning. For ellers kan det betyde flere konkurser, vurderer professoren.

Café Det Elektriske Hjørne i København er et af de steder, der fremover skal lukke klokken 22 som følge af regeringens restriktioner. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Virksomhederne er meget svagt stillet, når det kommer til at blive kompenseret for tab forårsaget af restriktioner, og faktisk er virksomhedernes økonomiske sikkerhed alene overladt til »politikernes nåde« og »forgodtbefindende«.

Sådan lyder vurderingen fra Frederik Waage, professor i forvaltningsret ved Syddansk Universitet, som derfor opfordrer politikerne på Christiansborg til i en revideret form at genindføre den gamle ret til erstatning i tilfælde af nationale sundhedskriser.

Opråbet kommer få dage efter, at regeringen lagde nye restriktioner ned over restaurationsbranchen i københavnsområdet. De betyder blandt andet, at restaurationerne igen skal lukke kl. 22, ligesom både personale og gæster skal iføre sig mundbind eller visir, når de ikke sidder ned. I kølvandet herpå har flere restauratører forlangt kompensation, men ifølge professoren kan restauranterne ikke stille noget op.

»Rent juridisk kommer restauratørerne ikke nogen vegne lige nu,« konstaterer Frederik Waage.

Han peger blandt andet på, at den gamle ret til erstatning, der tidligere gjorde sig gældende under nationale sundhedskriser, havde været oplagt for restauratørerne at gøre brug af nu. For med den lov kunne virksomhederne søge økonomisk erstatning, hvis de blev påvirket af restriktioner.

Men den ret blev imidlertid fjernet af Folketinget i marts og erstattet af generelle hjælpepakker. Nu er hjælpepakkerne også blevet fjernet, og derfor har virksomhederne reelt ikke nogen retlig sikkerhed, vurderer Frederik Waage.

»Politikerne brugte hjælpepakkerne som kompensation for at afskaffe retten til erstatning. De var utvivlsomt løftestangen for afskaffelsen af erstatningsordningen,« siger professoren.

»Så indfører man hjælpepakkerne i stedet, men problemet er så bare, at det kommer til at foregå på politikernes nåde. Virksomhederne kan ikke stille nogen retlige krav, fordi politikerne afskaffede en erstatningsordning, som ellers havde været nærliggende at bruge nu. Så det er efter politikernes forgodtbefindende, om der overhovedet skal gives hjælp, og deri ligger en retlig usikkerhed,« siger Frederik Waage, der mener, at virksomhederne reelt »er i frit fald nu«.

»Det skal vi ikke vente på«

Ifølge Frederik Waage kunne man imidlertid ikke have videreført den gamle erstatningsret, da loven alene var udformet til at erstatte virksomheder, hvis der udbrød smitte i enkelte kommuner. Dels ville den også blive for dyr for staten med den nuværende coronavirus, da mange potentielt kunne søge erstatning.

Men i stedet for helt at afskaffe retten til erstatning burde politikerne have tilpasset loven til den nuværende situation, mener Frederik Waage.

»Hvis man havde videreført det gamle system og tilpasset det til covid-19-situationen, kunne virksomhederne kræve erstatning uafhængigt af, hvad politikerne ønskede at prioritere. Så ville erstatning blive udmålt efter faste kriterier, og det ville skabe retssikkerhed. I modsætning til det, der er tilfældet nu,« siger professoren.

Frederik Waage mener altså ikke, at der er noget system, som samler virksomhederne op i dag, da både hjælpepakkerne og retten til erstatning er afskaffet. Og det er ene og alene politikernes skyld, siger han.

»Når hjælpepakkerne ikke længere er der, så er der ikke noget sikkerhedsnet. Og politikerne må bare tage ansvar, for det kan betyde, at der er virksomheder, som går konkurs,« vurderer han.

Derfor må politikerne snart melde ud, hvordan man i stedet kan hjælpe de kriseramte virksomheder, siger professoren.

»Når hjælpepakkerne ikke længere gælder, hvilken erstatning kan virksomhederne så se frem til, hvis de bliver ramt af restriktioner? Det spørgsmål bør man besvare allerede nu. Det skal vi ikke vente på.«