Efter ti års fejlslagen forskning fik Mads en dristig idé: Nu har Novo ramt en guldåre

Et fejlskud i milliardklassen blev affyringsrampe til en idé, som nu har skaffet Novo Nordisk en supersællert, der skal sikre det danske medicinalflagskibs fremtid. »Vi står i en utrolig situation,« siger selskabets mangeårige forskningsdirektør, Mads Krogsgaard Thomsen, om udsigterne for gyldent molekyle, der med tiden kan blive flere hundrede milliarder kroner værd.

Mads Krogsgaard Thomsen har i 25 år været Novo Nordisks begejstrede forskningsspydspids, der med stor energi kaster sig ud i engagerede og til tider komplicerede forklaringer om alle herlighederne fra Novos laboratorier. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

I januar 2008 måtte Mads Krogsgaard Thomsen gå til bekendelse: Efter ti års intensiv forskning måtte Novo Nordisk kassere et prestigeprojekt, æde et milliardtab og fyre omkring 300 medarbejdere.

Det danske medicinalselskab havde kastet flere milliarder efter udviklingen af en såkaldt insulininhalator, der skulle gøre livet lettere for patienter med diabetes.

Nu måtte Mads Krogsgaard Thomsen gå den tunge gang og fortælle Novos forvænte investorer, at han havde fejlet.

Dagen efter fik aktionærerne endnu en grim regning: Få sekunder efter åbningen af Københavns Fondsbørs blev Novo-aktien sendt i gulvet med et brag.

Spoler vi frem til i dag, er al snak om milliarddyre fejlskud i Novos forskningsafdeling, som Mads Krogsgaard Thomsen har styret i 25 år, forsvundet som dug for solen.

For to uger siden kunne Mads Krogsgaard Thomsen og Novo Nordisk tage et kæmpe hop ind i fremtiden, da den danske medicinalkoncern fik godkendt en banebrydende diabetespille på det altafgørende amerikanske marked.

Med diabetespillen Rybelsus har Novo Nordisk et middel klar på affyringsrampen, der kan blive selskabets bedst sælgende produkt nogensinde.

Hos den internationale investeringsbank J.P. Morgan lyder forudsigelsen, at Novos nye diabetespille allerede i 2025 vil omsætte for mere end 27 milliarder kroner.

Ifølge banken vil midlet allerede året efter overtage rollen som selskabets absolutte supersællert med et salg på mere end 32 milliarder kroner.

»Et fejlskud«

Når Mads Krogsgaard Thomsen med base i Novos absolutte maskinrum skal forklare, hvordan jagten på den gyldne diabetespille begyndte, tager hans fortælling udgangspunkt i den grimme skævert fra 2008, hvor drømmen om at levere insulin med inhalator blev lagt i graven.

»Det har været en fantastisk rejse. Den begyndte i virkeligheden på bagkant af et fejlskud. Vi har hele tiden haft en drøm om at prøve at levere vores produkter på en enklere måde end gennem injektioner. Det var det, der fik os til at forsøge det med inhalation af insulin, som vi begyndte på i slutningen af 90erne,« siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Fiaskoen var tydelig. Også for den daværende Novo-topchef Lars Rebien Sørensen.

Novo Nordisk havde groft sagt brugt ti år på at komme op med en klodset insulininhalator, som patienterne ikke ville bruge.

Hos Mads Krogsgaard Thomsen og Lars Rebien Sørensen var der nu et centralt spørgsmål, der var umuligt at komme udenom i på kølvandet den store skuffelse: Hvad gør vi?

Mads Krogsgaard Thomsen har stået i spidsen for Novos forskning og udvikling af diabetesmedicin siden 1994. Fold sammen
Læs mere
Foto: Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

»Da vi efter ti års forskning fandt ud, at det ikke var optimalt for patienterne af en lang række grunde, var det både min gamle chef Lars Rebien Sørensen og mig selv, der spekulerede i, hvad vi så skulle gøre, når vi ikke kunne få de her produkter ind gennem inhalationsruten. Lige dér fik vi den dristige idé, at vi ville se, om vi kunne lave en tablet,« siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Guldmolekylet

Derefter gik den vilde jagt. Mads Krogsgaard Thomsen og Novo Nordisk var i kontakt med over 100 forskellige selskaber, som alle påstod, at netop de rådede over substanser, som kunne fremme optagelsen af biologiske lægemidler i kroppen via mave-tarmkanalen.

Et fuldstændigt afgørende skridt i jagten på skabelsen af en succesfuld diabetespille.

For det meste holdt selskabernes gyldne løfter langt fra vand, men det viste sig, at et selskab i Irland og et USA rent faktisk kunne levere varen. Med den viden kom Mads Krogsgaard Thomsen et afgørende skridt nærmere målet.

For allerede nogle år forinden havde tre danske Novo-forskere afleveret et molekyle ved navn Semaglutid, som kan bedst kan beskrives som et klimaks på 25 års forskning i den danske diabeteskoncern.

Novos supermolekyle er en form for overbygning på molekylet i Novos nuværende diabetes-supersællert Victoza, der i 2018 omsatte for 24,3 milliarder kroner.

Helt simpelthen sat op kan man betragte Semaglutid-molekylet som en form for medicinsk kinderæg, der både giver diabetespatienter bedre blodsukkerkontrol, fører til vægttab og samtidig reducerer risikoen for hjerte-kar-sygdomme.

Som et første skud på stammen blev Novo-molekylet sendt på markedet i USA i februar 2018 under navnet Ozempic som en injektionsbaseret behandling af diabetes.

Nu er Novo så klar med en pilleversion af Ozempic, der med Mads Krogsgaard Thomsens ord vil »transformere« det danske selskab.

For Novo Nordisk hører det økonomiske sats på selskabets spritnye pille til i den absolutte sværvægtsklasse.

Allerede i august 2015 besluttede Novos topledelse, at satsningen på diabetespillen krævede, at der skulle bygges to nye fabrikker – en i USA og en i Danmark – til en samlet pris på omkring 13 milliarder kroner.

Hertil kommer en regning på i omegnen af godt to milliarder kroner, som afsluttende studier med diabetespillen, hvor flere tusinde mennesker verden over deltog, menes at have kostet.

Nu gør Novo Nordisk og Mads Krogsgaard Thomsen klar til at høste frugterne af samlede investeringer på over 15 milliarder kroner.

»Vi gjorde det, der i virkeligheden var det allermest dristige; nemlig at gå efter at skabe succes med tabletter. Det, vil man sige, er den sværeste rute, der overhovedet findes for store biologiske lægemidler, fordi du simpelthen skal ned via mavesækken, hvor der både er enzymer og syre til stede. Det burde umiddelbart ikke kunne lade sig gøre, men det kunne det altså,« siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Det lyder som om, at jeres supermolekyle kommer til verden efter et større fejlskud, som måske I virkeligheden fik jer videre ind i ukendt terræn. Er det rigtigt forstået?

»Selve Semaglutid-molekylet kom tilbage i 2005. Det var ud fra en vision om, at vi ville lave noget, der virkede længere end Victoza. Så molekylet kom ikke direkte som et resultat af et fejlskud, men du har ret i, at det altid har været den hellige gral at få biologiske lægemidler ind på en anden måde end gennem injektion og helst som en pille. Derfor kan du sige, at svigtet i vores inhalationsprojekt gjorde, at vi kiggede på hinanden og sagde: Hvad kan vi så gøre?« siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Patienter vil have piller

Når Novo står foran et enormt gennembrud med selskabets nye pille skyldes det ikke mindst, at langt størstedelen af patienterne ganske enkelt ikke bryder sig om diabetesbehandling med injektioner, som er det, Novo i dag tilbyder patienterne.

Op mod 75 procent af patienter med type 2-diabetes vil kun tage piller.

Med godkendelsen af selskabets diabetespille Rybelsus i USA har Novo i første omgang fået adgang til et marked for diabetespiller, som alene er på omkring 100 milliarder kroner. Det er forventningen, at det danske selskab løbende vil få blåstemplet sin pille i andre dele af verden.

»Der har vi faktisk aldrig rigtigt været før. Derfor har vi selvfølgelig forberedt os grundigt, så vi kan lave en lancering i det for Novo Nordisk nye tabletområde. Det er stort for os,« siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Mads Krogsgaard Thomsen, forskningsdirektør i Novo Nordisk

»Vi står i en utrolig situation. Semaglutid er det GLP-1-molekyle, der til dags dato har vist de bedste effekter. Derfor er det klart, at Novo Nordisk vil gøre alt for at gøre det tilgængeligt så bredt som muligt til så mange patientgrupper som muligt.«


Novos satsning på piller til behandling af diabetes er dog kun begyndelsen på et større eventyr.

Hos den danske medicinalkoncern er det planen, at molekylet fra diabetespillen også skal være bærende i medicin mod fedme, hjerte-kar-sygdomme, fedtlever og muligvis også kronisk nyresygdom.

Novos Semaglutid-molekyle ligner dermed en opdagelse, som over tid kan blive flere hundrede milliarder kroner værd.

»Vi står i en utrolig situation. Semaglutid er det GLP-1-molekyle, der til dags dato har vist de bedste effekter. Derfor er det klart, at Novo Nordisk vil gøre alt for at gøre det tilgængeligt så bredt som muligt til så mange patientgrupper som muligt. Det betyder, at vi alt i alt til næste år kommer til at behandle 40.000 patienter i kliniske afprøvninger, hvor Semaglutid indgår i langt de fleste lægemiddelafprøvninger,« siger Mads Krogsgaard Thomsen.

De hårde år

For den 58-årige forskningsdirektør har livet i Novo Nordisk ikke været altid brolagt med succes og glamour.

I 2003 røg Mads Krogsgaard Thomsen ind i et mindre stormvejr, der da både i mediebilledet og også internt i Novo var stort fokus på en række fejlslagne projekter i forskningsafdelingen.

Der blev dengang spekuleret i, om den erfarne forskningsdirektør nu også var den rigtige til jobbet. Den periode af sit arbejdsliv har Mads Krogsgaard Thomsen tidligere beskrevet som »nogle hårde år«.

Mads Krogsgaard Thomsen, forskningsdirektør i Novo Nordisk siden 1994

»Nu vil jeg lige sige, at når jeg er senior i ledelsen, så er det jo ikke fordi, jeg er gammel, så er det kun fordi, de andre er unge.«


På et tidspunkt stillede han sig selv spørgsmålet: Hvis det her bliver ved, har ens nervesystem og ens familie så godt af det?

Siden er lykken dog vendt helt og aldeles for Mads Krogsgaard Thomsen, der absolut ingen planer har om at træde af pladsen.

Du har været med længe og er den i koncernledelsen med klart størst anciennitet. Nu står du står med en diabetespille i hånden, som I mange år har været din helt store drøm. Har du mere, du skal nå i Novo?

»Nu vil jeg lige sige, at når jeg er senior i ledelsen, så er det jo ikke fordi, jeg er gammel, så er det kun fordi, de andre er unge. Det er min første kommentar. Den anden er, at hver gang man bryder igennem en mur, sker der jo det, at man sætter sig nogle nye mål. Jeg vil eksempelvis virkelig gerne være med til at åbne markedet for medicinsk behandling af fedme med mere effektive lægemidler. Hvis vi lykkes med det, tror jeg, at vi står foran en utrolig spændende udvikling inden for et område, hvor der er kæmpe store uopfyldte medicinske behov,« siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Når det gælder fedmebehandling, har Novo Nordisk allerede lavet et mindre gennembrud på det amerikanske marked med et middel, som skal tages med en daglig indsprøjtning.

Det virkelige guld for enden af regnbuen ligger og venter på Novo, hvis selskabet på samme måde som i sin diabetesforretning formår at skabe en regulær fedmepille.

Forsøgsdyr hos Novo Nordisk gav i 1990erne et lovende gennembrud i kampen mod fedme. Fold sammen
Læs mere
Foto: Arkivfoto: Søren Bidstrup.

Og der er ingen tvivl om, at det netop er, hvad Novo Nordisk og Mads Krogsgaard Thomsen satser på.

I et interview med Berlingske fra 2017 løftede Mads Krogsgaard Thomsen sløret for, at det danske medicinalselskab allerede har fundet et molekyle, »som hvis det holder hele vejen«, kan danne grundlag for at skabe en regulær pille mod fedme.

I USA er potentialet inden for behandling af svær overvægt nærmest ubegribeligt stort i et land, hvor de anslåede udgifter til medicin rettet mod fedme bliver opgjort til omkring 1.400 milliarder kroner om året.

Alene i USA har over 90 millioner voksne mennesker – næsten 40 procent – ifølge de amerikanske myndigheder problemer med fedme.

Ifølge rapporten »Overcoming obesity: An initial economic analysis« fra det anerkendte amerikanske konsulenthus McKinsey er fedme globalt set årsag til omkring fem procent af alle dødsfald.

I rapporten fra 2014 konkluderer McKinsey, at de årlige globale udgifter relateret til fedmeepidemien svarer til omkring 2,8 procent af verdens samlede bruttonationalprodukt – eller et svimlende beløb på mere end 14.000 milliarder kroner.