Dokumenter afslører: Seks patienter fik Novo-behandling – pris? 290 millioner

Novo Nordisk har flere gange været i stormvejr i USA med hård kritik af, at det danske selskab sætter tårnhøje priser på sin medicin. En rapport fra de amerikanske myndigheder konkluderer, at det har kostet statskassen omkring 290 millioner kroner at behandle seks patienter med Novo-medicin over en toårig periode.

USAs præsident, Donald Trump, har flere gange beskyldt de globale medicinalgiganter for at være grådige og tage skyhøje priser for deres medicin. I slutningen af juli underskrev Trump en række dekreter, som skal sikre, at amerikanerne kommer til at betale mindre for receptpligtig medicin. Fold sammen
Læs mere
Foto: Stefani Reynolds/AP/Ritzau Scanpix

Danmarks mest værdifulde virksomhed er hvis ikke verdensmester så i hvert fald europamester i at tjene penge.

Den danske medicinalkoncern har år efter år været i stand til at præsentere overskudsgrader, der selv i medicinalbranchen er helt enestående. Hos Novo Nordisk kommer en stor del af indtjeningen fra det lukrative amerikanske marked, hvor det danske selskab flere gange har været i skudlinjen for sine priser på insulin.

Netop Novos årelange praksis med konstant at hæve priserne på insulin bestød, at det danske selskab sammen to andre medicinalvirksomheder i foråret 2019 måtte stå skoleret ved en høring i den amerikanske kongres, hvor vrede politikere krævede klare svar.

Det er dog ikke kun salget af diabetesmidler, der skæpper godt i det danske selskabs kasse.

Af en rapport fra en statslig amerikansk kontrolenhed fremgår det, at det over en toårig periode fra 2008 til 2009 kostede landets sundhedssystem omkring 290 millioner kroner at behandle seks såkaldte bløderpatienter med medicin fra Novo Nordisk på et særligt center i den amerikanske stat Indiana.

Den regning blev i sidste ende samlet op af de amerikanske skatteborgere, da en statslig sundhedsordning, som sikrer offentlig sygesikring til borgere over 65 år, betalte for Novo-medicinen.

Berlingske har flere gange spurgt Novo Nordisk, om det danske selskab mener, at det er rimeligt, at behandling med Novoseven – et medikament godkendt helt tibage i 1996 – kan koste helt op mod 24 millioner kroner pr. patient pr. år. Det spørgsmål har Novo dog ikke ønsket at forholde sig til.

Det fremgår ikke af rapporten, hvor syge patienterne var – eller præcis, hvor mange doser af Novo-midlet de fik. Det tyder dog på, at der er tale om en gruppe patienter, som har haft brug for meget høje doser af Novo-medicinen, der kom på markedet i 1996.

Af tal fra de amerikanske myndigheder fremgår det, at omkostninger til Novos blødermedicin basereret på gennemsnittet af omkring 200 patienter lå på omkring 3,3 millioner kroner om året over en periode fra 2015 til 2017.

Når Novos blødermiddel er så rasende dyrt, hænger det til dels sammen med, at det er et meget lille sygdomsområde med få patienter. Logikken i det er, at det koster flere milliarder kroner at udvikle medicinske produkter, hvorfor prisen pr. patient bliver høj, hvis der kun er få patienter at behandle.

Medicin i USA er hundedyrt

Også i Danmark kan det være temmelig omkostningstungt at behandle især en mindre gruppe bløderpatienter, om end det dog langt fra kommer på niveau med forholdene i USA.

For USA er suverænt det land i verden, hvor udgifter til medicin og sundhed er højest.

I 2018 drænede det amerikanske sundhedssystem borgernes lommer for astronomiske 23.500 milliarder kroner. Det svarer til omkring 17,7 procent af landets brunttonationalprodukt – eller mere end 70.000 kroner pr. person.

Hvis de amerikanske politikere har hovedpine over de nuværende astronomiske udgifter til landets sundhedssystem, kan de allerede nu forberede sig på, at det i fremtiden bliver endnu værre.

En fremskrivning fra de amerikanske myndigheder viser, at USAs samlede omkostninger til sundhed vil stige med 5,4 procent i gennemsnit hvert eneste år frem mod 2027.

Det betyder, at den samlede sundhedsregning i USA til den tid vil nærme sig 39.000 milliarder kroner.

USAs præsident, Donald Trump, har med jævne mellemrum skudt med skarpt mod den globale medicinalindustri. Præsidentens budskab har i kort form været, at medicinalindustrien med skyhøje priser på medicin i årevis har rippet den amerikanske stat for svimlende store milliardbeløb.

I slutningen af juli underskrev Donald Trump en række dekreter, som skal sikre, at amerikanerne kommer til at betale mindre for receptpligtig medicin.