Direktør for Danske Banks estiske filial bryder tavsheden: Jeg føler mig ansvarlig, men jeg gjorde intet forkert

Aivar Rehe, der var direktør for Danske Banks estiske filial i årene, hvor mistænkelige beløb strømmede gennem banken, tager nu bladet fra munden og afviser, at hvidvask-kontrollen var utilstrækkelig.

Tidligere direktør for Danske Banks estiske filial, Aivar Rehe, afviser, at han har modtaget bestikkelse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Andras Kralla, Äripäev Andras

Han har længe været tavs, men nu udtaler den tidligere direktør for Danske Banks estiske filial sig for første gang, siden bankens hvidvaskskandale kulminerede.

I et interview med den estiske avis Postimees siger en kortfattet Aivar Rehe, der var direktør fra 2008 til 2015, at han føler sig ansvarlig for skandalen. Alligevel fastholder han, at de interne kontroller i afdelingen var tilstrækkelige.

Aivar Rehe forlod Danske Bank i august 2015. Det skete i kølvandet på et påbud fra det estiske finanstilsyn om, at banken var for langsom til at rydde op i problemerne i den estiske afdeling. I dag kæder både Danske Bank og det estiske finanstilsyn Aivar Rehes fratræden sammen med den mangelfulde hvidvaskovervågning. Men tilbage i 2015 blev Aivar Rehe i en pressemeddelelse takket for sit »professionelle og dedikerede arbejde for Danske Bank«.

Direkte adspurgt, om han mener, at Danske Banks compliance afdeling og interne revision levede op til deres ansvar, svarer den tidligere direktør:

»Ja, det mener jeg. Jeg har klart udtrykt min holdning til det«.

Men der er mistanke om hvidvask?

»Lad os lade de undersøgelser og efterforskninger, der er i gang, nå deres konklusioner. Når de er afsluttet, vil vi have resultatet og sandheden«, siger han til avisen.

Allerede i september 2017 – før skandalen voksede til en astronomisk størrelse –  afviste Aivar Rehe, at der var problemer med kontrollen med hvidvask i den estiske afdeling.

Mens topledelsen i Danske Bank allerede på det tidspunkt erkendte og beklagede problemerne med kontrollen, gennemgik Aivar Rehe i en kommentar til Berlingske, hvorfor afdelingen ifølge hans opfattelse havde en ordentlig kontrol af mulige ulovligheder, og hvordan topledelsen i Danske Banks hovedsæde i København tydeligt og jævnligt blev informeret om det.

Afviser at have modtaget bestikkelse

I december anholdte de estiske myndigheder en række af Aivar Rehes tidligere ansatte  – blandt andet for at have ignoreret hvidvaskreglerne og for at have modtaget bestikkelse.

De anholdte arbejdede blandt andet som kunderådgivere med ansvar for at servicere og føre tilsyn med en række af de mistænkelige klienter i afdelingen for nonresident clients, altså udenlandske kunder. Derudover var en chef på mellemniveau blandt de anholdte.

»De forholdsregler, der skulle forhindre hvidvask i banken, var kun en ren formalitet og blev ikke fulgt. Der er grund til at tro, at de mistænkte ansattes aktiviteter var kendt og accepteret i hele nonresidents-afdelingen,« skrev anklagemyndigheden i en pressemeddelelsen i forbindelse med anholdelserne.

Aivar Rehe afviser i interviewet med Postimees, at han var bekendt med, at hans ansatte modtog bestikkelse. Han afviser ligeledes, at han selv har modtaget bestikkelse.

Adspurgt, om han føler sig ansvarlig for skandalen, siger han:

»Ja, selvfølgelig. Jeg brugte 10 år på at lede den bank, og de ansatte var my people. Alle 500 af dem. Så selvfølgelig,« siger han.

Han afviser at svare på, om han mener, at hvidvask-anklagerne mod Danske Bank er fair.

»Jeg mener, at vi skal lade myndighederne finde frem til de korrekte svar. Det er svært og upassende for mig at svare på, hvordan tingene er,« siger han.

Skandalen om hvidvask for milliarder gennem Danske Bank kulminerede i september, da Danske Bank fremlagde sin egen advokatundersøgelse. Den viste, at 15.000 udenlandske kunder i den estiske filial gennem en årrække havde kanaliseret 1.500 mia. kroner gennem Danske Bank. Heraf var en »stor del« ifølge advokatundersøgelsen mistænkelig.

Sagen er dog fortsat fyldt med ubesvarede spørgsmål. Berlingske har kunnet afdække, hvordan regimet i Aserbajdsjan og den russiske efterretningstjeneste angiveligt stod bag nogle af selskaberne. Men det er fortsat uklart, hvem størstedelen af bagmændene var, og hvor deres penge kom fra og endte.