Delikat balancegang for Danske Banks nye topchef

Danske Bank har behov for at øge profitten. Indtjeningen skal op, og omkostningerne ned. Den nye topchef, Chris Vogelzang, er sendt ud på en delikat balancegang. Forkert håndteret kan det resultere i ny shitstorm og nye rystelser.

Danske Bank-topchef Chris Vogelzang og bestyrelsesformand Karsten Dybvad skal balancere mellem profit og samfundsansvar. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Selvfølgelig måtte der komme en nedjustering fra Danske Bank. Og selvfølgelig må man forvente en markant udmelding i efteråret, hvor storbanken både skruer på indtægtssiden og sætter større fyringsrunder i værk blandt de 21.000 ansatte for at spare omkostninger.

Det nye ledelsesteam, topchef Chris Vogelzang og formand Karsten Dybvad, kan ikke bare sidde på hænderne og passivt se til, at bankens aktiekurs forvitrer. Der er carte blanche til at ryste træet og opbakning fra bankens hovedaktionær A.P. Møller Holding til at gøre noget drastisk.

Men ja, det er samtidig også tale om en balancegang. Efter hvidvaskskandalen og nu senest sagen om, at banken uretmæssigt har presset 400 mio. gebyrkroner ud af de såkaldte Flexinvest Fri-kunder, så er Danske Banks omdømme helt i bund. Præcis ligesom aktiekursen.

Skrues der op for nye gebyrer, hæver banken priserne på basale bankprodukter eller sættes fyringsrunder med flere tusinde ansatte i værk, vil kritikken mod banken forstærkes som en kælderkold profitjæger, der ikke udviser samfundsansvar. Og netop samfundsansvaret står højt på den »nye« Danske Banks dagsorden.

Der er altså tale om en delikat balancegang mellem hensynet til aktionærernes afkast på den ene side og kundernes oplevelser med priser og produkter på den anden.

Massefyringer i medarbejderstaben vil ikke bare skabe uro internt, men også åbne en ladeport for kritik udefra. Husk på, at alle bankens forsvarsværker er faldet, og der er frit slag, både fra politikere, medier og offentligheden i øvrigt, til at tæske løs på Danske Bank.

Det er en skruestik, bankens nye topchef, hollandske Chris Vogelzang, må forholde sig til. Det er en skruestik, Vogelzang ikke kan vriste sig ud af med brutalitet, men med overbevisende kommunikation. Chris Vogelzang kommer for alvor til eksamen i efteråret, når han fremlægger planer for Danske Bank.

»Der er frit slag, både fra politikere, medier og offentligheden i øvrigt, til at tæske løs på Danske Bank.«


Økonomisk er Danske Bank ikke som kollegaen i Tyskland, Deutsche Bank, kastet ud i en overlevelseskamp. Nok nedjusterer Danske Bank forventningerne, men banken kommer trods alt til at tjene mellem 13 og 15 mia. kr. på bundlinjen i 2019. Det er det tal, kritikerne vil fokusere på, hvis banken igen kommer i modvind i offentligheden.

Derimod vil det blive svært at komme igennem med forklaringen om, at denne fortjeneste er for lille i forhold til Danske Banks størrelse. Danske Bank har en balance på 3600 mia. kr. – eller mere end halvanden gang det danske bruttonationalprodukt.

Bundlinjeprofitten skal derudover ses i forhold til den indskudte kapital. Banken har en bogført egenkapital på 145 mia. kr. Hvis Danske Bank skal løfte sig op blandt de bedste banker i Norden, er det afkastet på denne indskudte kapital, der skal forbedres.

Set over en femårsperiode stagnerer Danske Banks forretningsomfang. De samlede indtægter er faldende, mens omkostningerne er stigende. Det holder ikke i længden. Der var ganske vist en opblomstring i året 2017 med rekordtal, men spørgsmålet er, om 2017-regnskabet har vist Danske Banks reelle tilstand.

Danske Bank er – ligesom andre banker – i disse år reddet af ekstremt lave tab og hensættelser på kunder. Banken har ligefrem et plus på den konto i 2017 og 2018. Det holder heller ikke i længden. En tabsprocent på en halv procent på udlån og kreditter er mere normal.

Det er tankevækkende, at mens en storbank som Danske Bank skruer ned for forventningerne til indtjeningen i 2019, skruer en af regionalbankerne Spar Nord op for forventningerne. Det er således ikke dårligt at drive bank i Danmark.

Hvidvaskskandalerne i dansk bankvæsen har fået indberetningerne til hvidvasksekretariatet hos Bagmandspolitiet til at eksplodere. I 2018 til i alt 36.000 indberetninger. Ikke mindst fordi bankerne har ansat flere tusinde medarbejdere i compliance-funktionerne, hvor hvidvaskkontrollen ligger.

Alene Danske Bank har afsat to mia. kr. over de næste tre år til at styrke hvidvaskkontrollen yderligere.

Nye topledere har som regel et vindue til at foretage justeringer i forhold til tidligere ledelser. Således også i Danske Bank. Banken har skiftet dramatisk ud på både bestyrelsesgangen og direktionsgangen, og derfor kan Vogelzang og Dybvad skrue en grad eller to ned for forventningerne med henvisning til den tidligere ledelses ugerninger. Dog kun til en vis grad.

Det store spørgsmål i Danske Bank er, om den nye topledelse ikke bare tager nogle dramatiske geværgreb med både priser og omkostninger, men også lægger op til større strategiske ændringer.

Danske Bank er et finansielt supermarked med bank, realkredit (RD) og pension (Danica). Banken solgte i 2018 sine Danica-aktiviteter i Sverige. Tilbage i 2012 overvejede den daværende ledelse et salg af hele Danica-koncernen, og den idé kan komme på tegnebordet igen.

Vogelzang får rigeligt at gøre med den bølge af retssager og undersøgelser, der er på vej eller allerede har ramt Danske Bank som følge af den estiske hvidvaskskandale.

Jens Chr. Hansen er Berlingskes erhvervskommentator

»Kommer frasalg igen på bordet i Danske Bank-toppen?«