Danske Banks nye topchef i første møde med danskerne: »Der er ingen magisk formular«

Danske Bank stillede op med en helt ny frontduo på årets folkemøde. Her følte den nye topchef Chris Vogelzang sig overbevist om, at han vil lykkes med at genrejse den kriseramte bank, men det kommer til at tage flere år, fastslog formand Karsten Dybvad.

Solen bagede ned over Danske Banks nye topchef Chris Vogelzang og bestyrelsesformand Karsten Dybvad, da de vekslede et par ord før et debatarrangement til Folkemødet i Allinge på Bornholm. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Det er blot 12 dage siden, at hollandske Chris Vogelzang begyndte som ny topchef i Danske Bank.

Fredag formiddag stod han for første gang ansigt til ansigt med danskerne i et fyldt telt på Folkemødet på Bornholm og blev afkrævet svar på, hvordan han vil føre Danske Bank ud af en historisk tillidskrise.

»I'm going to fix it all,« sagde Chris Vogelzang, inden han slog over i en mere alvorlig tone:

»Danske Bank skal være midtpunkt i samfundet. Hvis vi er opmærksomme på det, i alt hvad vi foretager os, så kommer vi også derhen. Jeg er overbevist om, at det vil virke. Men det er hårdt arbejde. Der er ingen magisk formular, ingen silver bullet

Danske Bank har de seneste år været igennem et stormvejr som følge af hvidvaskskandalen, hvor op mod 1.500 mistænkelige mia. kroner strømmede gennem bankens estiske filial i årene 2007 til 2015. Sagen kostede forrige år topchef Thomas Borgen jobbet, ligesom formand Ole Andersen er fortid.

Det var derfor et helt nyt ledelseshold, som Danske Bank i år var troppet op med på Folkemødet, hvor danskerne havde mulighed for at stille spørgsmål om alt til bankens nye adm. direktør Chris Vogelzang og bestyrelsesformand Karsten Dybvad.

»Banken har været igennem en meget svær periode, og der er stadigvæk udfordringer, som vi bliver nødt til at løse. Jeg forsøger ikke at få tingene til at se pænere ud, end de er, men grundlæggende handler det om at servicere vores kunder, og det er, hvad jeg kan lide,« sagde Chris Vogelzang.

Danske Banks nye topchef har ikke før ledet en bank, men han har mange års ledelseserfaring fra den finansielle sektor. Fra 2000-2017 var han ansat i den hollandske bank ABN Amro, og i de seneste år har han været rådgiver i konsulentvirksomheden Boston Consulting Group og kapitalfonden Blackstone.

Selv erkendte Chris Vogelzang, at der nu venter ham en kæmpe opgave.

»Vurdér mig efter, hvad jeg kommer til at gøre i Danske Bank. Det er det eneste bevis. Det er så nemt at sige en masse ord, men vi vil handle,« sagde Chris Vogelzang og gentog:

»Vi skal være tættere på samfundet. Mere ind i venerne på Danmark og de andre skandinaviske lande.«

Udfordret af sprogbarriere

Debatarrangementet i Danske Banks eget telt begyndte fredag morgen kl. 09.15 – eller til »direktørtid« – som ordstyreren, TV 2-værten Natasja Crone, humoristisk bemærkede.

Hollandske Chris Vogelzang så lettere forvirret ud over den rød-hvide humor og forklarede, at han blot havde haft danskundervisning en enkelt gang.

»Og allerede efter ni minutter var jeg fortabt,« sagde han på engelsk, inden tilhørerne grinede.

Hollænderens første tid i Danmark har været både lærerig og udfordrende, fortalte han.

»Jeg tror, at jeg har brugt halvdelen af tiden på at tale med kunder og den anden halvdel på at finde rundt inde på bankens hovedsæde,« svarede Chris Vogelzang og smilede.

Der var så mange spørgsmål om Danske Banks fortid på Folkemødet på Bornholm, at bankens nye adm. direktør Chris Vogelzang (i midten) ikke nåede at besvare dem alle. »Send mig en mail,« lød det fra topchefen, der gav alle fremmødte sin e-mailadresse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix.

Berlingske har afdækket, at Danske Banks tidligere ledelse modtog flere advarsler om hvidvask. Alligevel var det først i 2015, at filialen i Estland blev lukket for udenlandske kunder.

Under debatten fredag garanterede Chris Vogelzang, at Danske Banks ledelse vil reagere i fremtiden, hvis advarselslamper pludseligt måtte blinke:

»Det er mit job at sikre, at vi ser disse ting. Det kræver bl.a., at vi har de rette systemer, og at vi skaber en kultur, der er båret af integritet og moral. For tillid er det vigtigste aktiv, en bank har. Nu handler det om, at vi skal genvinde tilliden,« lød det fra den nye topchef.

Danske Banks bestyrelsesformand, Karsten Dybvad, der tiltrådte stillingen i december 2018, rettede for nylig markant kritik mod bankens tidligere ledelse med Ole Andersen og Thomas Borgen i spidsen, som han bebrejdede for at have sat kortsigtede profithensyn over langsigtet strategisk tænkning.

»Det er lidt ligesom, at landbrugsjorden er en lille smule udpint, så vi er nødt til at gøre en ekstra indsats. Det gør vi så,« sagde Karsten Dybvad til Berlingske.

Danske Bank fokuserer ikke længere på at skaffe investorerne et bestemt afkast, men banken fastholder sin langsigtede ambition om at være blandt de tre mest lønsomme nordiske storbanker.

»Vi skal stadig væk være innovative, servicere vores kunder og være en attraktiv bank, så vi kan komme tilbage – også hvad gælder vores indtjening,« sagde formanden under debatten fredag.

Karsten Dybvad forsikrede, at banken arbejder intenst på at genoprette tilliden til den skandaleramte bank, men at det vil tage lang tid.

»Det vil tage fire til seks år at genvinde tilliden. Om ti år håber jeg, at vi har glemt den situation, vi er i i dag,« sagde Karsten Dybvad og fremhævede åbenhed som en afgørende faktor i forhold til at genoprette tilliden.

»Vi er den eneste bank, der faktisk har offentliggjort hele vores interne undersøgelse,« sagde formanden og henviste til Danske Banks egen undersøgelse af hvidvask, som blev offentliggjort i september 2018.

»Man kan ikke finde et andet sted, hvor folk har fået så meget information, som vi har givet,« sagde Karsten Dybvad.

Nationalbankdirektør ser tiårigt forløb

Netop tillidskrisen i den finansielle sektor var på dagsordenen i mange af Folkemødets arrangementer i løbet af fredagen. Blot få hundrede meter fra Danske Banks eget telt blev det eksempelvis diskuteret, hvilke krav danskerne kan og skal stille til finanssektoren.

Deltagerne i panelet var Danske Banks chef for Banking Danmark Jesper Nielsen, der indtil for ganske nylig var midlertidig topchef i banken, Nordea-koncernens chef for personal banking Frank Vang-Jensen, Finansforbundets næstformand Michael Budolfsen samt nationalbankdirektør Lars Rohde.

Ifølge sidstnævnte har sager om økonomisk kriminalitet skadet Danmarks omdømme.

»Det er ikke gratis at være på forsiden af Financial Times med lidt for korte mellemrum. Og det er, hvad der har været tilfældet den seneste tid,« sagde Lars Rohde.

Den negative omtale har store konsekvenser for såvel bankerne og skatteyderne, påpegede nationalbankdirektøren:

»Jeg må desværre sige, at jeg sagtens kan se et tiårigt forløb foran mig.«

I december 2018 undskyldte Michael Rasmussen, formand for bankernes brancheforening, Finans Danmark, i sin tale på foreningens årsmøde for de sager om hvidvask og svindel med refusion af udbytteskat, som har præget medierne de forgangne år.

Finanssektoren havde brudt samfundskontrakten, lød det fra formanden, som samtidig påpegede, at bankerne er blevet langt bedre til at indberette tilfælde med mistanke om kriminelles forsøg på hvidvask.

Men ifølge nationalbankdirektøren tyder det på, at forsvarslinjen ligger det forkerte sted.

»Vi er nødt til at skyde forsvarslinjen længere frem. I 2018 fik SØIK (også kendt som Bagmandspolitiet, red.) i runde tal 40.000 indberetninger fra den finansielle sektor om potentiel hvidvask. Hvad tror I, at de gør ved dem?« sagde Lars Rohde og henviste til, at det i 2016 lykkedes politiet af føre 24 sager, hvor banker var blevet brugt til hvidvask, til doms.

»Vi må hen et sted, hvor der er langt færre sager, og hvor vi flytter det på en sådan måde, så det bliver banken selv, der bliver den første forsvarsmur,« sagde nationalbankdirektøren.

Frustration i finansen

Hos Finansforbundet oplever man blandt medlemmerne frustration over, at det kun er få personer, der bliver dømt for hvidvask trods tusindvis af mistænkelige indberetninger.

»Jeg kunne godt ønske mig, at sektoren var en frontrunner og sagde til statsministeren, om ikke det var en idé, at vi finansierede 100 eller 300 flere medarbejdere til SØIK,« sagde næstformand Michael Budolfsen.

Danske Banks Jesper Nielsen mener dog ikke, at hvidvaskproblematikken er et spørgsmål om antal mennesker.

»Det gælder om at have den rigtige teknologi og de rette kompetencer. Det her løser vi ikke ved flere mennesker,« sagde Jesper Nielsen.

Han opfordrede politikerne til at ændre lovgivningen, således at bankerne kan blive bedre til at opdage kriminelle mønstre i tide:

»Vi bliver nødt til at tage andre værktøjer i brug end den samme hammer, vi altid bruger.«