De tabte discountkrigen – nu vil den nye topchef spare sig til succes

Tomas Pietrangeli blev i august ny koncernchef for dagligvarekoncernen Dagrofa, som de seneste fem år har haft et underskud på 1,9 mia. kr. I det første interview efter sin tiltrædelse løfter han nu sløret for den strategi, der skal vende den nødlidende koncern, så den begynder at tjene penge.

Dagrofas nye koncernchef, Tomas Pietrangeli, er i gang med at finde en ny og enklere vej for den underskudsramte dagligvarekoncern: »Vi har en kompleksitet i dag, som gør, at virksomheden måske ikke er supereffektiv alle steder,« siger han. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Tomas Pietrangeli har fået stillet én opgave som ny topchef for Danmarks tredjestørste dagligvarekoncern, Dagrofa.

Ejerne vil have den nye koncernchef til at tjene penge.

Det har koncernen, der bl.a. driver kæderne Meny, Spar, Let-Køb og Min Købmand, nemlig ikke gjort i fem år, hvor det samlede underskud lyder på 1,9 mia. kr.

Derfor har den nye koncernchef brugt sine første fire måneder på posten til at lægge en slagplan.

Planen, som Tomas Pietrangeli nu er klar til at vise frem for offentligheden, byder bl.a. på effektiviseringer og besparelser for 100 mio. kr. over de næste tre år.

Konkret skal koncernens tre ben hænge bedre sammen. De tre ben tæller de omkring 500 dagligvarebutikker og 30 engrosbutikker, grossistforretningen Dagrofa Logistik og Foodservice Danmark, som er et datterselskab, der leverer måltider til professionelle køkkener.

»Jeg må bare konstatere, at vi har en kompleksitet i dag, som gør, at virksomheden måske ikke er supereffektiv alle steder. De tre ben bliver langt hen ad vejen kørt separat, og der er tiden kommet til, at vi skal arbejde stærkere sammen,« siger Tomas Pietrangeli, der kommer fra jobbet som adminstrerende direktør for Arla UK.

Indkøb og logistik bliver nu slået sammen, så Dagrofa får en stærkere forhandlingsposition over for leverandørerne, mens der ifølge den nye topchef kan spares penge på, at koncernen ikke har to lastbiler til at køre den samme vej med varer til henholdsvis butikkerne og Foodservices kunder.

Effektiviseringerne betyder, at Dagrofa allerede har fyret 42 funktionærer de seneste to uger, mens flere fyringer kan være på vej. Den nye koncernchef vil dog endnu ikke sige, hvor i koncernen og hvilke stillinger, der yderligere kan skæres bort.

Ifølge den nye topchef har Dagrofas to hovedaktionærer, Norgesgruppen og KFI Erhvervsdrivende Fond, ikke givet ham en deadline for, hvornår han skal tjene penge. Men Tomas Pietrangeli har selv en ambition om, at han kan fremvise sorte tal på bundlinjen, når han fremlægger regnskabet for 2021.

Kiwi blev et dyrt projekt

Tomas Pietrangeli er kommet til, efter at koncernen i februar fyrede den mangeårige koncernchef Per Thau.

Det var særligt driften af koncernens Foodservice-selskab, som udgør knap en tredjedel af omsætningen, der var grunden til, at Per Thau ikke længere skulle stå i spidsen for Dagrofa. Trods en stigende omsætning de seneste fem år, er indtjeningen i samme periode forvandlet fra plus til minus 100.000 kr. i 2017.

I forsøget på at få Foodservice, der leverer mad til alt fra Michelin-restauranter til pizzeriaer og kantiner, til at tjene penge, skal der også her effektiviseres.

Koncernchefen regner med, at Foodservice Danmark vil vokse af sig selv. Med en markedsandel på 18 pct. er selskabet kun overgået af Dansk Cater, mens Hørkram Foodservice følger Dagrofa lige i hælene.

»Der har været vækst i det marked i lang tid, og der er ikke noget, der tilsiger, at det skulle stoppe. Tværtimod. Så på den lange bane vil Foodservice højst sandsynligt fylde mere i vores virksomhed,« siger Tomas Pietrangeli.

Når Dagrofa de seneste år har haft gigantiske underskud på bundlinjen, skyldes det særligt, at koncernen i 2017 måtte trække sig i den verserende discountkrig, hvor konkurrenterne Netto, Rema 1000, Aldi og Lidl var løbet fra Dagrofas lavpriskæde Kiwi.

Afviklingen af Kiwi og dens 103 butikker ventes at give Dagrofa et milliardtab fordelt på to år, hvilket ifølge topchefen også vil fylde lidt i de endnu ikke offentliggjorte regnskabstal for 2018, hvor dagligevarkoncernen igen forventes at offentliggøre et stort trecifret millionunderskud, der også trækkes ned af et minus i Foodservice Danmark.

Selv om underskuddet også bliver stort i 2018, forventer Tomas Pietrangeli en vækst i omsætningen.

»På bundlinjen kommer det ikke til at se særligt pænt ud, men alt tyder på, at vi for første gang i mange år vi have vækst på toplinjen. Vi har vækst i alle vores detailkæder, så vi tager markedsandele på tværs af alle kæder, og samtidig har vi i vækst i vores Foodservice-forretning,« siger han.

Men butikkerne, hvoraf de selvstændige købmænd driver 90. pct., skal også tjene flere penge.

»Vi kigger på, hvad de butikker, som går godt, gør, og så benchmarker vi dem mod hinanden i forhold til lønprocent, frugt- og grønt omsætningen osv.,« siger Tomas Pietrangeli, der ikke planlægger at udvide butiksnettet.

»Vi kommer til at åbne nogle nye butikker, men ambitionen i den her strategiperiode er ikke at åbne en masse nye butikker. Den handler mere om at gøre det butiksnet, som vi har, lønsomt,« siger han.

Konkurrencekraft koster

Samme konklusion er Coops topchef, Peter Høgsted, nået til. Han mener, at dagligvaremarkedet er mættet og andelskoncernen har i år lukket omkring 100 butikker. Omvendt er Salling Group i år vokset sig større end Coop, og dagligvarekæmpen planlægger at åbne butikker, selv om det danske dagligvaremarked er et af de markeder i Europa, der har flest kvadratmeter supermarked pr. indbygger.

Detailhandelseksperten Henning Bahr, administrerende direktør i Retail Institute Scandinavia, mener, at det er en fornuftig plan at effektivisere Dagrofa.

»Den forenkling, den nye koncernchef lægger op til, er bydende nødvendig, når man kigger på Dagrofas regnskabstal. Så er spørgsmålet, hvordan det bliver eksekveret, for det er jo en større organisationsændring, han skal i gang med, og hvor mange ting skal spille sammen,« siger Henning Bahr.

Han mener, at konkurrenterne på dagligvaremarkedet Coop og Salling Group for længst er løbet fra Dagrofa.

»Så opgaven for Dagrofa er at tjene penge, for de skal have noget konkurrencekraft i deres kæder, og det koster jo også penge,« siger Henning Bahr, der mener, at Dagrofa bør åbne flere butikker, end Tomas Pietrangeli som ny koncernchef har planlagt.

»Meny har et fornuftigt momentum lige nu, og jeg kan godt forstå, at han prioriterer at holde igen, men jeg tror, det ville være godt for dem, hvis de sørger for at få en pæn butiksvækst, samtidig med, at de konsoliderer indtjeningen i kæden,« siger Henning Bahr og pointerer, at nye butikker ikke kun er afhængig af en bedre indtjening, men også af flere penge fra ejerne.

700 ekstra millioner

Lukningen af Kiwi har kostet så meget, at Dagrofas to hovedaktionærer, Norgesgruppen og KFI Erhvervsdrivende Fond, sidste år skød 700 millioner kr. ind i koncernen. Om der er flere penge på vej, vil den nye koncernchef ikke ud med.

Men når I over de næste tre år har så stort fokus på at blive lønsomme, og I effektiviserer og sparer, mens der ikke er de store offensive tiltag i din plan, frygter du så ikke, at jeres konkurrenter løber fra jer?

»Vi fokuserer også på, hvad konkurrenterne gør, og jeg synes bevisbyrden ligger i, at vi lige nu vinder markedsandele, og det skal vi fortsætte med. Vi innoverer rigtig meget i vores kommercielle forretning, og vi lancerer hele tiden nye koncepter. F.eks. har vi lige lanceret et nyt convenience-koncept, og vi er i gang med at rulle et nyt frugt og grønt-koncept ud, så nej, det frygter jeg ikke,« siger han og understreger, at der også kommer til at være andre offensive våben i arsenalet, når Dagrofas indtjening er forbedret.