Danskerne har lukket det smarte hjem indenfor, og selv om der fortsat er en vis skepsis ved at have en masse dimser og dingenoter stående med internetforbindelse, er det frem for alt udsigten til at kunne spare nogle penge eller føle sig sikrere, der gør, at man alligevel overgiver sig.

I halvdelen af alle danske hjem står der nu såkaldte smarte enheder, som hjælper med alt fra husholdning over styring af varmen til den rene underholdning. Og 15 procent har tre eller flere enheder i gang. Til gengæld mener halvdelen af danskerne, at mængden af smart teknologi nu har nået et passende niveau – der er ikke brug for hverken mere eller mindre.

Det viser den første, større kortlægning, som IT-koncernen KMDs analyseafdeling, KMD Analyse, har gennemført.

Halvdelen har smart teknologi derhjemme

Smart teknologi, som teknologibranchen selv har døbt det, er alt fra robotplæneklippere og -støvsugere og vaskemaskiner, der selv justerer program og vandmængde ud fra tøjtype og -mængde til internettilkoblede køleskabe, som man fra en app kan kontrollere beholdningen i, eller som selv kan bestille faste varer. Det kan også være sikkerhedskameraer uden på og inde i huset, eller automatiske elmålere, armbåndsure tilkoblet mobiltelefonen og trådløse højttalere med indbygget talegenkendelse – ofte omtalt som en digital assistent – så man gennem dem kan få svar på spørgsmål, få skrevet ting ind i eller læst op fra sin kalender eller tænde for fjernsynet eller dæmpe lyset.

50 procent har et eller flere smarte produkter derhjemme, mens 24 procent kun har et. De, der virkelig går til den og har flere end ti enheder, tæller dog kun en enkelt procent.

De enkle opgaver trækker den smarte elektronik ind

Men undersøgelsen viser, at det især er apparater, der klarer enklere og meget præcise opgaver, som er i brug. Mere avancerede og i en eller anden grad »selvtænkende« elektronik har ikke vundet stort indpas.

Mest udbredt lige nu er forbrugsmålere til vand, strøm og varme, som 20 procent har sat op.

»Vi vil rigtig gerne digitaliseringen og de intelligente løsninger. Men argumenterne for at investere i dem er meget traditionelle. Det kan godt være, at det er det intelligente køleskab, der selv kan bestille dagligvarer på nettet, som løber med alle overskrifterne i medier og på de store, digitale messer. Men i praksis er det den dagligdags lavpraktik, der skaber digitaliseringen i hjemmene,« konstaterer Hans Jayatissa, der er KMDs teknologidirektør.

For 71 procent er det nemlig økonomien, der har fået dem til at skaffe sig og bruge smart teknologi, for eksempel at man kan spare på varmen eller elregningen ved at styre forbruget med det nye udstyr, måske parret med en app. 60 procent er trukket til af ekstra tryghed, for eksempel ved at bruge et alarmsystem eller anden form for overvågning, mens 53 procent anfører klimaet som årsag til, at de har anskaffet sig smart teknologi derhjemme.

Mange bekymringer om privatlivets fred

Undersøgelsen, som hverken ser på smartphones, tablets, TV eller smarture men alt det øvrige udstyr, bygger på svar fra 2.000 danskere fordelt over hele landet og af begge køn, alle aldre og boligtyper. De er blevet spurgt i december og januar, altså inden coronakrisen satte ind og formentlig har ændret en del på tilstandene, fordi mange har opholdt sig næsten døgnet rundt derhjemme og derfor haft mere tid og fokus på, hvad hjemmet mangler.

Men der er udbredt skepsis over for meget af den nye teknologi, som hele tiden foretager registreringer og gemmer data for at kunne fungere. Bekymringerne handler om, hvor mange og hvilke data der faktisk samles ind, og hvem der har adgang til dem, og er lige så store blandt danskere med interesse for teknologi som blandt alle, der har svaret i undersøgelsen. I begge grupper angiver halvdelen, at de »er bekymret for, hvad den data, som apparaterne i mit hjem gemmer om mig, kan bruges til« – sandsynligvis på baggrund af utallige sager med lækkede data og støvsugning af personlige oplysninger.

Så snart man alligevel vælger at købe og tilkoble smarte produkter, bliver de dog flittigt brugt. Over halvdelen bruger dem ofte, uanset hvilken slags produkt der er tale om, mens enkelte ting – for eksempel intelligente maskiner til indendørs husarbejde – af 92 procent bliver brugt ofte.

»Det er et klassisk karaktertræk. Vi er skeptiske over for det ukendte, men når vi først har prøvet det og set værdien i det, vil vi nødig undvære det igen. Det gælder også smarte enheder i hjemmet. Vi er om ikke skeptiske så i hvert fald bevidste om vores personlige data. Et flertal er klar til at afgive data på betingelse af, at den værdi, man får i bytte, er tilstrækkeligt værdifuld. Den sunde skepsis er udtryk for, at vi som folk er digitalt veluddannede,« siger Hans Jayatissa fra KMD.

Vi bruger de digitale muligheder

Nye tal, indsamlet af Danmarks Statistik i april, bekræfter, at Danmark og danskerne bliver langt mere digitale.

16 procent af alle familier har en form for elektronisk styring af hjemmet, mens 20 procent har installeret sikkerhedsovervågning. Til sammenligning har kun otte procent en robotstøvsuger, mens 31 procent har et aktivitetsur eller aktivitetsmåler. I den anden ende har 88 procent mindst en smartphone og 86 procent en bærbar PC.

Det er en positiv udvikling, mener Christian Hannibal, der er digitaliseringspolitisk chef i landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI).

»Danskerne er blandt de mest avancerede digitale forbrugere i verden. Vi tager de digitale muligheder til os, og det er blandt andet det, der har gjort, at vi i så høj grad har kunnet holde samfundet i gang under coronakrisen,« siger han.