Skruen strammes om Apple og Google efter nye danske aflytningssager

Nye afsløringer i danske aflytningssager fra Apple og Google får flere til at reagere. Formand for Dataetisk Råd kalder oplysningerne »uhyggelige«, mens IT-ordfører Ida Auken (R) efterspørger politisk indgriben.

Google Home Mini, nederst t.v., har Googles talegenkendelsessoftware Assistent indbygget, så man kan bede den udføre kommandoer såsom at finde den nærmeste sushirestaurant. Softwaren skriver spørgsmålet ud, og derfor har Google brug for, at der er nogen, som sidder og kontrollerer, at talegenkendelsen er korrekt, så kommandoen udføres rigtigt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: Berlingske

Stadig nye afsløringer af, hvordan teknologien overvåger os alle, får nu eksperter og politikere til at kræve stramninger af beskyttelsen af privatlivets fred.

En række danskere er blevet aflyttet af Apples og Googles talegenkendelsessoftware, Siri og Assistent, selv om de i situationerne ikke havde aktiveret telefonens eller smarthøjtalerens digitale assistent, beskrev Politiken tirsdag. Herefter har en række mennesker aflyttet lydklippene og skrevet dem ud, angiveligt for at forbedre softwarens forståelse af det talte. Dermed er private samtaler, samlejer og sågar episoder, der kunne lyde voldelige, kommet med på optagelser, uden at de aflyttede har været opmæksomme på det.

Berlingske har fulgt sagen tæt henover sommeren, efter at det i juli kom frem i den belgiske radio- og TV-station VRT, at Google har ansat leverandører rundt omkring i verden, der lytter til nogle af de optagelser af private samtaler, som folk har med Google Assistent. VRT kunne ud fra de anonymiserede optagelser finde frem til dem, der talte.

Det tyske datatilsyn om undersøgelserne af Google

»Brugen af automatiske sprogassistenter fra udbydere som Google, Apple og Amazon har vist sig at være højst risikable for privat- og intimsfæren for de berørte.«


Tech-giganter har indstillet aflytningen

Både Google og Apple har nu indstillet aflytningen af optagelser oven på den store, offentlige forargelse, og efter at flere landes datatilsyn er gået ind i sagen. Flere af teknologigiganterne påpeger dog, at det af brugerbetingelserne fremgår, at de indsamler datamateriale for at kunne forbedre talegenkendelsen, selv om de nu vil gøre teksten klarere.

De fleste sager ender hos det irske datatilsyn, fordi de europæiske hovedsæder for teknologigiganterne oftest ligger i Irland. Datatilsynet her har endnu ikke indledt formelle undersøgelser af Google og Apple i sagerne om lydoptagelserne, men har hanket op i begge virksomheder for at få fakta på bordet.

»Datatilsynet er sammen med både Google og Apple i færd med at skaffe yderligere detaljer om behandlingen af persondata i sammenhæng med manuel udskrift af lydoptagelser, som er indsamlet gennem disse selskabers digitale assistenter, og med at slå fast, hvordan selskaberne mener, at sådan en databehandling sker i overensstemmelse med betingelserne i Persondataforordningen. Derefter vil vi foretage vurderinger og træffe beslutninger. Vi noterer os, at begge selskaber er ophørt med denne indsamling,« oplyser det irske datatilsyn til Berlingske.

Det tyske datatilsyn, som i kraft af Tysklands dunkle fortid hører til blandt de skrappeste håndhævere i kampen mod overvågning, gav 1. august Google tre måneders forbud mod at indsamle lydoptagelser.

»Brugen af automatiske sprogassistenter fra udbydere som Google, Apple og Amazon har vist sig at være højst risikable for privat- og intimsfæren for de berørte. Dette gælder ikke blot mennesker, som anvender en sprogassistent, men alle, som kommer i kontakt med dem, for eksempel hvis de bor i en husstand, hvor apparater, som har eksempelvis Google Assistent indstalleret, anvendes,« konstaterede Der Hamburgische Beauftragte für Datenschutz und Informationsfreiheit, da tilsynet åbnede en officiel undersøgelse af Google.

Nødvendigt med politisk indgriben

I maj nedsatte den tidligere regering et dataetisk råd, som skal hjælpe til med at nuancere den offentlige debat om dataetik samt bistå erhvervslivet og den offentlige sektor med at forvalte data ansvarligt.

Johan Busse, formand for Dataetisk Råd

»Jeg synes, det er nogle væmmelige informationer, som er kommet frem.«


Rådets formand, Johan Busse, kalder tirsdagens afsløringer for »uhyggelige« og ser dem som en understregning af nødvendigheden af rådet, der afholder sit første møde i næste uge.

»Jeg synes, det er nogle væmmelige informationer, som er kommet frem. Set i lyset af det omfang, som det er foregået i, synes jeg, at det er uhyggeligt. Der er jo en række mennesker, hvis meget private oplysninger er indgået i en sammenhæng, som de ikke var blevet oplyst om. Det er en skræmmende tanke, og det kan jo i princippet ramme alle os, der render rundt med en smartphone i lommen,« siger Johan Busse.

Ifølge ham befinder disse overvågninger sig i den alvorlige ende af skalaen, fordi de er foregået i folks private hjem uden de pågældendes vidende.

»Jeg synes, det lyder meget alvorligt. Det er vigtigt, at vi som borgere kan have tillid til, at vi ikke bliver aflyttet. Tænk, hvis vi ender i den situation, at man ikke længere tør tale åbent med sin læge, fordi man er usikker på, om man bliver overvåget. Det går ganske enkelt ikke,« siger Johan Busse.

Han er langtfra den eneste, som er forarget over tirsdagens afsløringer. Den radikale IT-ordfører, Ida Auken, siger, at hun finder oplysningerne »dybt problematiske« og kalder det »totalt uacceptabelt«. Hun mener, at det er tid til indgriben fra politisk hold.

»Man skal selvfølgelig kunne have sin telefon liggende derhjemme, uden at man bliver aflyttet. Det skal der ryddes op i, for det kan slet ikke fortsætte på den her måde,« siger Ida Auken til Ritzau.

Ekspert: Vælg kritisk til og fra

Danskerne har selv et ansvar for at sige stop for begejstringen, når de bruger de nye muligheder.

»Man er nødt til at foretage en risikoanalyse for sig selv og beslutte, hvem man har mest tillid til, og så vælge, hvem man er mindst skeptisk over for – for vi gider ikke at flytte ud på en øde ø. Jeg har valgt Apple og bruger Siri, fordi jeg har tillid til Apple, fordi Apple primært ikke lever af data på samme måde som de andre, men henter størstedelen af sin omsætning på salg af hardware. Det kan ændre sig, men i dag arbejder Apple seriøst med ægte privacy (beskyttelse af privatlivets fred, red.). Man kan ikke tale om privatliv, hvis man samtidig snager i folks data,« siger Pernille Tranberg, der er dataetisk rådgiver og medstifter af DataEthics.eu.

Hun understreger, at hun elsker ny teknologi, men at man kritisk skal vælge til og fra.

»Jeg har ikke haft brug for at tale med en cybergenstand i mit hjem og har generelt ikke tillid til ting, der kommer fra Kina eller USA med Apple som en undtagelse, selv om de tilsyneladende også har lyttet med for at forbedre produktet,« siger Pernille Tranberg, der til enhver tid ville fravælge produkter med amerikanske digitale assistenter indbygget og i stedet vælge privatlivsfokuserede produkter fra Frankrig eller Tyskland.

Hun tror, at stadig flere tænker over, hvad de køber og bruger.

»Ja, og derfor er det rigtig godt, at disse historier kommer frem. Man skal altid tænke over, om det er virkelig vigtigt for ens liv. Hvorfor skal for eksempel kaffemaskinen være på nettet? Det er vigtigt, at vi insisterer på, at der i fremtiden også findes produkter, der ikke har indbygget chips og sensorer, der sporer os. Det er også med til at huske os på at holde os selv i gang,« siger hun.

Hun opfordrer til, at man i indstillingerne på sin telefon og tablet ser, hvilke apps der har fået adgang til at bruge mikrofonen, og at man slukker for så mange som muligt.

»Man kan altid tænde og slukke, når man har brug for dem, for eksempel med Microsoft Skype. Jeg slukker altid for mikrofonen bagefter,« siger Pernille Tranberg.

Tilsvarende kan man på computeren blokere for, hvilke programmer der har adgang til mikrofonen, kameraet med mere.