Det er gået hurtigt for Niels Smedegaard. For få år siden stod han i spidsen for DFDS, som han havde udviklet fra en støvet virksomhed til et succesfuldt moderne rederi. Nu er opgaven helt anderledes. Som bestyrelsesformand kæmper han nu for at redde det økonomisk pressede norske flyselskab Norwegian.
Norwegian er ved at løbe tør for kapital. Mandag begærede flykoncernen sine datterselskaber i Danmark og Sverige konkurs, fordi der ikke længere er penge i kassen til at lønne piloter og kabineansatte.
Det kommer efter, at coronasmitten har fået mange lande til at lukke grænserne, samtidig med at der er indført ind- og udrejseforbud verden over. Dermed er grundlaget for at drive kommercielt luftfart stort set forsvundet, og Norwegian står sammen med mange andre selskaber i den værste krise, luftfartsindustrien nogensinde har befundet sig i.
Og det var ikke fordi, Niels Smedegaard ikke havde forventet hårdt arbejde, da han i april 2019 sagde ja til at blive formand for det norske selskab. Han skulle videreføre det arbejde, som den karismatiske stifter Bjørn Kjos havde opbygget. Og Norwegian var allerede dengang i store økonomiske vanskeligheder.
Retningsløs udvikling
Selskabet, der var vokset eksplosivt, særligt efter årtusindskiftet, var næsten blevet lige så stort som hovedrivalen SAS. Men der var bestilt alt for mange nye fly, og selskabet havde udviklet sig i alle mulige retninger. Der var kommet langdistanceruter, som viste sig ikke at være rentable. Norwegian var begyndt at drive indenrigsflyvning i Argentina – og selskabet havde endda åbnet en bank.
Nu skulle Smedegaard rydde op. Han blev valgt, fordi han havde haft stor succes med at udvikle det ellers skrantende DFDS, som han var blevet topchef for i 2007. På det tidspunkt kendte kun få den dengang blot 45-årige nye direktør. De fleste lagde mest mærke til, at han næsten delte navn med den daværende Carlsberg-chef og senere øverste leder i Mærsk, Nils Smedegaard.
Den »unge« Smedegaard kom til DFDS, efter han i 1981 var blevet sergent i Sønderborg og i 1987 cand.merc. Herefter havde han i mange år været leder i luftfartsbranchen, hvor karrieren begyndte i SAS og fortsatte hos Swissair og Gate Gourmet i Schweiz, inden han tog til USA for at blive direktør i cateringvirksomheden e-gatematrix.
Men det skulle vise sig at være det rigtige valg for DFDS. Rederiet udviklede sig kraftigt, og Smedegaard fik formet DFDS, så det passede ind i den nye tid. Da han i april 2019 forlod rederiet efter 12 år ved roret, var aktiekursen siden hans tiltrædelse steget med 148 procent – langt mere end det generelle aktiemarked havde præsteret.
Men der skal næsten ske mirakler, før han kan præstere samme udvikling i Norwegian. For i en periode, hvor ingen kan flyve, er flyselskabernes indtægter væk. Det betyder, at det eneste, som kan sikre en overlevelse, er støtte fra staterne. Her har den danske og svenske stat valgt at satse på SAS, der i Danmark særligt har fragtet forretningsrejsende ud i verden, mens Norwegians mange ruter fra København mest har betjent de fritidsrejsende. Derfor er SAS også langt vigtigere for Danmarks økonomi, og det er en af forklaringerne på, at den danske stat hurtigt garanterede, at SAS kunne låne penge.
Finansminister Nicolai Wammen (S) har understreget, at SAS er en central virksomhed for Danmark, og at den danske stat vil gøre, »hvad end der er nødvendigt« for, at selskabet kommer igennem krisen. Sådan har hverken Danmark eller Sverige ageret over for Norwegian, der nu har ladet flere danske og svenske datterselskaber gå konkurs.
Opgaven med få Norwegian tilbage tegner til at blive langt vanskeligere for Smedegaard, end da han gjorde det henslumrende DFDS til en succes.
