Den interne whistleblower i Danske Bank, der i 2013 advarede om alvorlige problemer i storbankens estiske filial, blev aldrig kontaktet af Finanstilsynet i forbindelse med tilsynsmyndighedens undersøgelse af hvidvask-skandalen i landets største bank.

I maj udtalte whistlebloweren til Berlingske, at tilsynets undersøgelse har afgørende mangler og misforhold, men at han gerne vil viderebringe sine oplysninger til tilsynet - hvis han da overhovedet har lov til at kontakte Finanstilsynet.

»Jeg vil gerne opfordre Jesper Berg til at fastslå, hvorvidt jeg har lov til at kontakte tilsynet,« skrev vedkommende til Berlingske med reference til tilsynsdirektør Jesper Berg.

Udtalelsen skabte usikkerhed om, hvorvidt vedkommende var bundet af en tavshedspligt i forhold til at dele sin viden om mulige ulovligheder i landets største bank.

Men Danske Bank slår nu fast, at han gerne må dele sin viden med de danske myndigheder.

»Hvis tilsynet ønsker at tale med whistlebloweren, vil vi ikke stille os i vejen for det,« oplyser talsmand Kenni Leth fra Danske Bank, der også slår fast, at banken ikke vil forhindre, hvis whistlebloweren den anden vej selv ønsker at henvende sig til Finanstilsynet.

»Det vil vi ikke stille os i vejen for,« siger Kenni Leth.

Berlingske har efterfølgende været i kontakt med whistlebloweren og spurgt ham, om han nu vil kontakte tilsynet. Han nøjes med at svare, at en udtalelse fra en pressetalsmand ikke har stor »juridisk vægt« og understreger, at det ifølge ham stadig må være det danske tilsyns ansvar at kontakte ham - ikke omvendt - for at identificere og korrigere eventuelle fejl og mangler.

Ikke uafhængig undersøgelse

Det er samtidig uklart, om whistlebloweren selv deltager i Danske Banks undersøgelse af sagen, som foretages af bankens egen advokat Bruun & Hjejle. Berlingske har spurgt whistlebloweren, om han er blevet kontaktet af advokatfirmaet, men det ønsker han ikke at svare på.

Han er dog skeptisk overfor undersøgelsen, fremgår det af hans svar:

»Banken er naturligvis i sin fulde ret til at lave sådan en undersøgelse, men det faktum, at den ikke er uafhængig, kan naturligvis have implikationer for de, som vælger at deltage i undersøgelsen,« skriver whistlebloweren.

Han refererer han til, at det tidligere har givet anledning til kritik, at Danske Banks undersøgelse ledes af advokatfirmaet Bruun & Hjejle, som også er advokat for bestyrelsen i Danske Bank i forhold til Finanstilsynets undersøgelse af sagen.

Danske Bank kaster heller ikke lys over, hvorvidt whistlebloweren overhovedet deltager i den interne undersøgelse:

»Undersøgelserne har fuldt mandat til at tale med alle relevante personer, som kan hjælpe med at skabe et samlet overblik over sagen. Undersøgelserne tager kontakt til både nuværende og tidligere medarbejdere. Det gælder naturligvis også whistlebloweren. De interviewede kan bidrage med al relevant viden og er ikke bundet af nogen tavshedspligt over for undersøgelserne. Da undersøgelserne endnu ikke er afsluttet, kan vi på nuværende tidspunkt ikke kommentere, hvordan enkelte personer har forholdt sig til den forespørgsel,« skriver Kenni Leth fra Danske Bank i en mail.

Han tilføjer, at tidligere ansatte dog ikke må tale med pressen om fortrolige forhold:

»Vi er som alle andre optagede af at komme til bunds i sagen, og derfor er det vigtigt, at undersøgelserne bliver så fuldstændige som muligt. Medarbejdere i Danske Bank er underlagt tavshedspligt, og derfor kan nuværende eller tidligere medarbejdere ikke udtale sig om fortrolige forhold til medierne.«

Nøglefigur i sagen

Whistlebloweren har vist sig at være en nøgle­figur i hvidvasksagen. Som Berlingske tidligere i år kunne fortælle, var det ham, der i december 2013 advarede bankdirektionen i Køben­havn om, at der angiveligt var mistænkelige kunder i den estiske filial med tråde til Putin-familien og den russiske efterretningstjeneste, FSB, og at banken formentlig brød hvidvaskreglerne ved at assistere med hvidvask.

Tidligere har Finanstilsynets direktør Jesper Berg oplyst, at man indhentede kontaktoplysningerne på whistlebloweren, men at man alligevel besluttede ikke at kontakte ham. Dette skyldtes angiveligt, at der i tilsynet var tvivl om, hvorvidt man juridisk overhovedet havde hjemmel til at kontakte vedkommende, og hvorvidt vedkommende risikerede at »selvinkriminere sig« ved en kontakt med de danske myndigheder. Det fik i maj flere til at kræve, at tilsynet genåbner sagen om hvidvask-skandalen i Danske Bank.

Berlingske er bekendt med whistleblowerens identitet. Han var frem til 2014 en centralt placeret chef i koncernen i forhold til sagen. Han udtaler sig til Berlingske under forudsætning af anonymitet.